En ting jeg undrer mig over:

Jeg synes en mand med et barn på armen er seriøst sexet. I hvert fald trækket det ALTID op på mandens sexethed, hvis han har afkom på armen. Især hvis han viser, han er dedikeret og lytter til barnet, viser omsorg og er en engageret far.

Men hvordan kan det være, at hvis jeg ser en mand cykle med et barnesæde bag på cyklen, synes jeg omtrent det er lige så sexet som ost. Så er det bare op i røven med dedikeret, omsorg og engageret. Åbenbart.

Er han kommet af sted på barnemoderens cykel, og derfor cykler af sted på en damecykel med barnesæde, er jeg sikker på, jeg ville tænde mere på hans kone end jeg gør på ham, som han ser ud på den cykel (Nej, Kristine – not going lesbo yet, prøver bare at skære det ud i pap og jeg har jo sagt, det kun sker et par timer ved skudår )

Tænker bare, at rent logisk er det jo præcis det samme. Hm, måske er det bare cykler, jeg ikke tænder på …

Alternativt kan jeg kun sige: Pfff, kvinder – fatter dem ikke!

Smukke Allan siger, at det her billede er alt for porno til at jeg må lægge det på min blog. (Tænk, jeg vidste ikke ikke at min blog var sippet?)

Anyway, mest turde jeg ikke lægge det på, for aner ikke hvor det kommer fra og måske ville der pludselig komme nogen og tæve mig for at have snuppet det. Så se billedet her. Og fortæl mig så, om jeg er den eneste, der ender med bare at sidde og fokusere på telefonen …

Jeg spuler dig lige i røven og så ringer jeg til …. hvem?

Eller er det dét mænd laver mens de venter på at fredagsdaten skal ringe? For vi kvinder gør nemlig som regel andre ting …

I går mødtes jeg med to af mine gamle venner. De to jeg tilbragte mine ungdommelige år sammen med. Vigtige år, hvor vi for alvor udviklede os til mennesker. Vi holdt hinanden i hånden gennem alle de år. Det var rart og trygt. En af dem var dengang min kæreste. Og da vi to brød op midt i tyverne, brød hele vores lille gruppe op. Det var ikke en rar tid. Og jeg husker jeg skrev denne sætning, som slutningen på det et brev til dem:

”Så var vi alligevel alle øer”.

Ingen af os ses særlig tit mere. Der går faktisk år i mellem. Derfor var gensynet både sjovt og tankevækkende. Fuck, vi er blevet gamle. Som soldater der har været i krig med livet, skiftedes vi til at flashe vores alderdomstegn. Det grå skæg. De grå hår. Pigmentfejlene. Furerne i ansigtet. Begyndende åreknuder. Og en opremsning af alle dem vi kendte, der nu var døde.

Da vi var færdige, genfandt vi en af vores favoritbeskæftigelser fra de gode gamle dage: At uddele mentale lammere og passende fornærmelser til hinanden. Blandt andet blev denne skudt af mod mig:

”Maren, jeg mærker nu, hvor helt utrolig mange år det er siden, vi to var kærester. Og jeg mærker samtidig, hvor godt det er, vi ikke er det nu”.

Som jeg så lidt senere kunne kvittere med denne sætning, da jeg kom til at kaste et blik ned på hans sko.

”Jakob, hvad helvede er det du har på fødderne????”

Han indrømmede, den koboltblå sok måske lå i den friske ende, men skoene var nu så behagelige at have på, at han ikke så nogen grund til at gå i andet.

Kunne meget nemt give ham en meget stor pose med grunde, men nøjedes med en hånlig latter og forvisning om, at hans sko var så grimme, de nødvendigvis måtte på min blog. (Ja, jeg er sko-politiet, so shoot me).

Vi skiltes før midnat i kulden foran baren. Vi krammede alle tre og sagde, vi måtte gøre det igen næste år, når vi alle er i byen. Så gik vi i hver sin retning. Jeg vendte mig om og kiggede efter den sidste, da han forsvandt i mørket.

Ja, vi var alle øer. Som hver for sig drev i land nye steder, hvor man også kunne gå tørskoet rundt. Altså undtagen måske ham, der lige nu bor på sin båd og har planer om at gøre det vinteren ud. Men hvis kulden bliver for hård og regnen for vandret, havde han nu alligevel i sinde at være i åben for muligheden for at gå i land.

Fuck det var dybt. Hvor meget drak jeg i går?

Se bare her hvordan Smukke Allan forcerer verdens største mudderpøl for at komme før de andre i mål .

Jeg ville nok have valgt en anden vej. For eksempel den med en café og noget latte. Okay okay okay, ungerne og jeg fik også nachos og cola. Og en croissant.

Således hygger vi os alle på hver vores måde en lørdag eftermiddag.

Se hvad jeg fandt i et hjørne nede i kælderen.

En lille bunke træningssko. Tilhører alle Smukke Allan. Fælles for dem er, at jeg ikke har set nogen af dem før. Dem, han løber af sted i når han træner, er hvide. Så jeg undrede mig over denne lille hemmelige samling. Tror han har købt dem i smug.

Der er så meget kvinder ikke forstår. Siger mænd.

So true.

Men en bunke sko, der er mere eller mindre ens. Købt uden at have nerver til at gøre kæresten opmærksom på, at man har gjort det igen. THIS I GET!