Påskebøger
.
I påsken læste jeg denne roman:
Den handler om det tjekkiske ishockey landshold i efterkrigsårene – og ja, det lyder ret kedeligt, det er det ikke. Bogen er fremragende. Jeg vidste absolut intet om forholdene i Tjekkiet i disse år – det ved jeg nu. Samtidig med jeg er blevet beriget med en spøjs fortælling, der skifter mellem fortid og nutid, øst og vest, små skæbner og de større og tungere. Det, jeg virkelig godt kan lide ved den, er, at selv om livet virkelig er grumt for nogle af personerne, er tonen hele vejen igennem nøgtern. Det er altså ikke en tude-bog eller én der dvæler ved elendighederne.
Handlingen beskrives meget fint bag på bogen:
Kamille på 10 år læste med stor fornøjelse denne bog:
Bogen er en del af en serie på tre og handler om Rose, der er skilsmissbarn, har en papfamilie og et liv, der skal leves. Det er den første bog, jeg har oplevet Kamille speedlæse. Måske fordi den, selvom det er en “storpigebog”, også har billeder på nogle af opsplagene. Måske fordi Kamille selv har både papmor og papfar og forældre, der ikke bor sammen. Måske fordi den er skrevet let og levende. Ved det ikke – nok en blanding. Men den fik thumbs up og Kamille sidder nu spændt og venter på, hvad jeg nu finder til hende af læsegodter. Hm, Jáchymov?
Hvis Kamille er lidt fremmelig kan hun måske snart læse Rejsen til jorden af Ingar Knudtsen. Den elskede jeg som 13/14-årig. Den handler om en skide sej pige…
“År 2159 tvangsforflyttes den 16-årige Sasja sammen med Månens øvrige indbyggere til Jorden hvor hun går en kummerlig tilværelse i møde præget af bureaukrati, vold og fremmedhad”
Åh, den bog vil JEG læse!
Jeg har lige tjekket og jeg har den faktisk liggende. Vil I ha’ den?
Lidt nepotisme er altid godt:) – og derfor vil jeg gerne anbefale min venindes bog Ild og vand (Kathrine L. Nielsen). Det er fantasy med et humoristisk sprog. Lidt guder, lidt magi, lidt middelalderstemning og hovedpersoner i alderen ca. 10 år.
Min 10-årige åd den her råt – http://www.rosinante.dk/Books/9788763816106.aspx
Hej Maren. Er der noget galt med din blog? jeg kan kun se halvdelen af din tekst fx overskriften Marens blo. Dræber lidt af fornøjelsen ; )
Os’ mig! Troede det var min pc, der var blevet træt og kun gad vise en halv Maren… Gør noget, please – jeg er ved at få pip af kun at kunne læse med fra mobilos 🙂
I den alder, fandt jeg (og nu min lillesøster) bøgerne om Karla ret gode, selvom temaet lyder til at være lidt det samme. Men gode var de 😀
Også let forståelige med lidt billeder her og der. Der er kommet en del flere i serien de sidste 7 år 😉
Måske kan Kamille lide bøgerne om Asta. Lars Horneman, som også sidder på Pinligt Selskab, har illustreret – og jeg vil gætte på, at han har et par eks. stående, som du kan få. De er hverdagssjove-og-lidt-alvorlige – bortset fra den sidste bog i serien, som vist egentlig er ret sørgelig. Asta har en hjemmeside http://www.bedstevenner.org, hvor hun kan få en fornemmelse af bøgerne.
Jáchymov er skrevet bag øret, – jeg er netop på vej hjem fra Tjekkiet.
Og jeg kan vist læser hele indlægget 🙂
Hvis Kamille ikke allerede har læst den, så skaf hende Skammerens Datter. Jeg blev netop mindet om bogen igen, da de er i gang med at caste til filmen. Så nu læser jeg bogen for 3. gang i mit liv – også selvom jeg er 21 og bogen er rettet til de 10 – 13-årige. Ja, jeg er mega rebel.
Og så er Lene Kaaberbøl jo på alle måder en fremragende forfatter, når det gælder bøger til pre-teenagerne. Jeg har i hvert fald læst flere af hendes bøger som lille, og det var selvom jeg HADEDE at læse, da jeg var barn. Som tiderne dog skifter!