Marens Blog

Jeg havde faktisk planer om at blogge hele ugen. Også fra Roskildefestivalen. Jojo, det kunne sagtens lade sig gøre. Lige som jeg selvfølgelig skulle hjem og arbejde efter at have været et smut på festivalen og snakke med Maise Njor på forfatterscenen i går, fordi hun har udgivet denne bog:

Lige som jeg selvfølgelig også skulle arbejde onsdag. Og Torsdag. Og SÅ skulle jeg på festival.

Som om.

Forfatterarrangementet var forsinket og mens Jens Blendstrup læste en formidabel tekst op …

Og denne unge mand (som jeg desværre ikke kan huske navnet på, bare at han blev født, da jeg startede i gymnasiet) læste et digt op, der blandt andet handlede om, hvordan han arrangerede sine frugter i køleskabet efter hvilke, der var bedst at have sex med …

(Som bare gør det ekstra ærgerligt, jeg ikke kan huske hans navn, for han virker som en fyr, jeg godt ville gide læse meget mere af i fremtiden.)

Nå, men mens dette og en del andre poetiske indslag, jeg ikke havde kapacitet til at forstå, rullede hen over scenen, gik Maise og jeg lige ud for at drikke en øl. Man skulle tro, jeg var så gammel, jeg godt vidste, at det er en dårlig idé at drikke alkohol klokken tolv. I hvert fald var jeg ikke specielt klar i hovedet, da det blev vores tur til at bestige scenen. Havde egentlig mest lyst til at bryde ude i et stort HVA SÅ ROSKILDE og spæde det op med en række SHALALALA’er. Heldigvis var mikronfonerne så dårlige, at ingen helt hørte hvad vi sagde, og siden vi nu alligevel var begyndt, skyndte vi os bagefter at tage Smukke Allan og hans ven Morten i hånden og sætte os i solen med en hel kasse øl. Jamen man kunne kun købe en kasse ad gangen. True story.

Da solen var på vej ned, var vi stadig på festival. Havde helt glemt, hvor fantastisk dejligt det bare er at sidde der og sidde og snakke om ingenting og grine højt af lige præcis dette ingenting.

Allan, som er den vildeste roskilde-rotte, mente bare vi skulle blive der natten over. Mit humør mente det samme, min magelige røv synes dog, det ville være fedt, hvis vi for eksempel havde noget så elementært som en sovepose, så vi tog hjem for natten. Men mens du læser dette er vi på vej der ud igen. So long arbejde. So long virkelighed. So long gode intentioner om at blogge. Vi ses på den anden side.