Jeg har hele mit liv snakket om “situtationstegn”. I går opdagede jeg, at det hedder “citationstegn”. Hold kæft hvor giver det bare meget mere mening!

Call me overfladisk, men jeg synes faktisk, at det er mega nederen, når man har forelsket sig i en sang og har hørt den hundrede gange, synes ham sangeren bare lyder totalt hot og han skulle da ikke springe over min seng mange gange – og man så finder ud af, at han ser sådan her ud:

Blogsbjerg har spurgt om jeg vil være med i en blogleg, hvor man fortæller ti ting om sig selv, man ikke har fortalt før. En chance vi bloggere jo straks griber, da vi er suckers for at fortæller om os selv.

Her er derfor ti hurtige om Maren:

1. Jeg hedder Maren (egentlig Maren Louise) fordi det er sådan noget, vi hedder i min familie. Der er noget både trygt og spooky ved at gå på kirkegården og se stenene fra sine ”Maren Louise”-forgængere. De andre Marener boede i og omkring flækken Uthaug i Trøndlag, Norge.

2 . Når sønderjyder skal sige Maren, bliver det til Mæren. No further comments.

3. I tredje klasse blev jeg drillet af nogle større drenge, de kaldte mig Hippie Maren. Sandsynligvis noget med for langt hår og for meget attitude. Eller måske var det nok, at jeg havde briller med tonede glas.

4. Min storesøster, som jeg voksede over hovedet allerede da jeg var fem (det er ikke mig der er høj, det er hende der er lav) kaldte mig Stumpen, helt til jeg nedlagde veto mod det. Jeg var 22, da det skete.

5. På reklameskolen kaldte de mig Nightmaren.

6. Amerikanere udtaler mit efternavn som Utak.

7. Kamille kalder mig Mammaguchi. Jeg aner ikke hvorfor.

8. Nu kan jeg ikke finde på mere om mit navn, men kan fortælle at jeg kun drikker ting af glas. Ja, også varme drikke. Smadrer i gennemsnit et glas om måneden, fordi det ikke kan holde til kogende vand, men da vi ikke bare er ude i, at det er en fiks idé, men nærmere en mental besættelse, stopper jeg nok aldrig.

9. Mine knæ er begyndt at knage når jeg går ned af trapper. Er det første tegn på alderdom?

10. På min fars side havde jeg en oldemor der hed Lisa, hun var den sidste ”troldkvinde” i Nordnorge, der blev slæbt for retten for at have kastet forbandelse på en mand. Tror det var i fyrrerne. Der var i hvert fald en mand, der pissede hende af og så kastede hun lig-vand efter ham, (jaja, det der vand, der altid er tilovers, når man vasker en død). Og som vi alle ved, så er det det værste man kan gøre, for det kan medføre døden. Hvilket det gjorde. For manden døde tre dage efter og så sagsøgte hans familie min oldemor, der i forvejen legede kispus med de mørke kræfter. Hun kom dog ikke i fængsel, tror det var noget med beviserne.

Og de var ti.

Og så skal jeg prikke til seks andre, der skal gøre det samme. Det synes jeg er mange, så reducerer det til tre.

StineStregen? Fuhrmann? Anna Skyggebjerg? Hvad siger I?

Jeg venter stadig.

Venter på at Finland skal få fingeren ud og skippe reservedele til Verdens Ældste Volvo hen over elven, så jeg for helan, hulan og helvede da kan komme hjem. Nu er klokken 13.53, det er onsdag og jeg har stadig intet hørt. Altså end at de blev bestilt. I mandags. Ærhj, hvor svært kan det være. Er det ikke bare noget med at gå ud på lageret, finde den kasse der står dimser til defekte bremser, putte det i en kuvert og fyre det i postkassen. Suomi, tag jer sammen!

Kender I ikke følelsen af, at man bare er ved at være færdig med at holde ferie og gerne vil hjem og spise nogle grøntsager, rydde lidt op i sit skab og have en hverdag, hvor man ikke skal skidehygge sig hele tiden, men bare arbejde, spise et æble og putte i opvaskemaskinen mens man kan mærke hvor herligt det er, man skal på arbejde næste dag igen. Altså man når muligvis hurtigere hen til behovet når man har børn, for en hverdag betyder jo at der er børnehaver, vuggestuer og skoler, der hjælper med at stimulere ens børn. For GOD DAMN, hvor er min kvote af at svare på spørgsmål ved at være brugt op. De spørger jo ikke bare om hvad klokken er, eller hvornår bussen går. Nej, de stiller tusinde spørgsmål i sekundet om, hvorfor vasketøj er vådt, hvem der har fundet på at lave spiralryg på min notesbog og hvorfor birketræernes stammer er hvide.  Jeg har efterhånden udvilket selektiv hørelse, men mine børn hører til de aller stædigste af slagsen og de bliver bare ved med at stå ved siden af mig og stille det samme spørgsmål igen og igen til jeg kommer med noget, der ligner et svar.

Så derfor, hvis I ikke skulle vide det, så er vasketøj vådt fordi vandmolekyler binder sig til … æh, fibrene. Og svaret på, hvad en molekyle er, er at det er sådan nogle farvede kugledimser man lærer om i skolen. Det er én, der hedder Knut Hermansen, der har opfundet spiralryggen og birketræerne er hvide fordi, det passer bedre til sneen.

Sådan der!

… det er vist godt, jeg ikke har planer om at hjemmeskole dem.

Nu er det min tur til at holde ferie, trække stikket ud og lægge mig på skjoldet. (As if, med tre unger, haha). Under alle omstændigheder kommer jeg tilbage og snakker fanden et øre af igen i august.

Må der komme skyer, flagermus og lune sommeraftener! Hav det godt så længe.