Stress-fix

af marensblog.

Det er skide moderne med det der stress. Hende her er lige ved at drive sig ud over kanten – men før hun gjorde det, nåede hun at hive fat i mig og sige: Hold nu op med at tro, du er fire personer på én gang.

Jeg havde længe haft gang i noget med hjertebanken, søvnløshed, kort lunte, hårtab og alle de andre klassiske tegn på stress. Helt til en nat, jeg slet ikke sov. Tankerne blæste rundt i hovedet på mig. Jeg var endda omkring noget forurettelse over, at ingen hjalp mig. Med mit hjem, mit arbejde, mine børn. Nogen måtte da gøre noget. Det var jo tydeligt, jeg ikke kunne holde til det her. Faktisk var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg lige nu stod på tærkslen til det, stress-ramte folk taler om, når de knækker – og ligger brak i månedsvis.

Klokken 5.18 g stod jeg op. Jeg havde fået en klart tanke: Den nogen, der måtte gøre noget, var mig. Jeg fandt min computer og kalender frem. Og gav mig til at strege ud. Klikkede ind på mit mailprogram. Tog de markerede mails fra en ende. Og skrev til langt over halvdelen, at jeg desværre ikke kunne overholde vores aftale. Endda til folk jeg virkelig gerne vil arbejde med – og projekter jeg rigtig gerne vil lave. Det var ikke nemt. Og jeg får stadig øjeblikke, hvor jeg tænker: Ærhj, det kan jeg da godt! Men jeg gør det ikke. For jeg har lavet en pagt med mig selv: Ikke mere stress. Som i IKKE MERE STRESS!

I hullerne, hvor jeg havde streget aftaler, skrev jeg ting som “pause”, “massage”, “læse god bog” og andre rare ting. Ting, jeg ikke har givet mig selv lov til alt for længe.

Forleden fik jeg min første massage. Jeg havde bestil denne: Stress-fix hos Beauty Avenue. Først på vej derned kom jeg i tanker om, at jeg for fanden da slet ikke kan lide at blive masseret. Og det blandt andet er derfor, jeg kun lader særlig udvalgte røre ved mig. Jamen det kilder! I en grad, så jeg er klar til at sparke de fleste massører i hovedet, hvis de ikke straks holder op med at røre min ryg.

Det er så rart nede hos Beauty Avenue. De er så søde. Og alt er øko-agtig på luksusmåden. Og selv om jeg føler mig både fjollet og påtaget, når jeg sidder i loungen i den tildelte hvide slåbrok med dertilhørende froté-tøfler, kan jeg alligevel ikke lade være med at stornyde det. Især fordi de har mærkelige pause-bøger liggende. For eksempel fik jeg denne gang læst op på arabiske ordsprog. Altså når jeg ikke lige planlagde den lille forbeholds-tale, der skulle få hende til kun at massere min nakke, hovedbund og måske hænder.

Jeg nåede dog aldrig at give talen. Først fordi jeg blev overrasket over, at det slet ikke var en “hende”, der skulle massere mig. Men Ivan. Dernæst fordi han bare gik igang og det var så rart, at jeg underligt nok blev som blød smør mellem hans hænder. Han dansede op og ned ad min rygrad, helt uden jeg havde lyst til at tæve ham. Han brugte en blanding af aromaterapi, massage og tryk og hvad ved jeg. I don’t care. Det var intet mindre en fantastisk. Og siden har jeg kun tænkt på, om det er pinligt, hvis jeg allerede tropper op og vil have en massage af Ivan igen i morgen?

Hvis du på nogen måde har svært ved at slappe af, kan jeg kun anbefale dig at gøre det. Selv om jeg er lidt forbeholden med at give tippet videre, for han skal pinedød have tid, når jeg skal bruge ham!

Jeg glemte at tage et stemningsfyldt billede af aromaolier, badekåben og Ivans skæg. Men mine børn tog det her billede af mig på sofaen et par timer senere, hvor både jeg og min krop var enige om, at det var bedst med en lille ekstra-lur. Og mit hår tydeligvis brugte min bevidstløse tilstand til at eksperimentere med lidt firser-look.

 

30 svar til Stress-fix

  1. Lotte siger:

    Massage er ikke luksus, det føles bare sådan.
    Sejt at du hat tyren ved hornene og stoppet op, inden kroppen tvinger dig til det!!
    Pas på dig!!

    20. marts 2013 kl. 10:04
    • Annah Sofia siger:

      “Massage er ikke luksus, det føles bare sådan.” er lige blevet mit yndlingscitat over alle! 🙂

      20. marts 2013 kl. 12:40
      • Astrid siger:

        Og mit… haps!

        20. marts 2013 kl. 21:21
  2. Løvinden siger:

    Godt du tog alle stresssymptomerne alvorligt, gav kalenderen en tur med overstregningstussen og lavede en pagt med dig selv. Håber du allerede har booket næste tid hos Ivan.

    20. marts 2013 kl. 10:12
  3. Sofie siger:

    pas på dig selv og ja, sommetider er massage en nødvendighed… 🙂

    20. marts 2013 kl. 10:16
  4. Lene siger:

    Hatten af for at lytte til sig selv!!

    20. marts 2013 kl. 10:19
  5. Mette Holmgaard siger:

    Ivan tager det da personligt, hvis du ikke fluks booker en ny tid med ham.

    20. marts 2013 kl. 11:41
  6. Søren siger:

    Sig mig, er jeg den eneste, der synes at det billede er tudemorsomt? Du ligger og indhalerer en pude!

    Seriøst, det er ikke nu, du skal gå ned. Stor respekt for ikke alene at se problemet, men også gøre noget ved det.

    20. marts 2013 kl. 11:59
    • marensblog siger:

      Allans eneste kommentar var også: Hvorfor ligger du og æder puden …

      Svaret er nødvendigvis I begge skal holde kæft – jeg sover og skal ikke vækkes!

      20. marts 2013 kl. 12:00
  7. Minikat siger:

    Det ser dejligt afslappet ud – Stress 0, Ivan 1.

    20. marts 2013 kl. 12:35
  8. Lotte siger:

    Trist at du også skulle forbi det bjerg. Hvis du ønsker at gå skridtet videre og komme i dybden og måske få løst op for nogle af de faktorer der kan få stress til at komme igen og igen, så prøv noget kranio-sakral terapi. (kstforeningen.dk har en behandler liste). god bedring og giv dig selv god tid. 😉

    20. marts 2013 kl. 12:37
  9. katrine siger:

    Havde kun læst halvdelen af dit indlæg…

    Jeg havde ellers lovet mig selv det, af flere omgange.

    Nu er det gjort.

    Et stks. anti massage til mig. Takket være dig.

    20. marts 2013 kl. 12:47
  10. Mette Christensen siger:

    Det var en god beslutning. Og om ikke andet, så lover adressen på Beauty Avenue godt …

    20. marts 2013 kl. 13:24
  11. Husmoder siger:

    Altid noget, at der ikke ligger en lille sø af savl foran din mund:) men ellers: god bedring med søvn og hjertebanken!

    20. marts 2013 kl. 13:55
  12. Søde Maren. Håber sådan for dig du ikke går ned, men hvar ofte tænkt hvornår sker det. der sker jo mnage ting i dit liv. kender symptomerne alt for godt derfor er jeg på alentur ligenu. Glæder mig sådan til at læse din roman. Hvor sejt du handlede – det er SÅ svært at bakke ud, især hvis det er ting man godt kan lide.

    20. marts 2013 kl. 18:22
  13. nå ok – det indlæg blev godt nok fyldt med fejl……….

    20. marts 2013 kl. 18:24
  14. Al respekt for, at du ikke bare har indset det, før det gik helt galt, men også har gjort noget ved det! Og god bedring. 🙂

    20. marts 2013 kl. 19:12
  15. Michala siger:

    Kære Maren – godt gået. Os der har bidt i gulvtæppet ved hvor stort, det du har gjort, er. Og jeg mener ikke massagen, men alle dine mange aflysninger – pøj-pøj med tiden der kommer nu hvor du skal slappe mere af 😀

    20. marts 2013 kl. 20:30
  16. Mette siger:

    Kære Maren. Hvor sejt, du stoppede op, og prøver at tage vare på dig selv. Min krop råbte og skreg på mig i oktober sidste år, alle advarselslamper blinkede, men jeg forstod det ikke. Min langvarige stress mundede ud i en depression. Slam. Den havde jeg sgu ik set komme. Men ved du hvad psykologen anbefalede mig da jeg kom i behandling .. Egen omsorg, jeg havde glemt at passe på mig selv, så jeg skulle gøre ting der var godt for mig selv, fx få massage ;-). Når du tager dine pauser, så husk at det er sindssygt vigtigt. Good luck

    20. marts 2013 kl. 21:15
  17. Astrid siger:

    Det er så godt gået at du har lyttet til dig selv, og så på en så grundig måde. Og ham der Ivan… det må jeg lgie se på. Kender nemlig godt det med kilderiet og en snigende lyst til at losse folk ind i væggen.

    20. marts 2013 kl. 21:23
  18. Birthe Nielsen siger:

    Hvor ser du bare sød – og helt ung ud – som du ligger dér og sover…

    20. marts 2013 kl. 22:56
  19. Berit siger:

    Stort skulderklap til dig for at strege aftaler og bytte dem ud med noget selvforkælelse. Gik selv ned med stress for 7 år siden og husker det tydeligt og ønsker aldrig at komme dertil igen.
    Jeg er blevet bevidst om at min perfektionisme (nu har jeg lært ordene “godt nok” og “pyt”) samt min evne til at undervurdere opgaver er min værste fjende.
    Jeg måtte lige hugge din tegning af “mig” med opgaver, der skal være færdig inden kl 09.45 og bruge den som cover-billede. Den må du have tegnet specielt til mig 🙂
    Pas godt på dig selv!

    21. marts 2013 kl. 00:11
  20. qvinde siger:

    Ham der Ivan, han lyder alligevel som en man bare BØR møde… 🙂

    21. marts 2013 kl. 07:05
  21. Det kilder sgu da ikke når man får massage, Maren. Du må være en af de der Særligt Sensitive Personer ( …. ….. arhj måske ikke alligevel…). Dejligt vedkommende indlæg. Fedt du fandt ud af at stoppe op. Sov godt;)

    21. marts 2013 kl. 11:25
  22. Lena siger:

    Suste lige ind på Beauty Avenues hjemmeside. Tænk, de har en som har titlen Brynstylist…. Det har jeg ALDRIG hørt før. Goddag, jeg er Brynstylist….. Ahvabehar??? Det får jeg lige en fniser over…

    21. marts 2013 kl. 19:39
  23. Adam siger:

    Har du set at der er kommet endnu et stress-fix? Et nemt plaster, som de fleste kan mærke effekten af i løbet af bare 10 minutter. Jeg prøvede det, og det er nærmest som at have drukket et godt glas rødvin, og føle sig forelsket på én gang. http://powerpatch.dk/stress-plaster/

    10. september 2014 kl. 12:52
  24. Simon siger:

    Tak for et godt og inspirerende blogindlæg om at håndtere stress. Det lyder som nogle rigtig gode initiativer du har taget, også selvom de var svære at komme i gang med. En ting der også kan være meget givende for nogen er stresscoaching. Det giver nemlig nogle enormt konkrete værktøjer til at både komme af med stress, håndtere stressende situationer (som vi jo alle vil opleve) og at forebygge stress.

    18. oktober 2016 kl. 08:10

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *