Jeg vil tro dette er de sidste anmeldelser – og så skal jeg nok holde kæft for evigt med pral om hjerter og stjerner, og er I iøvrigt klar over, hvor sært det er, ikke at kunne ringe til ens mor hver gang noget fantastisk sker? Har ikke haft lige så meget held med at få mine unger til at juble med, når jeg står og flagrer med stjerner og er ved at græde af lykke. Får dem kun ud af sofaen, hvis jeg disker op med fejrekage eller jubelsushi. Så nu må I trækkes med min svælgen i egen succes.

Min redaktør har nemlig lige sendt mig denne:

POLITIKEN gav den også en virkelig god anmeldelse i går:

Du kan læse resten her.

Og så må det være tid til denne stribe, som jeg lavede da min første roman også kom nogenlunde helskindet ud på den anden side:

En ting er, hvad anmeldere mener om min bog, Hvor der er fugle. Faktisk vildere er det, når mine yndlingsbloggere læser den og begynder at kommentere på den. For selv om jeg ikke kender dem, så har jeg jo fulgt dem i så mange år, at jeg synes, de er mine venner.

Derfor gør dette mig helt åndssvagt glad:

Blogsbjerg skriver:

“Den her bog er fantastisk. Historien, beskrivelserne af tiden og de geografiske steder, måden, karaktererne langsomt væves for øjnene af os på, og aldrig – aldrig – bliver flade, er lige til at gå på røven af benovelse over.” Læs mere her .

Sneglcille skriver:

“Hold. Nu. Kjæft. Jeg vidste godt, at det var en god bog, selvfølgelig. Maren er nok en af mine favoritskribenter overhovedet. Men jeg blev alligevel overrasket over, hvor velskrevet en historie ‘Hvor der er fugle’ er. Jeg mangler en tredjedel, og tager mig selv i at gå og spare lidt på siderne. For jeg kan næsten ikke overskue at den skal slutte.”

Anne Bredahl skriver (på instagram):

“Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så påvirket af en bog.”

Tak <3