32 svar til Z

  1. Heidi siger:

    Og rimelig åndssvagt taget i betragtning at du gør det helt godt – det der med at være mor og menneske 🙂 Kaffe og chokolade er svaret på det meste sådan en dag!

    27. maj 2013 kl. 08:02
    • Fiemus (FKA Sofie) siger:

      (kaffe & chokolade er da næsten altid svaret, også når man har glemt spørgsmålet…)

      27. maj 2013 kl. 09:06
  2. Søren siger:

    Gad vide om det er noget i vandet? Jeg sover ved siden af en, der gør noget nær det samme.

    Så derfor: I GØR DET GODT!

    Hvis I ikke gjorde det, skulle vi nok fortælle jer det.

    27. maj 2013 kl. 08:11
  3. Løvinden siger:

    Been there, done that…sådan cirka hver nat for tiden. Åndsvage hjerner.

    Håber morgenen, trods træthed, har gjort det hele lidt lysere. Ud fra, hvad du skriver, så er du så langt fra en uduelig mor og lige så langt fra et udueligt menneske. Tværtimod virker du ret fantastisk til begge dele.

    27. maj 2013 kl. 08:11
    • rosemarie siger:

      Prøv bobby zachariaes cd “Sov Godt”. Jeg kan kun anbefale den.

      27. maj 2013 kl. 12:46
      • Løvinden siger:

        Den vil jeg prøve. Tak!

        27. maj 2013 kl. 21:57
  4. Mette siger:

    welcome to my life 🙂

    27. maj 2013 kl. 08:14
  5. Mette siger:

    Skynd dig lige at læse lige artiklen i linket her. Min ven Ernest introducerede mig for Winnicotts teori om”the good enough mom”, som konkluderer, at den bedste mor er den mor der bare er halvgod. Sådan – god nok. Det var dejligt da han gjorde det. For hun lyder lidt ligesom mig…. Forfatteren til artiklen her koger Winnicotts teori ned til følgende: “striving for perfection is a sure path to screwing your kids up in epic proportions”. Pyha, den risiko løber jeg i hvert fald ikke.

    http://www.huffingtonpost.com/sheila-quirke/mom-enough_b_1528132.html

    27. maj 2013 kl. 08:17
    • Marie Lousie Rimestad siger:

      DEJLIGT LINK! Dejlig teori. Dejlig tagline. Tusind tak for et skønt indspark, der lige minder mig om hvor cool Winnicot egentlig er.

      27. maj 2013 kl. 08:22
    • Laila siger:

      Genialt – tak for link. Lige hvad man har brug for på en mandag 🙂

      27. maj 2013 kl. 08:30
    • Lisbet siger:

      Også et stort tak herfra! Det var tiltrængt læsning for en nybagt mor –

      27. maj 2013 kl. 12:07
      • Randi siger:

        Tusind tak Mette

        27. maj 2013 kl. 15:30
  6. sara siger:

    kæmpe krammer til dig. Solen skinner og jeg er sikker på du er lige præcis ligeså fantastisk og uduelig som os andre mødre. så velkommen i klubben

    27. maj 2013 kl. 08:53
  7. Lotte siger:

    Det må være noget i luften i disse dage……….

    27. maj 2013 kl. 09:14
  8. Mette siger:

    Sådan en nat havde jeg natten til søndag…. Hvornår lærer vi at sove godt, tungt og hele natten som vores mænd???

    27. maj 2013 kl. 09:18
  9. Vivian siger:

    Hvad nu hvis man godt ved man er for doven til nogensinde at blive perfekt, men stadig har en samvittighed, der fortæller en, at halvgod ikke er særlig godt på sådan en skala, hvor perfekt ikke engang eksisterer? Jo jo, hjerner er nogle åndsvage opfindelser kl 4 om morgenen, der skulle de sgu bare ligge i en kasse under sengen og lade mig sove…

    27. maj 2013 kl. 09:39
  10. åh søde MAren….så skønt med din ærlighed. Har selv lige været igennem død og opstandelse….Dæleme svært at skylde skyld og skam ned….mobiliser al den åbenhed du har i dig og send din skarpe kritiske hjerne ned i kosteskabet og se hende her:
    http://www.youtube.com/watch?v=iCvmsMzlF7o

    27. maj 2013 kl. 10:45
  11. I guder hvor jeg kender det!! Jeg valgte så at spekulere på det samme, inden jeg gik i seng kl. 03.30…

    27. maj 2013 kl. 10:54
  12. Morten siger:

    I kvinder er skøre; 99% af jer gøre det fremragende!

    Iøvrigt: det eneste børn ikke kan tåle er ligegyldighed; så så længe vi er opmærksomme på dem, og gør hvad vi kan, i enhver situation, skal de nok klare sig. Men de har også brug for vi viser dem at alle (også forældre) har ret til at leve på sin egen måde.

    Og Maren: hvis du var så forfærdelig som du giver indtryk af at have tænkt, så var Allan der nok ikke (længere)!!!

    27. maj 2013 kl. 11:04
  13. rosemarie siger:

    Til folk der har søvnproblemer. Det er helt normalt at have det i ny og næ, mne er det et større problem vil jeg gerne anbefale Bobby Zachariaes cd “Sov Godt”, den har løst mit 7 år gamle søvnproblem.

    27. maj 2013 kl. 12:49
  14. Heidi siger:

    Hvor jeg bare elsker din ærlighed… Og du er ikke den eneste der har disse dage… :0) Op på hesten igen… Det hjælper med en tegning eller 2 er jeg sikker på… Du gør det så godt, jeg elsker dem..!! :0)

    27. maj 2013 kl. 13:37
  15. Fru knobelauch siger:

    Ok, så er du en dårlig mor.

    Har du indsamlet empiri? Hvad mener feks smukke Allan og de lækre ungis?

    Er det overhovedet en reel konklusion?

    Eller er det bare et nonsens udsagn fordi du trænger til lidt kærlighed og en af de skønne tegninger dine ungis laver?
    Eller måske trænger du til at skue lidt ud i verden og få lidt perspektiv på det hele?
    Eller chokolade, karbad og litervis moijitos?

    Op med humøret, imorgen har din fortravlede hjerne kastet de kedelige tanker væk igen, og ladet hverdagens sure travlhed trænge sig på, det og så det faktum at du opdager at Mynte kun har en sko på og dine nøgler på mystisk vis er endt i fryseren.

    27. maj 2013 kl. 15:19
  16. Jeg kan selvfølgelig godt skrive nogenlunde det samme som mange af de andre kommentarer. Men det er vist ikke nødvendigt ;o)
    Jeg lider selv af samme problem for tiden, mon det har noget at gøre med at det er fuldmånetid?
    En af mine veninder har på sin blog (http://ungtliv.blogspot.dk/2013/05/din-passion.html) skrevet om hvad der får ens passion til at blomstre, og hvad der får den til at dø. Jeg tror at vi nogle gange kan være for gode til at fokusere på det dårlige i livet, og det giver søvnløse nætter og en følelse af at man ikke slår til. Som Maria skriver (godt nok med et kristent tvist) så skal man fokusere på hvad der får ens passion til at brænde. Fokusér på hvad du gør godt. Du har en masse mennesker der følger dig og dine tegninger, så professionelt gør du det godt. Du har en mand i dit liv som holder fast i dig og som er ved at lave et badeværelse til dig (hvis jeg har læst rigtigt), så der gør du det nok også ret godt :o) Og så har du tre dejlige piger, som du tydeligvis tager god hånd om.
    Det er selvfølgelig svært at få øje på kl 4. Men tro mig, du gør det godt!

    27. maj 2013 kl. 16:37
  17. Mette siger:

    Kys! <3

    27. maj 2013 kl. 16:46
  18. Mette Holmgaard siger:

    Alt går. Enten går det godt, eller også går det over!

    27. maj 2013 kl. 17:50
    • Superfamse siger:

      Synes rigtig godt om!

      27. maj 2013 kl. 18:25
  19. Susling siger:

    Skal vi ikke bare blive enige om, at ungerne overlever og det gør man også selv! Ved godt at stress og bekymring for ungerne og fremtiden er blevet det nye sort. Men jeg tror, nej jeg ved, at det har alle mødre gjort gennem tiderne. Lige som jeg har. Rullet og vendt mig om natten har jeg. Bekymret mig søvnløs har jeg. Til hvilken nytte? Jeg kan ikke sætte en finger på mine fine store og selvstændige unger i dag og heller ikke på min egen mor-hed. Jeg har spurgt dem. De siger, at jeg skal stoppe med at spørge om den slags. Så det har jeg. Stoppet med at bekymre mig. Jeg er den mor, de har fået. De er de unger, jeg har fået. Vi kunne have gjort det bedre, ja, men vi kunne også have gjort det værre. Og til dato har jeg ikke hørt mine unger brokke sig over manglende nærvær eller støtte, hvis de trænger. Så ro på. Det går nok.

    Venlig hilsen en 49-årig præ-klimakteriesild med unger på 19 og 22.

    27. maj 2013 kl. 20:10
  20. Lene siger:

    Det er den bedste tegning, ever! Den er lige i skabet…

    Må den komme med i næste cover-samling til facebook:-)

    Jeg forstår dig!:-)

    27. maj 2013 kl. 20:51
  21. Ditte-Marie siger:

    Jeg har lige brugt en halv nat på at ligge og tænke over:
    Hvordan jeg nu lige skulle konfrontere en anden mor længere nede ad vejen, med at det virker lidt som om at, at mit dreng ikke må lege med deres. Jeg har bare en fornemmelse, men ved ikke om det er reelt. Og hvad er den bagved liggende grund og gider jeg have noget med det hele at gøre og hvorfor kan jeg ikke bare være ligeglad og lade ungerne finde ud af det selv? Er det børnene der har et problem eller er det de voksne? Jeg har ikke noget problem med hende, men det lader åbenbart til at hun har det med mig…. Hvorfor har hun det???? Hvad har jeg nu sagt? PIK??? eller noget der er værre??? Hvad kan det være? Var det fordi jeg glemte at hilse da jeg så dem i bilen her på vejen i onsdags, eller var det fordi at jeg ikke så hende før hun var løbet forbi i forgårs, da hun har ude på sin daglige halvmarathon??? Har mit barn sagt noget, gjort noget, set noget jeg ikke ved??? Hvordan kan man løse en konflikt hvis der ikke er en, eller… det er der måske? Kunne man spørge om hun har et problem??? Eller høre om der er noget i vejen?
    Måske hun ikke har det så godt og det er derfor det er lidt skævt? Er det mig der er problemet??? Det er det nok – det er faktisk mig. Det er fordi jeg er så irriterende og aldrig kan holde min kæft og taler om at min mand har været ude og fiske og så stank skraldespanden af sild, fordi der lå en klistret fast i bunden, her den anden dag, efter den blev tømt. HOLD NU KÆFT!!! Hvem gider høre om rådne sild? Ja altså.. jeg gør ikke selv vel, meeen jeg bruger gerne 10 min af andres kostbare tid på at fortælle om det. Det kunne også være det var fordi den gang der, eller måske …

    Blah blah blah…. Og så er min hjerne ligesom blendet!!! Kl. 05 tænkte jeg: Jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det… so be it – Jeg tror faktisk jeg er lige glad (næsten). NU vil jeg sove
    Og… så sov jeg … 50 min og så skulle jeg op *suk*
    Meeeen… jeg faldt i søvn! Wup Wup!

    Bare lige for at sige…. You are not alone, I am here with you … lala lalala lalaa lalalaaaaa og noget mere af en Michael Jackson sang … som jeg ikke kan huske teksten på.

    27. maj 2013 kl. 21:05
  22. Damen siger:

    Nogen gange er hjernen vores største fjende. Vi er vokset op med at skulle fundere og reflektere over ALT, og nogen gange er det vi går og tænker altså fuldstændig og aldeles forkert. Det opdager vi bare ikke, fordi når tanken har kørt tilstrækkelig mange gange rundt i øverste etage, så tror vi sgu pludselig at det er sandheden, og oftest er det jo bare en tanke. Du (vi) må lære at slukke for den evige tankeaktivitet, og mærke kroppen i stedet for alle de forræderiske tanker !

    28. maj 2013 kl. 08:45
    • Ditte-Marie siger:

      Lidt à la: Hvis du vidste hvor lidt andre tænker på dig, ville du blive ked af det … og … Den der har de største forventninger til dine præstationer, er dig selv.

      28. maj 2013 kl. 13:04

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *