Til dem der ikke så det ske:
Jakob aka “Vikaren” aka “Transen” har fået sin egen blog. FIND DEN HER.

Af den tidligere vikar

Der er tyk mørke rundt om Elizabeth nu. Skal vende mig til at sne og is ikke lyser op mere. Kedeligt. Skal osse sige farveller til jer alle. Seriøst uideelt, for humøret er mere til “fuck alt der har biologisk oprindelse”. Men jo ikke jeres skyld. File under “Skilsmisse, bankerot, tvivl.”

Jeps, det var en dum dag i dag. Får ikke lavet nok for tiden. Er nærmest arbejdsløs og kommer for sent i seng og vågner for tidligt. Med søvnunderskud, slasket slaphed og selvbebrejdelse til følge. Har stor bunke rudekuverter jeg ikke tør åbne. Dumt. De martrer mig og hverken de eller jeg får det bedre af at vente. I dag ville jeg gøre noget ved dem. Men hvad? Har jo ikke pengene alligevel. Så de er der endnu.

Lyspunktet var heldigvis stort. Det blev hentet 14.00 i skolen og var her lige til kl. 20. Vi hørte den sidste halvanden time af Den Uendelige Historie-lydbogen. Et fedt projekt, som startede helt tilbage i forsommeren sidste år. Over 14 timers genial god højtlæsning. Vi har snuppet os en time eller to hver gang hun har været her og vejret har være dårligt. Har tegnet og drukket te imens.

Ude for enden af broen har isen trykket hul i en gammel kutter. Det var Jespers sommerrecidens. Nu stikker kun styrhuset op. Vi så længe på det, for papdatteren elsker at kigge på skibsvrag under vandet (der er et par stykker langs med broen hvis man ved hvor man skal kigge). De er napalm for hendes fantasi. Mystiske, hemmelige, fortabte. Et glimt ind i en anden verden.

Men det var i eftermiddags og nu sidder jeg altså her. Uden en skid at fortælle. Har tænkt en del over skriveriet fremover. Der har været mange søde tilråb om at blogge videre og jeg vil på mange måder gerne. Har faktisk lavet en blog, som står fin og frisk på en fane i browseren. Der er bare et ret så omfangsrigt problem: jeg har jo ikke noget vigtigt et fortælle mere. Og da slet ikke om en måned eller syv. Hvad skulle det dog være? …det lover virkeligt godt.

Og så var der dagens røvsyge indlæg om dyresex. Gjorde mig i dårligt humør at forsvare noget jeg er ret ligeglad med, men som i min optik pisser mange alt for meget af. På den irrationelle måde, hvor de står og siger nej-nej-nej uden at ville/kunne lytte. Slap nu af, det er bare sex, ik’? Det er præcist så farligt som vi gør det til. Det er os der udpeger hvad der er slemt og problematisk og klamt. Så jo mindre vi udpeger, jo mindre dårlig samvittighed giver vi os selv. …åhh, nu kører møllen igen. Stop, stop, gider jo ikke.

…Klappede maskinen sammen, knækkede filteret af tre smøger, drak et tandglas rom og gik i seng. Hvor jeg sidder nu. Det er lyst. En ny dag truer. Må hellere læne mig lidt mere positivt fremad. Kunne overveje at anskaffe flødekager og et eller andet der kan oppe humøret. Nye støvler er altid godt. Eller en bærbar der ikke går i sort hver anden time. Nå nej, rudekuverterne vil blive sure.

Så er det man skal finde et lyspunkt i situationen… måske kan jeg ha’ the blues hele weekenden hvis jeg hiver den lidt. Slukket telefon, godt med smøger, billig mørk rom og spejlæg på rugbrød med ketchup. Jeg ser muligheder.

Og hermed farveller!!! Tak for tiden her. Det har været en overraskende stor fornøjelse at møde Verdens Bedste Heppekor. 1000 tak for en sjov og lærerig og fucked-up tid. I fyre klipper! Kneppende koldt!

Dem der har lyst er velkomne på jacobinesblog.wordpress.com. Men jeg lover intet. Især ikke på vej ind i et lokalt lavtryk.

af vikaren

Ha, så kunne vikaren ikke holde kæft længere. Fik dårlig samvittighed. Og kom i tanke om, at da Maren og jeg lå i forhandlinger om blog-vikariatet spurgte jeg hvad hun forventede at jeg skrev om. Blandt hendes irriterende få ønsker var “gravhundesex”. Det synes hun sikkert var sjovt, fordi jeg er vokset op med sådan en farlig krabat. (Hun aner ikke hvordan det er, når døden lurer overalt.)

Så allerede inden vikariatet begyndte vidste jeg, at der ikke var nogen vej uden om. Vi skulle forbi menneskets kærlighed til dyr. Den kødelige, altså. Derfor lovede jeg for 1000 år siden en usædvanlig kombi af stiv pik og glad kalv. Og som tidligere skrevet: hvad man holder skal man love ikke at ødelægge.

For det skal ik’ være for det, et stikord er et stikord. Et vikarjob er et vikarjob. Og ved nærmere eftertanke ser et blogindlæg om dyresex knaldgodt ud når man bliver googlet. Tak Maren, dyresex er dagens menu. Ikke mindst fordi nogen er så sure over det, at de ikke kan se nuancerne. Eller ikke VIL se nuancerne fordi forargelse sælger.

For eksempel har Kira Eggers og tidligere DF-politiker Christian H. Hansen talt dunder i flere år mod animalsk erotik. For det er synd. Et overgreb, faktisk, for de har ikke valgt det. (Dyrene, altså.) De kan ikke samtykke, og derfor er der tale om en slags voldtægt. Forbyd det!

Jeg kan følge forbudsiveren så langt, at det ikke bør være tilladt at penetrere et dyr. Også selvom jeg er tror at bondemand Jensens Gasblå Staldhævner oftest er en ret nem udfordring en ko. Alligevel er det fair nok; ikke-nikke-nej om du må stikke noget ind i nogen der ikke har bedt om det.

Problemet er blot at meget dyresex er helt omvendt, så det i stedet er dyrene der er de “aktive” der penetrere og slikker. Her er fx en video der viser sådan en situation: (Men vær sød at holde musen over linket et par sekunder FØR du klikker):  homo sapiens der får en rusker af Fido. Men selv det skal forbydes, siger de. Hunden/koen/geden/hesten/kamelen/bjørnen/tapiren har stadig ikke sagt hørbart “ja” til et one-night stand.

Og det er her jeg ikke kan følge med mere. For hvis dyret er glad og begejstret og frivilligt deltager i swingerfesten, er det så ikke ok? (Man kan synes det er klammo, men der er så meget sex der er klammo hvis man ikke er til det. Så det er en anden sag.)

Og så er der det orale. For sig mig lige, hvad giver en hund den grimmeste smag i munden:

1) At hente en blødende, loppebefængt nedskudt and der flyder rundt i mosevand?
2) At tygge en – ofte usoigneret – flugt-m/k i armen?
3) At bortslikke akaciehonning fra menneskers erogene zoner?
4) At spise andre dyrs afføring (for det GØR de klamme bæster jo)

Jeg tror en hund er ret ligeglad (hvilket jeg personligt ikke ville være). Har faktisk en mistanke om, at den kunne finde på at logre under udførelse af pkt. 3. Og det bringer os lang om fucking længe hen til det med kalven og den stive pik. Husk igen at holde musen i ro før du klikker her.

Selvfølgelig skal sex som påfører dyret smerte eller frygt være forbudt. Og det er det heldigvis allerede. Man må ikke plage dyr i DK, heller ikke når man er liderlig. (Hvilket vi alligevel er helt ligeglade med når der skal laves penge på minkpels, buræg eller billig bacon. Dét er nemlig professionelt dyreplageri inklusiv statsstøtte, dyrlægetilsyn, godkendte uddannelser og direktørstillinger.)

Ja-ja, de fleste synes muligvis at kalve-billedet og hunde-videoen er lidt… upolerede. Statistisk set også dig. Men for det første er der med GARANTI et par læsere der tænder på det (Og respekt for jer.) Og for det andet ER de firbenede i begge indslag tydeligvis i glimrende humør.

Så mon ikke Eggers og Hansen og ligesindede  i stedet skal bruge deres energi på at redde de mange tusinde dyr der lider i danske stalde og farme? For jeg tror at de savner et liv hvor der er bare ET levende væsen der gider være søde ved dem (dyrene, altså!). Gerne inklusiv akaciehonning.

Hermed slut på vikar-opgave med stikordet “gravhundesex”. (Ha, Maren!)

af vikaren

Sent søndag aften skrev Vikaren et dejligt mavesurt indlæg over al den royale og reality’istiske pølle der sælges som “nyheder”. Få øjeblikke senere ankom en overvældende kommentar om noget helt andet. Den rev benene væk under mig. Aldeles. Jeg var cirka halvvejs da jeg tudede som et lille barn. Ikke af sorg. Tværtimod af den voldsomme glæde, beundring og måske endda misundelse der vældede op i mig.

For kender I den der mærkelige, rørende følelse når man bevidner andre menneskers store hjerte og uselviske omsorg? Når de er så forbandet gode, at det griber fat allerinderst? En følelse som vidst også strejfer en streng der siger bare-jeg-var-en-del-af-det-også? Den ramte mig med 780 i timen. Men, seføli & selvklart er jeg lidt ekstra følsom netop når det kommer til nedenstående emne.

Karina skrev:

Hej Jakob
Fuldkommen enig i dagens indlæg. Det er klamt og man bliver lidt afhængig af alle disse skumle “godt det ikke er mig”, “eller gid det var mig” historier, Mit indlæg daterer sig dog primært nogle uger tilbage, fordi jeg i mellemtiden har gået med dine første indlæg i baghovedet og frydet mig over dit mod og dine refleksioner. Tænker du har givet mig en endnu mere nuanceret måde at støtte min søn på. Han er 8 år og har siden han var 4 været til bling bling, kjoler, smykker, Disneyprinsesser m.m.m. I perioder fylder det mere end i andre, men det er en del af ham, og det vigtigste for mig (og hans far) har været ikke at gøre ham forkert. Han har haft Disneyprinsesseværelse, sengehimmel, prinsessekjoler og glimmer, men samtidig har vi balanceret i forhold til hans omverden der trods alt primært har været, og er, delt op i pigeting og drengeting. Han har insisteret på at have langt “drengehår” og turdet stå for sine standpunkter, men det kræver en bred ryg og har kostet ham mange drøje hug. Det der især har rørt mig og drevet mig til at skrive efter al den tid er kigget ind bag ved hos en voksen mand, at få fornemmelsen af at ting kan leve side om side og at begavede, sjove mennesker måske baner nye spor for alle dem der ikke passer ind i de gængse stereotyper. Tak skal du ha. Gemmer dine indlæg og viser dem måske til ham en dag, hvis det føles rigtigt, men lige nu skal jeg tilbage og sy videre på den organzagallakjole med strutskørt han har indkøbt materialer til og møjsommeligt har siddet og syet perler på i dag;-)

I min tid her på bloggen har jeg fået overraskende mange dejlige kommentarer og breve – I er Verdens Bedste Heppekor og I har gjort en forskel – men intet har gjort mig så glad og så stolt som ordene fra Verdens Bedste Mor. Det lyder som den værste floskel, men er det stik modsatte: at være en del af ovenstående, bare som en lillefinger på sidelinjen, har gjort det hele værd.

Helt og aldeles lykke til på rejsen for Karina og hendes familie. Jeg tror I kan gør den til et eventyr.

Af vikaren

Nu skal I høre, der er sket noget alvorligt: En 43-årig familiefar er kommet livsfarligt tilskade på en ferie. Han har ligget i koma i flere dage og der er risiko for at han dør. Måske er han endda død når du læser dette. Det er trist og tragisk for hans nærmeste, ikke mindst hans børn.

Men han bor i Holland, for Guds skyld! Jo, han er prins, og hvad så? (Faktisk er han abdiceret, og kan dermed end ikke teoretisk blive Konge af Kanaler, Tulipaner, Bordeller og Hash.) Så hvad i alverdens oversete sultkatastrofer rager det dig og mig?!? Alligevel har selv Politiken, JP og Berlingske haft tre-fire-syv web-forside-historier hver om prins Johan Friso og skiulykken. Og de er slet ikke færdige. Men kendte du hans eksistens før staklen blev ramt af lavinen? Endsige hans navn? …hvis “ja” er du enten jedi-mester i Trivial eller forhåbentlig med i Anonyme Royal-junkier.

Det er jo en vanvittig ligegyldig historie for os. Samtlige indblandede journalister og redaktører burde analpenetreres med deres egen iPhone mens den spiller Boten Anna. Uden glidecreme. Eller med tabasco. Vælg selv.

Men vi klikker på den, gør vi, for ellers ville webaviserne ikke bringe den. Ak, tænk at vi er så nemme at narre. Hvad skal der til før vi fatter det? Skal vi skiftes til at tæve hinanden med hegnspæle mens vi råber “Det lort er ligegyldigt! Så fat det dog!” Ved det ikke. Ved kun at vi er afhængige af nyhedsjunk. Vi drages og webaviserne kan måle det i hvert et klik.

Vikaren kan dog med stolthed og et ikke ringe mål af krukkeri sige, at hun har vænnet sig af med en del klikkeri, især det der har rod i “reality”. Det var ikke nemt, og som dengang jeg (næsten) lagde smøgerne på hylden var jeg i tvivl om jeg kunne. Men her er et lille trick, som har hjulpet mig en del: når du vågner så sig til dig selv “i dag vil jeg ikke røre “nyheder” om Paradise, Big Brother, X-factor, Dild På Svans og alt det andet. Det er kun skabt for at sælge mig reklamer. Og det er falsk.”

Det hjælper også at tænke på at i andre lande vises PRÆCIS de samme programmer. Alfa-idioten hedder bare ikke Blachmann. Og hende der har samme rolle som Amalie er intelligenshandicappet på en lidt anden måde. Men deltagerne verden over er castet efter akkurat den samme skabelon der skal kilde vores begær efter rigdom, sex, respekt, magt, nedtur og straf. Så de giver den i rollerne som enten bødler, uskyldige, retfærdige, forførende, klamme, ondskabsfulde eller tossede. Og ved du hvad? De skriver såmænd både noget der ligner manuskript og tager scenerne om i programmer som Paradise Hotel. Reality? Nope. Moderne teater? Lad gå. Nyheder? Hvis du siger ja, så er der ikke langt til hegnspælen.

Og i de andre lande er hømhømmet også forside-stof. Det siger en del om hvor effektive de koncepter er, at de virker over alt. Vil du lobotomisere en befolkning? Så gerne, her er en palle digitalt psykofarmaka, bare tilsæt en spandfuld lokale linselus og naive selvbruner-entusiaster og gå i uhellig alliance med aviserne, så tror hele landet at det er vigtigt.

Vinderne er både tv-analerne og aviserne, som jo alle lever af reklamesalg (DR gør ikke – det gør det bare endnu værre). Og som derfor alle har interesse i at få størst muligt resultat (flest øjne) med mindst mulig indsats (færrest kroner). Paradise, X-factor og de andre leverer varen: Lortet sælger reklamer hvor end det smøres ud, det er relativt billigt at lave og det kan styres på klokkeslet. Så alle mediechefer fra tv over aviser til magasiner er enige om at hype afføringen maksimalt. Sweet money always smell.

Og, for nu at komme tilbage til sporet, det er FULDSTÆNDIGT det samme med de kongelig. Det er jo også reality. De skal også følge sære regler, leve i en kulisse og blive filmet konstant. Og igen; De kongelig fækalier sælger, det er billigt at lave og det er nemt at styre. Alle er glade. Også kongehusene, som i vore dage et totalt afhængige af popularitet, så statsstøtten og deres antidemokratiske uden-for-loven-privilegier kan fortsætte. Uden folkets fascination ville deres evige ophold i en ekstremt luksuriøs reality-verden ophøre.

Men at vi nu er så fæcesafhængige at vi klikker på “nyhedsartikler” om en ukendt, ulykkesramt mand fra Holland er bare alt for meget. Kan vi så la’ være! Det svarer jo for Helvede til at gå op i lettisk X-factor bare fordi aviserne pludselig begyndte at skrive om det. Jeg vil så nødigt til det med hegnspælene.