Jeg kan fornemme at vores samfund er enige om, at påskeferien nu er forbi. At det er slut med at spise 700 gram dårlig tysk mælkechokolade om dagen. At det nu er meningen man igen skal sprudle af initiativ og gode ideer. At bloggen igen skal rulle.
Men min krop er tydeligvis af en helt anden overbevisning. Har ikke en ærlig tanke at dele. Muligvis dog en uærlig. For det eneste, jeg kan finde på, er at sidde og hænge ud på Men are objects, som Svenskofilia linker til.
PS. Min mor og andre nydelige mennesker, behøver ikke gå der ind. Det er bare en masse mænd, der roder sig selv i skridtet. Allan har også været forbi og kigge mig over skulderen. Første gang med en overbærende latter. Anden gang med et “sidder du STADIG på den side?”


