Det er virkelig sygt at skrive et indlæg om kylling. Og det hjælper ikke at den er fersk.
Men seriøst.
Jeg ved jo godt, det gælder om at peppe en vare lidt op. Om at sælge den på det rigtige. At burhøns ikke er inn. At vi synes kyllinger også er levende dyr. I hvert fald til vi skal til at betale for en økologisk kylling, der af en eller anden årsag har samme kilo-pris som guld.
Men jeg tænker at de alligevel med fordel kunne skrue lidt ned for salgs-charmen på Bornholm.
Altså med mindre de ved, hvad dens mor hedder og hvad dens første gok var, køber jeg den faktisk ikke. Eller også er det bare mig, der igen er et bittert røvhul. Og Troels har rent faktisk elsket den høne, jeg lige har spist …
Tjek lige modebloggen her. Nu får jeg måske også firemilliarder hits i timen som de andre. For jeg fik jo adskillige forespørgsler på neglelakken jeg havde på bog-billedet i sidste uge (okay to), men det skal alligevel ikke stoppe mig i at give informationen videre. Det er nemlig en usædvanlig fin neglelak. Fandt den et så eksotisk sted som disken i matas, den i Frederiksbergcentret. Findes nok også i andre matasbutikker.
I bunden står der dette:
Og nu kan jeg umuligt finde på mere at sige om den.
Havde læste om den i avisen. Den fortæller om sex til børn. Og udmærker sig ved at den tør nævne det meget meget forbudte ”klitoris”. Så den måtte vi jo eje i huset uden hemmeligheder.
Ungerne elsker den. Allan sidder over i hjørnet og holder sig for ørerne, mens han synger LALALALALALALALALALALA. Nej, det gør han faktisk ikke. Men han sender skeptiske blikke over mod os, når de små piger synes, de skal demonstrere den ny-erhvervede visdom bogen giver dem på egen krop.
Ja, lidt grænseoverskridelse skal man vel have hver dag. Og ”Til de nysgerrige” er absolut alle 100 kroner værd. Har du børn, bør du have den!
Den er sød, sjov og informativ. Pigerne er ved at fnise sig ihjel, men syntes det er vildt spændende. Det er det da også. Se bare alle de fine tissemænd:
Og tissekoner.
Og så har den selvfølgelig også husket alternativerne til mor, far og børn-modellen.
Så kom kassen fra coolstuff.dk. Eller det vil sige, det vil ikke være fair at klandre dem for at være langsomme til at sende the goods, men man kan med rette kalde mig sløv. Men det med at hente pakker på posthuset er præcis lige så svært som at aflevere bøger på biblioteket. (Oh, the horror, kom pludselig i tanker om, den pakke som min svigermors veninde sendte til Kamille, da hun var nyfødt, som jeg bare ikke fik hentet de første par dage, eller de næste par dage eller faktisk i det hele taget og så røg pakken med den fine blondebody retur til svigerveninden, der blev så edderspændt skidesur, at hun aldrig talte til os mere). Anyway, del af den deal, jeg har indgået med coolstuff, er, at jeg giver en anmeldelse af de produkter, jeg har modtaget. Så here we go:
Internetradio: På æsken står der, at den kan spille 10.000 forskellige radiostationer. Who cares. Den har stået tunet ind på P6 Beat siden den kom. Jeg synes den falder ud ind i mellem, men Allan siger at det min hjerne der falder ud, for han kan ikke høre noget. De seneste dages mentale tilstand taget i betragtning, har jeg valgt at tro på ham.
Hexbugs: Ungerne elsker dem. Jeg synes ikke overraskende de er grimme og klamme og får edderkoppenoia over dem. Men de små kryb, der piler rundt i alle retninger og mærker forhindringer med sine følehorn, får alle tre unger til at ligge og rode rundt på gulvet og lege sammen. Det er nok for mig. Thumbs up.
Anemone giver sin bug et par formaninger med på vejen. Den løber vist ikke i den retning, hun synes den bør.
Den fjernstyrede helikopter får dem til gengæld til at skrige af rædsel. Kamille er set pilende af sted med helikopteren i hælene, hvinende i panik. Hun styrede selv controleren.
Her gør den lille flyvende satan sig klar til angreb på lillesøster Mynte.
Jeg måtte redde hende med en flyvetackling og sprinte ind på værelset og lukke døren. Den er totalt vims. Men sjov. Nu ved jeg da hvordan jeg skal få dem jaget i seng om aftenen.
