Ignorante Spies og vinder af tegning!

af marensblog.

Nå, men det kan godt være, at Spies lod som om det var vigtigt, at vi stemte til den konkurrence, hvor vi alle spænede ind for at klikke Superheltemor og hendes unger på afstresningscharter. Men det kunne vi godt have sparet os. For selvom I sørgede for, at hun kom op på hele 733 stemmer (!!), hvilket er omtrent 600 flere end nummer to – vandt Marias Maskinrum, selv om hun kun havde 35 stemmer.

Jeg troede helt fejlagtigt, dette var en konkurrence, som Spies havde lavet for at lege med sociale mediers kræfter. Altså hvor de kridtede banen op med en sjov konkurrence, fik en masse bloggere til at grifle løs i håbet om at vinde præmien – og til gengæld fik Spies en masse trafik til deres side. Blandt andet fra os herinde, fordi jeg troede, det betød noget for udfaldet. Det gjorde det så ikke. Det var bare en lille lukket skriveværksteds-konkurrence, som vi ikke havde en skid indflydelse på. Og det er jo noget røv. Og det kunne de godt have sagt, så kunne vi have fundet et andet sted at besøge på nettet.

Det gode er dog, at det var Marias Maskinrums indlæg, der vandt. For hende elsker vi jo også! Og ja, det var et skide godt indlæg, hun havde skrevet. Så god tur til dig og din søde familie. Og må vi opfordre til, at I tisser bare en lille bitte smule i Spies’ swimmingpool, dagen inden I rejser?

MEN uanset at Spies er nogle ignorante røvhuller, skal det selvfølgelig ikke afholde mig fra at lave en tegning til en heldig vinder her på bloggen. I var 521 giga idioter der var inde og stemme – og blandt dem har jeg sat Superheltemor til at vælge en vinder. Hendes valg faldt på hende, der ønsker sig en tegning af min kat bevæbnet til tænderne. Så tillykke til LONE BARSLUND!

Hvilket allerede har gjort mig lidt bekymret, for så god er jeg heller ikke til at tegne pistoler …

Er du Lone Barslund, skal du sende mig din adresse på maren@marenuthaug.dk, så sender jeg en tegning af sted til dig inden for de næste par dage … uger … snart.

22 svar til Ignorante Spies og vinder af tegning!

  1. Fiemus (FKA Sofie) siger:

    Spies fik det, de ønskede, nemlig adgang til 733 Facebook-brugeres oplysninger og netværk, – husk at gå ind og slette den adgang, I gav dem, hvis I ikke vil reklamere for Spies rejser på jeres venners Facebookvæg…LorteSpies…

    19. juni 2013 kl. 10:52
    • Fiemus (FKA Sofie) siger:

      (PS: jeg stemme altså også selv på hende!)

      19. juni 2013 kl. 11:13
  2. Shm siger:

    Teknisk set behøver katten vel ikke at have en pistol, for at være bevæbnet til tænderne: en kat bevæbnet med motorsav, stegegaffel, håndgranat og nyslebne kløer, ville skræmme mig mere, end hvis den havde en pistol?

    19. juni 2013 kl. 11:05
  3. Charlotte siger:

    det er langt ude!
    En idé: hvad med at vi 733 laver en crowdfunding til Superheltemors ferie? Hvis vi virkelig synes at hun fortjener en ferie. Bare en gennemsnitlig donation på 20 kr ville vel nok kunne give flybilleterne og et billigt hotel.. jeg vil gerne støtte, hvis der er en derude, der kan finde ud af at oprette sådan en ‘fond’.
    Bare hun lover ikke at bruge pengene hos Spies, de har vist fået rigelig reklame her..

    19. juni 2013 kl. 11:07
    • Fiemus (FKA Sofie) siger:

      Den er jeg med på! 🙂

      19. juni 2013 kl. 11:14
    • Nina rose siger:

      Også mig 🙂

      19. juni 2013 kl. 11:18
      • Birgit J. siger:

        Fantastisk idé ! Jeg er også med <3

        19. juni 2013 kl. 11:32
    • Shm siger:

      Hvor ER du sød, og hvor er det pænt tænkt – men det synes jeg helt sikkert ikke i skal!

      Det er altså ikke særligt synd for hverken mig eller mine børn at vi ikke har råd til udenlandsferie – der findes mange andre det er mere synd for;)

      19. juni 2013 kl. 12:00
    • Eva siger:

      Jeg er også med. Vi vil gerne give alle 4 herhjemme = 80 kr 😮
      🙂

      19. juni 2013 kl. 16:40
  4. cg siger:

    Vi vil se tegningen!

    Find en konkurent, der vil give en rejse til den rigtige vidner! Eller som i det mindste vil stable en rigtig konkurrence på benene. Det må der helt sikkert være nogen, der gider stille op til, StarTour, FalkLauritsen, Apollo, Nyhavn Rejser (jaaaa dem, de er de flinkeste), Bravo, og alle de andre… Og så snak en masse om konkurrenterne i stedet for – al omtale giver mere interesse og trafik, også at være et røvhulsrøvhul. Så shyyyyys ikke sige mere om de “dumme”.

    19. juni 2013 kl. 11:27
    • Shm siger:

      Den er jeg med på! Kære konkurrende rejsebureauer: sender i ikke lige mig, en Ninja, fire superpiger og 723 læsere på en solskinsferie, hva?

      19. juni 2013 kl. 12:02
  5. pia siger:

    sad just og tænkte på det samme… Maren kan du ikke reklamere for det, og så donerer vi en pokkers masse penge til Superheltemor 🙂

    19. juni 2013 kl. 11:29
    • Shm siger:

      Nej – det skal i altså ikke!
      Det er vildt sødt tænkt – men så synd er det altså ikke for mig – det ville være helt pinligt…
      Giv penge til sådan nogle fonde for rigtigt fattige børn, så de kan komme på lejrtur og den slags. Mine børn er ret glade for sommerhus, og mangler altså ikke noget.
      Men TAK for tanken!

      19. juni 2013 kl. 11:58
  6. Louise siger:

    Pst det er forbudt at lave konkurrencer på facebook, hvor vinderen afgøres af antal likes. Spies har blot holdt reglerne og det stod ogsåi teksten 😉

    19. juni 2013 kl. 12:10
    • jane siger:

      Det er nemlig rigtigt. Men havde nok nærmest skrevet det med usynligt blæk, hvis man kender de der konkurrencer -og firmaer. Argh!

      19. juni 2013 kl. 13:04
    • Christine siger:

      Men de må godt lave en konkurrence, hvor vinderen bliver afgjort af antallet af stemmer, det er blot et tryk på en knap, så står der “stem” i stedet for “like”… Det er ingen tvivl, om at det var intentionelt vildledende.

      19. juni 2013 kl. 14:16
      • Husmoder siger:

        Og hvad sker der så hvis konkurrenceudbyderen rent faktisk bedst kan lide den, som rent tilfældigt også har fået flest likes? Det kan jo godt tænkes at alle er enige om hvilken er den bedste.

        19. juni 2013 kl. 18:37
  7. Line Lund siger:

    Kors……

    19. juni 2013 kl. 18:32
  8. Spies Rejser (Peter) siger:

    Hej Maren (og alle hendes læsere)

    I har ganske ret i jeres kritik (i hvert fald i noget af den). Set i bakspejlet, må vi indrømme at jer der stemte skulle have haft nemmere adgang til konkurrencereglerne. Eller som en skriver, så skulle det have stået tydeligt på appen. Det beklager vi. Det er ikke af ond vilje, men vi tænkte simpelthen ikke langt nok denne gang, formentlig fordi vi ikke har afholdt sådan en konkurrence før. Nu er vi blevet klogere til næste gang.
    Så tusinde tak fordi I tager jer tid til at beklage jer når vi ikke gør det godt nok. Kun sådan kan vi blive bedre 🙂
    til gengæld trøster vi os med at bloggernes info var i orden. Så Superheltemor, som mange af jer herinde har stemt på, har været klar over hvordan dommerstemmerne fordelte sig. Det er en lille trøst 🙂

    Venlig hilsen Peter, Spies

    20. juni 2013 kl. 07:41
    • Laura siger:

      Hej Peter

      Hvordan sletter man Spies adgang til alle end venner på fb mm?

      Mvh Laura, der føler sig snydt og gerne vil have sit tilsagn tilbage

      23. juni 2013 kl. 07:35
      • Spies Rejser (Peter) siger:

        Hej Laura!

        Appen vi benyttede er “død” igen, efter vi har pillet den af facebooksiden. Vi kan dog stadig sende annoncer ud i dine venners news-feed. Det kan du undgå ved at “unlike” vores side på facebook.

        Den finder du lige her http://www.facebook.com/spiesrejser

        Venligst Peter, Spies

        24. juni 2013 kl. 14:13

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *