Ting jeg har købt eller fået

Choko Yeah!
af marensblog

Der er nogle gaver, der er bedre end andre. Denne gave, som jeg netop fik med posten, placerer sig aller øverst oppe på begejstringsbarometeret:

choko1

Det er customized marenchokolader lavet af Choko Choko Yeah. Jeg er SÅ begejstret – det er virkelig fint lavet. Tænk at stregen kan være så tydelig, så småt og så på chokolade?! Meget unikt og smukt lavet, må jeg sige.

Der gik ikke længe, før vi kunne konstatere, at de – ud over at være flotte – også smager helt fantastisk:

choko2

Tak for gaven ChokoYeah, I har fået en ny fan!

 

7 Kommentarer

Det nye familiemedlem
af marensblog

Jeg er udpræget Mac-menneske. PC’er gør mig mest bare træt og irritabel. Og derfor sværger jeg selvfølgelig også til iPhone. Og skulle jeg have en tablet, ville jeg selvfølgelig også vælge en iPad. Faktisk er jeg så ignorant, jeg ikke engang sådan rigtig havde forestillet mig, der fandtes andre. Altså som man ville gide bruge. Derfor var jeg decideret hånlig, da jeg fik smidt en tablet fra Acer i nakken. Hahaha, tænkt jeg. Som om. Og ja, det kan da godt være, den kun koster halvt så meget som en iPad, men who cares, når man skal bruge timer på at finde rundt på den. Næ, giv mig noget fra Mac. DET kan man navigere på, uden at skulle have læst manualen først. Selv små børn kan finde rundt på sådan en, uden at man skal hjælpe dem. Vi er faktisk ude i, at jeg var så langt oppe i min egen Mac-røv, at jeg ikke engang gad have den der tablet selv. Jeg forærede den til Mynte i fødselsdagsgave.

Mit ældste har i mange år haft en iPad, som den eneste i familien. Hun er ret venlig med at låne den ud, så Mynte vidste med det samme, hvad det var, da hun pakkede den op. Jeg skyndte mig at sige, at hun ikke måtte blive skuffet over, at den ikke var helt lige som storesøsters. At den nok var lidt vanskeligere at bruge, men hun skulle nok vænne sig til det. Med tiden.

Nu har hun haft den i to måneder. Det er den bedste gave, hun nogen sinde har fået, siger hun. Det var da dejligt, svarer jeg hver gang. Sidst spurgte jeg om, den er meget anderledes, end hun er vant til med sin storesøsters iPad. Ja, svarede hun. Ikonet for ‘foto’ er et andet.

Okay så. Nåede lige at ærgre mig over, at jeg havde været så håne-hurtig i vendingen og givet den væk i stedet for at beholde den selv. Til jeg faldt over denne tegning i sofaen. Ikke nok med at det er den bedste gave nogensinde: Den har made the cut og er kommet med på familiebillede-tegningen.

tablet

 

 

 

 

11 Kommentarer

På kontoret
af marensblog

Nogle af os er måske lidt overstadige i dag, fordi der er reception und alles, men det store spørgsmål er, om jeg ser tyk ud med den her pik i panden?

pik-i-panden

21 Kommentarer

Skildpaddefest
af marensblog

HAHAHA og TUSINDE TAK.

foto

Toms læser åbenbart også blogs og lefler nu for at undgå søgsmål.

Kan godt lide deres feeder-tendenser, vil i ren taknemlighed æde hver og en af de små padder.

(Det er i øvrigt denne stribe, det handler om).

 

9 Kommentarer

Den hormonelle brist
af marensblog

Jeg er ikke særlig meget til boligindretning med krummelurer, flæser, små engle og dims. Er mere til en lidt mere praktisk indretning, et firkantet billede, en pude i ryggen og etlerandet bord, jeg kan stille min te på.

Undtagen når jeg er gravid. Hver gang er jeg gået amok i lige præcis flæs, krumelur og små tykke engle. Og hver gang hormonforstyrrelserne har lagt sig, har jeg set mig rundt og tænkt JESUSFUCKINGCHRIST, har flået alt ned og ud, og hvis I vidste hvor mange krummelurer man kan få på noget så simpelt som en toiletrulleholder, ville I blive overrasket. Allan har taget det pænt hver gang. Skruet op – og skruet ned igen nogle måneder senere.

Nu er det heldigvis slut med de hormonelle rutchebaneture i indretningen her i huset. Jeg har kun én ting, der kan tricke min hormonbrist og få mig til at synes, at SO EIN DING må jeg simpelthen have … og det er … ja, ikke glad for at indrømme det – og til mit forsvar har jeg ingen prinsessedrømme om at være hvid brud, følges op at nogen kirkegulv eller svinge med min kjole, mens min prins ser drømmene på mig  – men altså, ja … argh, jeg har en brist omkring himmelsenge.

Har altid tænkt, at en dag skulle jeg have motherfucker himmelseng. Og aldrig stå op igen. Bare ligge der og være appetitlig i noget løst og slankende. Mens jeg venter på at Allan kommer hjem i en harmesbuks. Eller noget.

Har aldrig haft en himmelseng. Og tror ikke rigtig, jeg er et sted i mit liv, hvor jeg får Allan til at se det fortryllende i at pakke vores seng ind i tyl.

Nå. Som blogger får jeg som de fleste andre bloggere tilbudt alt muligt underligt – mod at jeg skal skrive om det på bloggen. Jeg siger nej til stort set alt. Jeg siger som altid, at forlag, firmaer og hvad der ellers skriver gerne må sende mig deres hejs – men jeg skriver kun om det, hvis jeg elsker-elsker det.

Så sådan er reglerne. Og nu har vi så balladen. For med min himmelbrist, hvordan skal jeg så kunne modstå DISSE HER, der dumpede ind i min indbakke fra LIFETIME KIDSROOMS med forespørgslen, om jeg mon ikke havde et par pigebørn, der skulle have en ny seng:

seng3

seng2

seng1

Jamen, hvor er balladen, tænker du? Gå amok i himmelsenge og lev lykkeligt til dine dages ende. Mnja, ser du, balladen har vi, for Allan har bygget senge til alle pigerne – sådan indbygget-ish til deres værelser, med opbevaringsplads over under, og huler hemmelige steder og shit. De er virkelig meget meget fine. Og han virkede derudover heller ikke særlig villig til at splitte hele lortet ad, for at jeg kunne leve mine himmeldrømme ud gennem mine piger.

Kan kun sige ak. For jeg måtte sige nej tak.

Men så kom jeg til at tænke på, at Mynte, det glemte midterbarn, godt kunne trænge til at få brushet sin del af værelset op (hun deler med den lille). Jeg tog nogle billeder af, hvor kaotisk det var i hendes hjørne – for at kunne lave en før-og-efter-TADA!. Og du tror det er noget jeg finder på, men det er faktisk lykkes mig at rode rodebillederne væk. Arhmen hvad fuck sker der for mig. Har ledt og ledt, de billeder er væk. Og nu er det for sent. For jeg har jo fikset værelset helt op (så I må selv forestille jer et fuldstændig eksploderet hjørne, med bamser, bøger, gamle madpakker gemt under tøj, tæpper og spil, der havde vendt vrangen ud på sig selv.

Jeg fik alligevel lidt hjælp fra Lifetime. For da jeg takkede nej, kom jeg til at snuse rundt på deres side og de har ikke kun senge, men også skriveborde, lamper, tæpper og alt muligt pynt, som små pigeværelser bare står og sukker efter. Altså, de har også en masse til drengeværelser, men siden jeg kun kan presse pigebørn ud af mig, interesserer drengeting mig ikke nok til at gide forholde mig til, om jeg kan lide det eller ej.

Susede i IKEA og fik rumdelere (de grønne reoler). Fik Allan til at samle det hele – hvorefter han tørt konstaterede, at det var tydeligt at mærke forskel i kvaliteten, når man skruede IKEAting sammen og når man skruede LIFETIME-bordet sammen. Og han har ret. Det er en meget stor fornøjelse, at give sit barn noget ordentligt for en gangs skyld – og ikke udelukkende de der IKEA-papplader, der ender med at stå og svaje skævt efter et par måneder.

Uanset: Se hvor fint Myntes del af værelset er blevet:

my1

Skrivebordet, stolen, tæppet, pyntedims, lampe, hylde og det fine navneskilt er fra Lifetime.

my2

Og ja, der er lidt trangt. Men barnet er ekstatisk lykkeligt for at have noget, der er helt hendes eget. Fordi der ikke er plads til sofa eller anden slænger må vinduet udgøre det for hyggekrog. Så jeg har pelset og pudet den til.

my3

PS. Dragekorset på hylden er i øvrigt magisk. Det fortalte Mynte mig efter jeg havde pakket alt hendes skrammel ned i sorte plastikposer – for selvfølgelig at gemme det. At jeg “gemte” noget af det skraldespanden foran huset, betragtede jeg som en mindre detalje. Dragekorset var røget med derud – den blev kategoriseret som “dims barn aldrig vil savne”. Jamen, er I klar over, hvor meget skrammel børn kan rage til sig på 8 år? Og når der ikke er mere plads på et deleværelse, må mødre grovsortere i ejendelene. Nå, men de samme mødre, må så også stå på hovedet i skraldespande efter mørkets frembrud, når dragekors viser sig at være magiske …

 

14 Kommentarer

Særlige trusser til dig … og mig.
af marensblog

Hvem af jer kan finde på noget sjovt, man kan skrive på trusser?

Jeg var nede hos Anne Sax i dag. For at købe badetøj. Ja, det er et helvede det med badetøj – især når man har bryster. At finde noget de ikke falder ud af – og samtidig ikke maser dem flade, så man bare har to tallerkener ekstra kødflader liggende foran på brystkassen – er en udfordring. Så ved I hvad, det er en stor dag i dag – for Primadonna er begyndt at lave badetøj. Og alle dem af jer, der nu tænker “altså den der ost eller hva’?” glemmer bare lige, hvad jeg sagde og hopper ned til næste afsnit. Men alle med bryster, der med det samme tænkte “OMG” skal skynde sig ned til Anne Sax, for hun sagde, det bliver revet væk. Yes, badetøj med plads til det hele, så jeg kan godt forstå, det er populært. Nå, det her skal slet ikke handle om badetøj, måtte bare lige dele den glade nyhed.

Mens jeg var nede hos Anne, faldt jeg over en trusse-event, de har på torsdag, hvor man, hvis man køber en trusse, gratis kan få skrevet sit navn med similisten. Sådan her:

600X400

Næh, det vil jeg da have, tænkte jeg. “Man kan også skrive udgedage”, sagde Anne. Næh, det vil jeg også have, tæntke jeg. “Eller få et hjerte på eller en stjerne”, fortsatte hun. Og NÆH, det vill jeg også have. “Eller man kan få skrevet lige hvad man har lyst til”, sluttede hun med. Hvilket fik min hjerne gå i fuldstændig trusse-loop med alt muligt fjollet man kan skrive på sin røv. Eller foran. For NÆH, DET VILLE JEG ENDNU MERE HAVE.

Nå, men fordi jeg er en krejler, har jeg nu hapset tre trusser, som jeg udlodder her på bloggen til de tre, der kan finde på det cooleste eller det sjoveste, man kan skrive på et par trusser. Der er ikke umiddelbart noget max-anslag, så det kommer vel bare an på, hvor stor ens røv er. Eneste regel er, at det skal være inden på torsdag, hvor jeg vælger de tre heldige vindere. 

Trækker lod torsdag morgen, trusserne bliver lavet om eftermiddagen og sendt til de heldige – selvfølgelig i rigtig størrelse og den valgte model. 1,  2,  3, FIND PÅ og skriv dit forslag i kommentarfeltet!

189 Kommentarer

Små gaver fra Anette
af marensblog

Jeg går ikke specielt meget op i cremer, make up og den nyeste serum. Men jeg går heller ikke specielt meget IKKE op i det. Vil helst bare have, at det, jeg skal bruge til at blive den pæneste version, jeg findes i, bare står ved siden af vasken. Netop derfor er jeg virkelig glad for at have stiftet bekendtskab med Anette, som ind i mellem sender mig en lille pakke med noget, hun tænker, er det, jeg mangler. Hun har bloggen beautyspace.dk, hvor hun dagligt blogger om skønhedsprodukter og alt det andet beautyhejs. Jeg læser sporadisk med. Nogle gange bliver det for meget, fordi jeg ikke kan rumme mere information om cremer. Men jeg vender altid tilbage, fordi jeg virkelig godt kan lide Anettes tilgang til emnet. Hun er lige dele kritisk og begejstret. Især går hun ikke på kompromis med, hvad produkterne indeholder. Faktisk har hun skrevet en hel bog om det, som man med fordel kan læse, hvis man interesserer sig for sit ansigt. Hun fortæller på en måde, så man også godt gider læse både bog og blog, hvis man kun interesserer sig en lille smule for, hvor store porer man har i panden. 

Nå, men i fredags fik jeg igen en lille pose med godter. Hun har lovet snart at lave en konkurrence med samme kit til jer over på sin blog, men vi nåede det ikke lige til i dag. Uanset, hvis I har lyst til at lade jer inspirere, indeholdt posen dette:

anette

1. Verdens mindste serum fra Island. Aner ikke, hvad den kan, men det er noget med to dråber ad gangen. Og Anette siger, den er vildt god. Jeg har prøvet den én gang, ingen forskel endnu, men jeg er mest bare kørt op over, at jeg ikke væltede den. Størrelsen taget i betragting er det nemlig kun noget, man gør én gang…

2. En anden serum, der har en lidt mere venlig vælte-størrelse. Den her skal man bruge under creme, den anden skulle man ikke. Måske var det omvendt. Argh, spørg Anette.

3. Så er der Originscremen, som Anette ofte sender mig.  Hun ELSKER den creme. Og jeg synes også den er god. Bruger den flittigt i sommerhalvåret. Også nogle gange til benene. Ja, hvad? Har selvfølgelig aldrig turdet indrømme det over for Anette, men altså mine ben har nogle gange en underlig farve og denne creme gør alt så pænt og ensfarvet. Jojo, der findes garanteret en creme lavet til ben, der gør det samme, men den stod jo ikke lige der ved vasken, vel??

4. Og så er der Imedeen. Som jeg før har udråbt som et mirakel. Det er det stadig. Pisse dyrt er det også. Men det er det eneste, der har overraskende god effekt på min hud. Det er et kosttilskud, som indholder … zzz, noget. Og Anette siger, det kun er gode ting. I hvert fald fik jeg væsentligt pænere hud, da jeg havde spist dem i tre måneder. Testkører nu også Imedeen til hår, men er ikke lige så overbevist. Måske fordi mit hår, lige meget hvad man gør, egentlig er pænest med hat.

Hm, tror I skal suse over til beautyspace og få fifs til hud og hår, det er ikke lige min stærke side. Jeg ved mest kun det med hatten.

16 Kommentarer

Hyldest
af marensblog

Taget i betragtning hvor lidt jeg horer rundt, er det overraskende, så meget undertøj jeg mister. Altså, jeg har kun haft én mand de sidste ti år, så det virkelig underligt, der er så mange af mine bh’er, som forsvinder, uden jeg vågner op spændende steder efter underholdende byture. Nå, men uanset er dematerialiserende undertøj én af grundende til, at jeg hver december må ned til Anne Sax og købe nye. Den anden grund er, at det er et forsøg på at afholde Allan fra at gå ud og købe et eller andet underligt undertøj til mig i julegave, fordi han syntes lige præcis, dén flæse er pæn. Jojo, flæsen er helt sikkert nydelig, men siden 97% af alt undertøj i verden sidder virkelig mærkeligt på mig og er skide irriterende at have på, er der en forsvindende lille chance for, at jeg kan passe det, han køber. Jeg har bare ikke nerver til at have trusser siddende i røven eller gå med bh’er, der borer sig ind i mit sideflæsk eller deler mit bryst i to. Præcis derfor sværger jeg til Anne Sax, når jeg skal have undertøj. Hun har nemlig forstået, at optimalt undertøj er en mindre videnskab. Dette indæg kommer måske til at lyde som det vildeste reklamestunt – men det var mere tænkt som en hyldest. For jeg elsker den butik. Mine bryster elsker den butik. Det foregår nemlig altid sådan her:

Jeg ringer og bestiller en tid, så jeg er sikker på, Anne eller en af de andre har tid til mig.

Jeg kommer ned i butikken og fortæller, hvad jeg har tænkt mig (jeg har altid mest tænkt “hvad synes du?”).

Anne måler og vurderer og begynder så at hente bh’er frem, som jeg prøver fra en ende af. Hver eneste bh bliver vurderet af Anne, strammet til, løsnet og hvis ikke den sidder perfekt, nægter hun at sælge mig den. Som regel prøver jeg 30 bh’er og ditto trusser og ender med at købe 3 af hver.

Hendes undertøj er hverken billigere eller dyrere end andre steder med lækkert undertøj. Men det er skide flot! Og hun er formidabel til at line det op, der passer til ens krop. Alle med bryster burde på et tidspunkt i deres liv have en time i Annes selskab! Man kan bestille tid her.

I øvrigt, når jeg falder over billeder som dette på min telefon, begynder det så småt at dæmre, hvor mine bh’er mon bliver af.

bh

De leger Noahs Ark. Gæt hvad der er redningsbåde? Gæt om Kaj er fornøjet med denne anordning?

 

 

12 Kommentarer