Search results for: tromsø

1. Natteindlæg

Muligvis kan I ikke relatere til det, men angsten for at ens bog ikke bliver så fin, som man  havde forestillet sig den blev, kan godt holde én vågen en del nætter. Denne gang var vågetiden dog omsonst. For se hvor utrolig fin min tredie samiske satirebog blev:

I dag blev den lanceret. Se hvordan onkel holder vagt over mine tre små værker. Gud bedre den, der skulle finde på at købe én af dem.

Selv om fætter gør, hvad han kan, for at få dem til at ligge i rigtig rækkefølge.

Ellers er vejret i Tromsø hvidt på den seriøse måde.

Og jeg ved godt, jeg har lovet min mor ikke at blogge i beruset tilstand igen, men er I klar over, hvor fedt det er at gå igennem snevejret på den forkerte side af midnat. Med et glas rødvin for meget i blodet. Alene i sneen. Med Radiohead for højt i ørerne og så langt hjemmefra, at det hele lidt kan være ligemeget …

Glad og lettet og tilfreds og undrende over, at jeg blev sådan én, der udgav en SÅ gul bog.

Nu tør jeg ikke skrive mere. For min mors skyld. Godnat.

http://marensblog.dk/natteindlaeg/

2. Aftenposten

Selvfølgelig har jeg meninger om ting og sager der sker i Tromsø. Du kan bare ringe og spørge. Det gjorde den norske avis Aftenposten.

Photobucket

http://marensblog.dk/aftenposten/

3. Derfor elsker man Smukkeallan

Jeg forelskede mig allerede mens jeg stod i lufthavnen i Tromsø. Eller de første kim til affæren blev lagt for længe siden. Men jeg har bare ikke haft penge til at købe bøger for. Og vil ikke låne dem på biblioteket, for vil have norske bøger på norsk. Men nu havde jeg sedler i lommen, og siden Allan havde taget styringen på hjemturen, var vi kommet fuldstændig latterligt tidligt ud i lufthavnen. (Når jeg er ved roret, får man også lige testet hvor hurtigt man kan sprinte en hundredemeter ned til gate 42). Nå, men der stod jeg så og fordrev tiden i lufthavnens boghandel. Havde forenet mig med en lille rød paperback af Tomas Espedal og kunne mærke, gode ting snart ville ske for øjnene af mig.

Photobucket

Jeg satte mig ved siden af Smukke Allan i venteområdet og gik ombord i bogen. Jeg var opslugt med det samme. Læste videre mens vi boardede flyet mod Oslo, hvor vi skulle videre med fly til København. Jeg læste videre, mens de fortalte, hvad jeg skulle gøre, hvis flyet faldt ned. Mens de serverede. Mens Allan sov og læste stadig da han vågnede igen en time senere. Og begyndte at snakke på mig.

Smukke Allan: Hvornår går flyet videre til København?

Mig: … (opslugt af at læse).

Smukke Allan: Hallo Maren, hvornår går flyet videre?

Mig: …. mmmm

Smukke Allan: Gider du ikke lige svare mig, hvornår har du booket det næste fly til?

Mig: … læser lige, ssssh …

Smukke Allan: Kan du ikke bare lige fortælle mig, hvornår flyet går?

Mig: (Nu vældig irriteret med panderynke og alt) Gider du ikke godt lade være med at stille mig alle de spørgsmål, jeg sidder lige og læser!

Smukke Allan: Jeg har kun stillet dig ét spørgsmål.

Mig: Det føles som mange. (Næsen ned i bogen igen).

Smukke Allan: Men kan du så ikke bare fortælle mig det.

Mig: Fortælle dig hvad?

Smukke Allan: Hvornår flyet går videre.

Mig: (Mentalt lige så nærværende som en i coma) Det går klokken 18.40.

Smukke Allan: WHAT?? Så kan vi jo ikke nå det, klokken er 18.23 nu og vi lander først om 10 minutter.

Mig: (Stadig med coma-stemme) Nå, men så er det nok ikke 18.40.

Smukke Allan: (Nu i højere oktav) Giv mig lige din taske, så finder jeg selv ud af det, ellers kommer vi jo ikke hjem og jeg savner ungerne og så sagde han en masse blablabla stress stress stress og mere bla

Han kastede sig ud i en intens roden rundt nede mellem mine fødder, hvor han fandt min taske, som han gravede rundt i med den sædvanlige ærgrelse over kvindetasker og alt det lort vi slæber rundt på. Han fandt rejseoversigten og åndede lettet op.

Smukke Allan: Det er først klokken 20. Det er sgu da irriterende du så siger det er 18.40.

Mig: Du kan da bare lade være med at spørge mig, sidder jo lige og læser.

Han lod sit blik hvile lidt for længe på mig. Og ikke et af den slags der bare emmer af kærlighed. Fik en nagende fornemmelse af at være et utroligt irriterende menneske.

Mig: (Med høje øjenbryn) Åh, det er nu du kan mærke, at det bliver et virkelig virkelig langt liv med mig som partner, ikke sandt?

Han tog stadig ikke øjnene fra mig, men blikket ændrede langsomt karakter. Så lænede han sig ind over mig og gav mig et kys og sagde: Ja, det håber jeg meget på det bliver.

Se, det er derfor det er fuldstændig umuligt ikke at elske Smukke Allan og det er også derfor, jeg trods alt elsker ham højere end Espedal. Ikke mindst fordi jeg fik fripas til at begrave mig i bogen helt til jeg på vej op af rulletrapperne til Oslo lufthavn kunne smække den i med et henrykt ”færdig”. Og ikke mindst fordi han er så sød, at han lod som om, han blev begejstret, da jeg efter at have rundet Oslo lufthavns boghandel, kom viftende med endnu en Espedal-bog.

Photobucket

http://marensblog.dk/4786/
Web og design af Ligefrem
Top