oo

Sisterlove
af marensblog

Ingen kan sende mig “det blik” som min storesøster. Fandme svært at være den coole type, når hun er i nærheden.

Følgende lille historie tegner et meget tydeligt billede af, hvordan vores forhold er:

Som barn var jeg ret optaget af at samle på Pez-figurer. Det er de der aflange plastikdimser med et eller andet hoved på, som man kan løfte og putte en lille flad slik ind i.

Hovederne var som regel en kendt figur, og jeg havde mange af dem. Men jeg havde ikke Fedtmule. Hele mit liv ledte jeg efter fucking Fedtmule som Pezfigur. Og en dag fandt jeg den. På en studietur til Skt.Petersborg i 3.g stod Fedtmule pludselig på en hylde og kiggede tilbage på mig. Til trods for at jeg var 17 og derfor alt for gammel til at gå op i Pez, blev jeg så begejstret, at jeg straks købte den.

Fedtmulepez var virkelig en skat, og jeg kunne næsten ikke forstå mit held.

Vel hjemme igen sad jeg med den ved morgenmaden. Jeg havde endda lavet en lille rimesang om den. Jeg kan ikke huske verset, kun det lille omkvæd, der bestod af en rytmisk gentagelse af navnet:

Fedtmule Fedtmule Fedtmule Fedtmule, dadum dadum, sang jeg, mens jeg lod Fedtumulepez hoppe hen langs bordet og tilbage igen.

Min søster, der netop var stået op og havde sat sig ved morgenbordet, kiggede kort på Fedtmulepez og sagde tørt:

“Det der er sgu da Pluto”.

Jeg gloede på Fedtmulepez, og min verden brasede sammen. Hun havde ret. Det var Pluto.

Plutopez og jeg blev aldrig tætte, jeg lagde den fra mig og så kun siden på den med skuffelse og en snert af skam.

8 Kommentarer

OPDATERET FOREDRAGSLISTE:
af marensblog

Forår 2018:

ØRESTADEN: 1. marts.

MIDDELFART: 6. marts.

HOLBÆK: 12. marts.

ODENSE: 13. marts.

HEDEHUSENE: 14. marts.

SORØ: 15. marts.

RINGKØBING: Videbæk Bibliotek: 19. marts.

SKØRPING: 20. marts.

OSLO: 21. marts, åbning af udstilling.

HORSENS: 27. marts.

VALLENSBÆK: 4. april.

AALBORG: Ordkraft: 6.-7. april.

CHRISTIANSHAVN BOGFESTIVAL: 21. april.

STORM P MUSEET: 25. april.

BELLAHØJ:  3. maj.

BIRKERØD: LITTFEST Rudersdal, 26. maj.

(For adresser og præcise tidspunkter, så er google din ven. Send eventuelt information til mig 😀 )

11 Kommentarer

Februarposter
af marensblog

Månedens poster er nu til salg i butikken. Den prydes med denne tegning:

Mål: 20 x 42 cm.

Lækkert papir, 150 kroner, signeret, så længe lager haves-typen.

Speciallavet ramme til postermålet kan erhverves her.

2 Kommentarer

NY POSTER og UDSALG
af marensblog

Der er ny poster i butikken med denne tegning:

 

Den måler 20 x 42 cm, koster 150,-  og kan købes HER.

Jeg har også speciallavede rammer, der passer til posterformatet. Smal sort kant, pænt, synes jeg – til 325,-

 

Samtidig er disse godter på udsalg – der er få tilbage af de fleste produkter: 

KALENDER:

Før 140,-

Nu 75,-

Du finder den HER.

KOPPER:

Før 150,-

Nu 100,-

Se tekst og tegning bedre HER.

 

Min første tegnede bog, Ellers går det godt,

Før 150,-

Nu 50,-

 

Se postkort og posters på udsalg HER.

 

4 Kommentarer

SIGNERING
af marensblog

Resten af denne uge signerer jeg alle købte kalendere her på bloggen.

Sådan gør du:

Bestil kalenderen HER.

Under bestillingen er der et kommentarfelt, her skriver du “Ja tak til signering” + “navn” på den, jeg skal signere til.

Sidste år lovede jeg kækt at signere på en særlig dato, for eksempel din fødselsdag – eller den du giver gaven til. En skide god ide, ikke sandt? Nå, men det det viste sig, at det kunne jeg på ingen måde administrere og endte med at signere random navne på random datoer på så mange eksemplarer, at jeg var nødt til at sende alt for mange nye kalendere ud til folk. Ja, man kan undre sig over, hvordan det lykkedes mig at få en studentereksamen i sin tid …

Du kan godt give det et skud med “særlig dato”, men det er på eget ansvar, min organisatoriske sans er ikke vores ven, men en ærekær modarbejdende satan.

 

5 Kommentarer

Tilbud til folk med yndlingsstriber
af marensblog

Hvis du har en yndlingsstribe – eller kender en, der gerne vil have sådan en i julegave, er der resten af ugen dette fine tilbud:

Din yndlingsstribe særlig trykt til dig og signeret (gerne med navn til gavemodtager eller anden form for personlig hilsen). Hvilket du altid kan få, så det er der ikke noget fancy ved. Det fancy er, at du i denne uge kan få den GRATIS INDRAMMET, du sparer 325 kroner.

Du kan se mere og bestille HER.

Før du bestiller, så se om din stribe skulle være blandt mine allerede trykte posters – hvilket betyder, den er billigere, men også at den ikke er med i gratis-indramnings-festen.

PS. Hvis du har en dato på striben, altså: Hvornår har den været i min kalender, i Politiken eller her på bloggen, så hjælper det gevaldigt. Men jeg har fundet mange striber i mit monstrøse arkiv på stikord som: “Den der hvor hun flagrer med den ene hånd og noget med kage, og så siger hun noget sjovt, jeg ikke kan huske”, så bare kom an.

 

4 Kommentarer

Bogforum
af marensblog

Årets Bogforum er slut, og jeg er færdig med at løbe rundt og lytte til kloge mennesker tale om deres fremragende bøger – og ikke mindst selv finde den scene, jeg skulle på næste gang. Dette interview på Bogcafeen måtte jeg sprinte til, derfor er jeg ret glad for den afslappede interview stil, jeg lægger for dagen. Skoen er i øvrigt fra Roccamore. Og jeg er ret tilfreds med at kunne sidde der og flashe dem på en scene:

(Billedet har jeg snuppet fra Birgitte Bartholdy, der interviewede mig om ‘Hvor er der er fugle’)

Jeg er så heldig, at min roman er nomineret til DR-romanprisen, og derfor svingede jeg også forbi DR’s scene. Mens man sidder backstage og venter på, at det bliver ens tur, spiser man et helt fad med slik og hakker sig igennem spejlvendte bogtitler.

Og så var der Micki:

 

 

I dag er det mandag. Alligevel er formen ret søndag.

 

 

6 Kommentarer

NY KALENDER
af marensblog

Bordkalenderen for 2018 er landet i min lille butik. Den indeholder en tegning til hver dag i året, kan fikst foldes om, så den kan stå på dit skrivebord, morgenbord, din vindueskarm eller gad vide, hvor I egentlig har den stående?

Og som noget helt nyt og spraglende, får du, når du køber kalenderen, min postkortbog med 25 forskellige tegninger GRATIS med (værdi 150,-). Se mere HER

 

18 Kommentarer

Tilbage
af marensblog

Oktober gik, og jeg er nu tilbage i Danmark. Jeg har været i Bolivia med alle unger, mand og en rygsæk fuld af bøger. Halvdelen af tiden rejste vi rundt og så landet. Ud over at Bolivia er et ret besværligt land at rejse i, er det også breathtaking. De har en natur, der flere gange fik mig til at tvivle på, at det er den samme planet, som jeg bor på. For at nævne det mærkeligste, har de en kæmpe stor saltørken. Der består af salt, salt, salt og salt, så langt man kan se.

(Og ja, vi er fem i familien, men de sidste to havde højdesyge og lå og rallede i bilen.)

Den anden halvdel af vores måned i Bolivia arbejdede vi som frivillige hos Wildlife Resortet Senda Verde. Vores arbejde bestod i at passe vilde dyr, der desværre er blevet stjålet fra naturen, tæmmet og mishandlet af mennesker – og som Senda Verde nu prøver at give et så værdigt og naturtro liv som muligt.

Vi fodrede og gjorde rent efter fugle, tapirer, en kapivar, skildpadder og meget andet.

Vi blev konstant shanghajet af aber, der ville have en bid af den mad, vi fodrede de andre dyr med.

Mange af dyrene var tamme, især en spidermonkey udså sig mig som sin store kærlighed, og jeg brugte derfor ret meget tid sådan her:

Men de var stadig vilde dyr. Jeg blev for eksempel angrebet af en capuchinabe (jvf ridser i panden på billedet her over). Allan elskede de selvfølgelig, og han fodrede dem flere gange om dagen.

Der var mange triste dyreskæbner på stedet. Blandt andet aben Mara, der som helt lille sad på sin mor højt oppe i træet, da jægeren skød. Som så mange andre jægere var hans mission at skyde en abemor for at stjæle hendes unge. De er indbringende på det sorte marked. Men Mara nægtede at slippe sin mor og faldt derfor sammen med hende. Moren døde på stedet og faldet lammede Mara fra livet og ned. Da jægeren alligevel prøvede at sælge Mara, opdagede Politiet ham, og hun blev hastebragt til Senda Verda (på deres egen regning, staten er ligeglad). Så siden har Mara levet i armkrogen på Marcello, der ejer Senda Verda sammen med sin kone Vicki.

Mara sover i deres seng, og de står op tre gange hver nat for at skifte hende. Han har trænet hende i to år, så hun i dag både er accepteret af de andre aber og kan bevæge sig med en blanding af armgang og ved at rulle rundt på jorden.

Senda Verde er et sted, der drives med få midler, hjerte, vilje og et brændende ønske om at få stoppet både det bolivianske folk og turister i at tage dyr fra naturen for at have dem som kæledyr.

Der er ikke mange steder som dette, og slet ikke steder, der lader børn være med som volunteers, men Senda Verda gør. Og hvis man er en familie, der elsker dyr, har det okay med skovle lort, ikke har brug for luksus og tager skrammer med ophøjet ro, vil jeg på det varmeste anbefale en “ferie” som denne. Vi betalte 1000 kroner per person om ugen for at være der. Halvdelen er for kost og logi og den anden halvdel går til dyrenes mad. Og jeg tror, vi bliver nødt til at starte forfra med at tælle penge, for siden vi rejste derfra, har mine børn ikke talt om andet end at komme tilbage …

 

10 Kommentarer