Hvis man googler billeder af mig (jeg går med gule sokker, klart googler jeg mig selv) så kommer denne herlige mængde billeder frem.

Næ, hvor fint. Mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig og Rasmus freaking Sebach?!
Jeg må have været meget fuld den aften …

Hvasåder modefisser, så er der sgu gul sok i stiletten!

Jamen hvad? De der modebloggere har jo sygt mange læsere. Prøver bare at give de unge, hvad de unge tilsyneladende vil have. Alle I andre kan jo så tjekke ud, at jeg rent faktisk blev færdig med mit bogstablingsprojekt.

Jamen nu har jeg jo lovet at vise kattebilleder – og den slags skal man holde. Desuden har jeg holdt noget hemmeligt for jer. Har jo ofte fortalt om min retarderede kat: Den Blå. Som er så blæst, at den aldrig blinker. Til gengæld tror den, at alle bevægelser jeg gør, er en invitation til at kradse i mit bukseben eller hvis jeg lægger mig ned, er det bare for at den skal træde rundt i mit hoved. Åh jo, jeg har haft den i 11 år. Så der er ikke håb for den. Men sød er den da. Bevares.

Nå, men det, jeg ikke har indviet jer i, er, at jeg ikke bare har én kat – jeg har to. Og det, der er så ærgerligt ved den hemmelighed, er, at min anden kat er seriøst cool. Han hedder Bob. Han er gadens gangster. Bob har haft tre forskellige ejere, men har boet hos mig i de sidste 8 år. Han er hundrede år gammel. Kommer i de huse han vil på vejen. Spiser af de madskåle han vil. Også min venindens gigantiske grand danois’ skål. Bob er sgu da ligeglad. Han ejer den hund. Lige som han ejer os. Holder vi fest – om det så er børnefødselsdag med tyve skrigende børn eller en fest-fest med halvtreds voksne og høj musik, så lægger Bob sig midt på gulvet, slår lidt med halen og kigger på os som om vi skal være taknemlige for, at han lader os være i sit hjem.

Her er han så, sammen med sin bitch: Den Blå. Ikke svært at gætte hvem der er hvem, vel?

Ja, Bob er en lille bitte smule tyk. Engang prøvede jeg at slanke ham. Vejede alt han spiste og lod ingen mad stå fremme. Men det ville Bob da også skide på. To måneder senere vejede han 100 gram mere, end da jeg startede kuren. Siden har han selv fået lov til at styre det med mad. Hvilket betyder han spiser alt, han kommer i nærheden af. Han har dog endnu ikke spist Den Blå. Men man kunne da håbe, det bare var et spørgsmål om tid.

Har fået ny yndlings-app på min telefon, hvor man kan leje og udleje sin privatbolig til turister. Og havde jeg penge var jeg forlængst på vej ud i alle tænkelige retninger på vores klode. Men jeg har ikke penge til at rejse længere end op til Netto på hjørnet. Mega røv. For se alle de fede steder jeg kunne bo:

Kom jeg forbi Novosibirsk, skulle det ikke koste mig mere end 144 kroner per nat at sove i denne lille knaldhytte.

Totalt cozy sted.

Og så ligge det kun en spytklat fra Kazakhstan:

Men jeg kunne også bo på det her økosted i Spanien:

Nothing but nice. Den der gyngestol mangler mig.

Eller denne fine husbåd i Amsterdam:

Og havde jeg 45.341 kroner, kunne jeg sove her. Én nat.

Så er det her polske slot nok tættere på min prisklasse:

Det første billede, de viser fra de polske herskabeligheder, er et toilet. Jamen det er da også altid rart at få på plads, hvor man skal skide.

Og så har de redt op til mig på gulvet.

Selv om man alligevel skulle synes, der var plads til en seng.

Vi sikrer os lige at inge får skidepanik med endnu lidt mere toiletdokumentation:

Og se, der er også plads til alle mine unger!

App’en hedder airbnb. Gid jeg snart skulle ud i verden igen …

Har jeg nogensinde fortalt jer, at jeg elsker min cykel? Ikke nødvendigvis at cykle. Men min cykel. Den er så flink. Bliver aldrig stjålet. Er sjældent flad. Og så kan man fragte børn på det lille lad foran. Smukke Allan kan også godt lide den. Låner den tit. Selv om hans ben er for lange. Børnene skændes om at få lov til at sidde foran. Det er lidt som at flyve, siger Anemone. Bare ærgerligt vi ikke lever i 1982 i stedet for 2012. For i dag er det jo herrefarligt at fragte børn på den måde. I 1982 havde vi også haft en unge bag på. Så de må kun nogle gange. Hvordan jeg ved, hvilke gange der er farlige og hvilke der ikke er? Tjo, det er for eksempel ikke helt lige så farligt, når vi er kommet så langt væk fra børnehaven, at dem med reglerne ikke kan se det.