Den sure dame på fjerde

af marensblog.

Netop som man har slået sig til ro med, at man er et rummeligt og tolerant menneske, sender universet straks nye udfordringer, der igen får én til at fremstå som den ældste og sureste kælling. Der er rykket et filmhold ind på vores tegnestue. Ikke for at filme hvor fortræffelige vi er til at tegne drager eller tændstiksmænd. Nej, de laver anden sæson til Zulu-serien: Sjit happens.

Det er ikke fordi, den foregår på vores tegnestue. Den foregår i lejligheden overfor. Men så vidt jeg har forstået, bor der en babe på den anden side, og nogle gange skal der så filmes fra hendes lejlighed. Som så er vores tegnestue.

Jeg har ikke set første sæson. Ene og alene fordi jeg er den type, der ikke gider se en serie med en så irriterende titel. At jeg også er 40 år for gammel til at ramme ind i målgruppen, er nok også en del af det. Jeg ved dog, at de råber meget i den serie. For sidste sæson stod der ofte nogle menensker og råbte en masse replikker ude i mit køkken her på tegnestuen. Jeg tacklede det med en slags tålmodighed og tænkte, at det snart var overstået. Det var før jeg vidste, der også kom en anden sæson. Og at baben åbenbart stadig bor overfor, så der skal igen filmes hos os. De sætter åndssvage gardiner op i køkkenet, og nu har de bygget en væg, og der står en seng og en vandhane og jeg ved bare, at lige om lidt så kommer der igen en flok smukke unge mennesker og står og skriger ude i køkkenet, og jeg skal igen gaffae mig selv fast til kontorstolen for ikke at give efter for trangen til at gå ud i køkkenet og sparke dem over munden.

Eneste optur er, at der var nogen, der havde stået i en af de andre lejligheder og set optagelserne fra tegnestuen og var blevet lummerforargede. I hvert fald havde de meldt vores tegnestue for at optage pornofilm i vores køkkenet. That is fun. Men jo desværre ikke sandt. Og nu må I have mig undskyldt, for jeg skal ud og sparke til deres rekvisitter inden de igen kommer og gjalder ude i køkkenet.

 

14 svar til Den sure dame på fjerde

  1. Ha ha ha, et fantastisk indlæg, kan simpelthen så godt følge dig, tror egentlig heller ikke, eller rettere bestemt ikke, at jeg er målgruppen 🙂

    5. november 2013 kl. 11:38
  2. MarenMuhko siger:

    HAHHHAAHAHAHA ! 😀 Det er nu ellers en sjov-nok-stener-serie 😉 Men narrrj måske ikke lige noget for dig 😀

    5. november 2013 kl. 12:12
  3. Kristine siger:

    Haha. Shit happens, kan man vel sige… 😉

    5. november 2013 kl. 12:28
  4. Lene siger:

    Åh, det lyder altså også alt for irriterende, verden er sgu af lave. Jeg kan så meget godt forstå dig.

    Kh Lene.

    PS. Jeg er 29, og kunne ved Gud heller ikke finde på at se noget med titlen Sjit Happens. Som udgangspunkt hader jeg faktisk alt, der kommer fra Zulu…
    🙂

    5. november 2013 kl. 13:02
  5. Nanna siger:

    HA!

    5. november 2013 kl. 13:14
  6. louise siger:

    Men det er vel så dig der er baben ?? (40 årig pissesur babe, forståes!)

    5. november 2013 kl. 14:51
  7. Mette siger:

    Er det forbudt at optage pornofilm?

    5. november 2013 kl. 17:26
    • Freja siger:

      Min første tanke var også, er det forbudt i lille Danmark at optage porno i sit eget køkken???

      6. november 2013 kl. 10:03
  8. Linda Juul siger:

    Det er egentlig en ok sjov serie – siger jeg som 40-årig……. Selvom jeg vel strengt taget ikke er målgruppen (min søn på 13 synes også den er sjov

    5. november 2013 kl. 21:03
  9. Maria siger:

    Jeg synes, at det er en virkelig sjov serie og jeg er 30 – og min mor og far på 60 år synes det er så sjovt, at de ligefrem optager det?! Det er jo ikke tv du bliver klogere af- men giv den da lige 2 afsnit, så du lærer karaktererne at kende 🙂 – derefter må du kaste alle dårligdomme i verden efter den, hvis du stadig synes det er “Sjit” 😀

    6. november 2013 kl. 02:56
  10. Mila siger:

    Holder mig os væk pga. titlen…
    Møgirreterende er den… Haha.

    6. november 2013 kl. 13:03
  11. Mai siger:

    “Gaffae” er et virkeligt godt verbum!

    6. november 2013 kl. 13:18
  12. HendeDer siger:

    Jeg er vist nogenlunde i din aldersgruppe, Maren, og jeg må altså sige, at Sjit Happens i dén grad giver mig flashbacks til min kollegietid på Skjoldhøjkollegiet. Den har sine meget morsomme stunder – men det har nok noget at gøre med, at jeg kan genkende en del af historierne….

    6. november 2013 kl. 14:07
  13. Anne Nielsen siger:

    Hm – når de låner tegnestuen lægger de så ikke et mega-anstændigt honorar?? Ellers må de finde et andet sted!! Eller hvad?

    6. november 2013 kl. 17:17

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *