Det er kun, når jeg sådan cirka en gang hver andet år lægger mig i selen for at pynte et festligt bord, det slår mig: Jeg ejer for helvede ikke en dug. Ikke engang en laset en. Eller et stykke stof, der kan udgøre det for en dug. Eller et lagen, der ikke er for klammo til at gøre jobbet. Jeg stod der igen i går. Kunne bare se, at det var dét, der skulle til, for at gøre opdækningen fin. Eller hvad ved jeg. Det er i hvert fald det, andre mennesker gør.

Sidst det slog mig – for to nytÃ¥rsaftener siden, ringede jeg i panik til min søster, der ogsÃ¥ var inviteret. Jeg huskede nemlig pludselig, at hun havde haft en dug pÃ¥ bordet, da hun havde inviteret til børnefødselsdag. Og jeg havde været mægtig imponeret. Tænk, at jeg alligevel har en søster, der er sÃ¥ voksen, at hun har duge i skuffen, hun sÃ¥dan lige vupti lægger pÃ¥, nÃ¥r svigerfamilien og os andre kommer og konverserer hen over lagkagen. Klart hun skulle redde min røv nu.

MIG: Kan du ikke tage din dug med?

SØSTER: Æhm, jeg har ikke nogen dug.

MIG: Jo du har. Den der du havde på til fødselsdagen.

SØSTER: Æhm, hvad?

MIG: Jojo, du havde dug på, tag den med. Den var totalt flot.

SØSTER: Hm, altsÃ¥ … det var bare et gardin jeg havde lagt pÃ¥ bordet. Hvor fanden sku’ jeg ha’ en dug fra?

MIG: … okay (kunne pludselig kende søster igen). NÃ¥mmen kan du sÃ¥ ikke bare tage dit gardin med sÃ¥?

Rodede faktisk ret meget rundt i gÃ¥r i skuffer og skabe i hÃ¥bet om at genfinde søsters gardin for at top tune nytÃ¥rsbordet. Men hun mÃ¥ have taget det med hjem igen. SÃ¥ jeg fik ungerne til at dække bordepladen med serpentiner i stedet. Det blev rigelig fint, men tænker bare det er en ynkelig brudekuffert vores moder har udstyret os med. AltsÃ¥ ét gardin vi skiftes til at bruge som dug? Underligt vi overhovedet har kunnet gafle os nogle mænd …

Hvis der er en mere, der siger “kold lungebetændelse” sÃ¥ uddeler jeg en kaskade af hÃ¥ndflade. Hvad sker der for kold lungebetændelse?! Det har vi da aldrig haft før. Men nu er det bare verdens mest trendy sygdom, som alle – UDEN UNDTAGELSE – lige skal omkring det nok er, nÃ¥r de hører mig kvække.

NÃ¥, men fordi jeg er syv host fra at skulle til at bruge Tena, har jeg nu bestilt tid hos lægen. For det kan da godt være, jeg godt tør være lidt fræk over for min mor her pÃ¥ bloggen, men skynder mig jo alligevel at taste nummeret til lægen, nÃ¥r hun siger jeg skal. SÃ¥ nu kan lægen fÃ¥ lov til at være den sidste der fÃ¥r lov til at sige “kold lungebetændelse” til mig. Tror nu stadig bare det er en god gammeldags hosten, jeg hygger mig med. Det og sÃ¥ hostedopet.

UPDATE: 

Fik NETOP en mail fra min søster:

Hvor træls at du stadig er syg! har du været ved lægen? synes de har taget lang tid nu – mÃ¥ske er det kold lunge-betændelse eller noget andet lort?

Som jeg selvfølgelig besvarede med et mindre møgfald. Hold nu for satan kæft med den koldeblablabetændelse. Men burde vide bedre. Søster er muligvis kun 1,56 høj, men har alligvel altid kunnet tæve mig. Også på mail. Svaret fra hende faldt tørt 1 minut senere:

Ok, det er ikke kold lungebetændelse. Det er diarre.

Helle Helle og Jo Nesbø på samme tidspunkt på hver sin scene til weekendens BogForum?!

Et vanskeligt valg!

Den finere litteratur eller en charmerende mand, der taler norsk?

Søsteren og jeg tænkte og talte om problematikken. Vejede og vurderede. Så tog vi lippgloss på og satte os på forreste række.

Bagefter snakkede min søster norsk til mig. Det syntes vi begge var mærkeligt. Vi plejer at holde det på dansk mellem os.

Da hun havde fået tungen på ret geled igen, fortalte hun mig, at der for nyligt var nogen, der havde sagt, de syntes, det lød mere islandsk, når hun talte norsk. Det syntes hun var cool. For søster elsker shit med island. Måske var det også derfor, hun konsekvent løb til samtlige forfatteroplæsninger og interviews, der indeholdt en islænder. Nogle gange talte de kun islandsk oppe og scenen, og hvem fanden fatter det. I hvert fald ikke mig. Og så fnøs jeg og sagde, at jeg fandme ikke gad stå og høre på hendes islandske lort og skred.

Det er nemlig det fine ved at være med søster til BogForum. Man mÃ¥ godt kalde hendes hjertelitteratur noget lort og man mÃ¥ godt skride. Lige som hun ikke gider høre pÃ¥ halvdelen af det, jeg giver folk albuer i øjene pÃ¥ for at komme hen til. Okay, sÃ¥ mange var der heller ikke til ham der snakkede om holocaust-litteratur og derudover konsekvent omtalte “sex” som “kopulere”, men spændende var han.

Noget andet fint ved at være med søster pÃ¥ bogmesse er, at nÃ¥r jeg er blevet væk for hundrede gang og for hundrede gang sender sms’er, hvor jeg spørger om, hvor hun er, sÃ¥ underholder hun med sms’er, hvor der stÃ¥r:

Står et sted, hvor der én der lige har slået en skid. Og det er ikke mig. 

Ikke at det gjorde det nemmere at finde hende. Men det var alligevel sjovere, end hvis hun bare havde skrevet Tranescenen.

En tredje god ting ved at have hende ved min side på steder som BogForum er, at hun kan fortælle mig, hvornår jeg skal være starstruck. Jeg opdager ikke engang kendisser, når jeg går ind i dem. Men det gør søster. Og hun ved også ting som at Hr. Skæg Med Tal er Bjørn Lomborgs bror.

Desuden forstår hun at stoppe mig, når jeg begynder at købe franske krimier, fordi hun gennemskuer, at jeg bare er faldet for den franske franskmands charme. Jamen, han havde både halsklud og sorte hornbriller og den mest henrivende accent. Var klar til at købe hele serien.

… derudover købte jeg kun firehundrede bøger. Da jeg kom hjem, gav Smukke Allan en krammer og sagde, at han syntes det var gode køb, jeg havde gjort. SÃ¥ smilede han sit “hold nu kæft hvor er det godt, vi ikke har fællesøkonomi”-smil og gik ned og talte sine løbesko.

Min storesøster er antropolog med speciale i mode. Som modvægt til mine herlige fordomme over for modeblogs, skriver hun følgende:

Kære søsters bloglæsere.

Til både dem der elsker og hader modeblogs, her er nogle af dem jeg læser:
Udenlandske:
thesartorialist.blogspot.com (mr nr1 streetblogger)
garancedore.fr (hans franske kæreste)
stylebubble.co.uk (engelsk/Hong Kong-pige med avantgarde/aparte stil)
thestylerookie.com (teenagemodeblogvidunder)
hanneli.com (norsk model med god stil)
froufrouu.com (funky engelsk designer med eget udtryk)
karlascloset.com (amerikansk pige med mærkelig og alligevel dragende stil)
advancedstyle.blogspot.com (gamle damer)
mistermort.com (folk på loppemarkeder)
vanillascented.freshnet.se (norsk pige med virkelig god smag)

Danske: (alle sammen ens…)
anywho.dk
passionsforfashion.dk
afashiontale.dk
presenting.dk
whynotblog.dk

Blogportaler:
rodeo.net (flere kloge modeblogs, hvor de også er kritiske!)
freshnet.se
bloggersdelight.dk
bloglovin.se
looklab.dk
faksimile.no

Og ja, søster har ret, jeg checker rÃ¥ddent mange modeblogs ud. Jeg gør det fordi jeg fÃ¥r det samme ud af det som alle andre: Inspiration, en følelse af at jeg kender og “connecter” med den der blogger, og sÃ¥ er det ogsÃ¥ en slags legitim voyeurisme. Men jeg bruger ogsÃ¥ blogs til noget fornuftigt. Der er nemlig ikke særlig mange innovative bloggere, ikke i Danmark ihvertfald og det bruger jeg til at skabe et mønster over bÃ¥de cybermodeadfærd og stiludtryk i den virkelige verden. Sammen med det jeg ser pÃ¥ gaden, det der vises pÃ¥ catwalken og i modemagasinerne, bruger jeg blogs til at lure pÃ¥ trends. Lige nu venter jeg f.eks. pÃ¥ at se hvad der sker med sorte lædershorts, panamahatte og farven gul.

Jeg ved ikke om jeg kan sige noget hurtigt og klogt om, hvorfor folk blogger og læser blogs. Det er meget komplekst og bliver meget nørdet. Men det der foregår med blogs har at gøre med den demokratisering af information, der foregår i disse år. De magtmonopoler for information, der har eksisteret i hundreder af år, er faldet. Alle kan lave en blog, kommentere på blogs og poste en nyhed før tv og aviser. Og det gør vi. Desuden lever vi en en celebrityfikseret tid, hvor det at være en succes og lykkes indebærer medieeksponering. Det tror jeg også, opblomstringen af blogs hænger sammen med.
Ikke søsters blog naturligvis .

Og det passer forresten ikke, at jeg ikke læser den. Jeg læser den bare i klumper, for på samme måde som hun kan høre på min vejrtrækning, hvornår jeg lyver, kan jeg se på den måde hun skriver fisse på, hvornår hun lyver. Og så tager jeg en pause. Men hun er jo genial og sjov og klog, så en uges tid eller to senere læser jeg lidt igen.

Den der børnedistortion deltog jeg kun halvhjertet i. For inden jeg tog derned, skete der et af den slags mirakler, der aldrig sker. Nemlig opringninger som denne:

- Jamen de må da alle gerne overnatte hos mig. Det er da bare hyggeligt. Så laver jeg sådan en lækker kyllingeret til dem. Og så får vi is med flødeskum mens de ser Disneyshow. Og så bager jeg nogle boller i morgen tidlig. Måske tager vi på legepladsen. Så kan du bare hente dem ved middagstid.

Det var min søster i røret. Hvis jeg nogensinde skriver noget ondt om min søster, skal I save mit ben af og tæske mig med det. Jamen hvilken gestus! Så af sted med ungerne og os videre til gadefesterne.

Morgenen efter sendte en af mine venner en sms og bad mig tænde for tv’et, for han havde lige set en kopi af mig udtale sig pÃ¥ tv2NEWS om skraldet efter aftenens festligheder.

Slæbte min sønderslidte beskidte tømmermændskrop ud af sengen, tændte for tv’et og i en genudsendelse sÃ¥ jeg sÃ¥ søsteren stÃ¥ med mine unger og sige, at vi da godt nok havde rodet noget sÃ¥ fælt i hendes gade, men derudover var det da fedt, at der var fest. Børnepasning + overbærenhed?! Og sÃ¥ endda begge dele dokumenteret pÃ¥ tv.

Okay, skal jeg indrømme noget usympatisk? Da min ven skrev, hun lignede mig pÃ¥ en prik, tændte jeg egentlig mest for tv’et for at se, hvordan hun sÃ¥ ud. Jamen hvad nu hvis hun havde kørt en fedtet søndagshester med flæskekinder og rande under øjnene. Og at det var the spitting image of mig? Men det havde hun ikke. BÃ¥de Smukke Allan, overboen og jeg blev i vores bagstivhed enige om, at hun var aldeles nydelig at se pÃ¥. Pyha.

Fik også helt seriøst tænkt tanken, at hvis hun skal gå rundt og ligne mig så meget, skal hun fandme huske at rede håret og tage godrøvsbuksen på. Kæft, en mærkelig ting at tænke. Skulle muligvis ikke have drukket de sidste fire liter gin i går.