Search Results “tromsø” — Page 2

Et røvhul i paradis
af marensblog

OPDATERING FRA TROMSØ!

Her er overhovedet ikke koldt. Står som en idiot og sveder med vanter, hue og halstørklæde mens de indfødte piger dimser forbi i stram buks og lille tynd læderjakke. (Men vil helst ikke gøre for stort et nummer ud af det, for min kusines mand arbejder for Arktisk Råd, og sidst vi snakkede om vejrforholdene, der ændrer sig – som jo især rammer de arktiske områder, snakkede han virkelig længe. Og alt han sagde gav mig kun lyst til at græde. Så jeg har bare stille og roligt taget al ulden af igen og lader som om, det er helt normalt).

Anyways, jeg har været til litteraturfestivalsåbning, hvor der blandt andet var en indisk forfatter, der lavede jazzpoesi, jeg har været på café og fået en bedre clubsandwich end mange steder i København kan præstere – og så har jeg været ombord på en spa-båd, hvor de under rustikke og vildt lækre forhold kunne tilbyde både sauna, massage, bodyscrubs og ung lækker-i-det-kok, som laver mad til én bagefter.

Der er ikke meget røvhul over Tromsø. So far.

 

Så er jeg i Tromsø. Still alive.

Jeg har aldrig været i Tromsø før. Men jeg mødte engang en fyr, der havde et rejsebureau i Tromsø og han sagde, at hans rejsebutik kørte skidegodt, for alle i Tromsø havde gennemgående kun én tanke og det var, at komme VÆK fra Tromsø. Siden har jeg så mødt andre og yngre og på alle måder funky mennesker, der siger at Tromsø er en fantastisk dejlig by. Jeg har ikke været udenfor huset endnu, men jeg vil snarest gå ud og se, om jeg befinder mig i jordens røvhul eller nordens paradis. I hvert fald skal jeg have både hue og vanter på, for jeg ved bare, der er koldt. Der er altid skidefuckingkoldt i Norge. Being norsk and all, burde jeg jo have en anden frisk indstilling til vejret, men jeg hader hader HADER, når det er koldt. Og uanset hvor meget tøj jeg tager på, så pisfryser jeg. Det var nok ikke for sjov, at skæbnen flyttede mig til dejlige lune Danmark midt i min barndom. Den kunne nok godt se, at det i længden ville være fuldstændig ulideligt for alle parter gennem en hel livsalder at skulle høre på alt mit brok om kulden.

6 Kommentarer

Mig og mine neuroser
af marensblog

I dag flyver jeg til Tromsø for at lancere min samiske satirebog. Og jeg kan ikke lide det. Altså det med bogen er jeg helt med på. Det er det med at flyve, der tricker mine neuroser.

Der var engang, før jeg fik børn, hvor jeg var så skide supercool, at jeg kun havde et pffff til overs for dem, der mente, det var farligt at blaffe tværs gennem Europa, flyve til verdens ende eller sove midt på motorvejen. Men i det samme øjeblik jeg blev mor, blev det pludselig skide farligt bare at køre til Køge. Og skal ungerne i bil til Nordjylland med Smukke Allan, som de skulle sidste weekend (uden mig), tricker mine neuroser mig i den grad, at jeg begynder at overveje om det muligvis ikke er bedst, jeg tager med alligevel – udelukkende for hvis de nu kører galt og dør, så er det bedst jeg også er i bilen. Så jeg også dør. Men går alligevel i stå midt i tanken, for hvad nu hvis det ikke er dem alle tre, der dør, men Smukke Allan dør, så er det jo bedst, jeg lever, så jeg kan tage mig af dem, der ikke dør … (sagde jo, det var sygt).

Nå, men vi har en aftale, neuroserne og jeg. Som går ud på, at de godt må være der, men at jeg ikke reagerer på dem. Hvilket betyder, at jeg lader mine børn køre til Nordjylland uden mig. Endda i en bil, der ikke er verdens sikreste. Og at jeg flyver til Nordnorge – selv om mine neuroser ti gange om dagen fortæller mig, hvor hårdt det bliver for mine fine små blomsterpiger at vokse op med sår på sjælen, fordi mor faldt ned med et fly og døde.

De hader mig virkelig, neuroserne. De synes jeg er den mest skide irriterende, stædige og bedrevidende mokke på planeten. Men det kan ikke hjælpe noget. Sådan er det bare, for det er mig der bestemmer. Endnu …

Photobucket

12 Kommentarer