Min status på tegnestuen steg med fire milliarder point i går. Hvad jeg gjorde? Tegnede jeg en fantaschtisk tændstikmand? Sagde jeg noget så vittigt, at nogen brækkede frokosten op af grin? Kurerede jeg kræft?
Ingenlunde.

Claus, en af de fantastiske tegnere her på stedet havde fået til opgave at tegne en halvtredser-agtig tegning. Hvilken foranledigede ham til at google “torpedo bryster”. Få sekunder efter kom han løbende ind til mit skrivebord og råbte:

MAREN MAREN MAREN, når man googler billeder af torpedobryster, er du nummer 11, der kommer frem.

Jeg løb ind til hans skærm – skarpt forfulgt af de mænd, der sad i nærheden. (Undtagen Smukke Allan, der spillede Diablo, hvilken selvfølgelig udkonkurrerer mine bryster anytime).

Og minsandten om jeg ikke sad der og blafrede på skærmen under “torpedo bryster”. Dog fuldt påklædt og plastret ind i mine børn. Ja, faktisk er man ikke nærheden af at kunne se min barm, men det ville de skide på. Jeg var officielt Gud. Bare for et øjeblik. Torpedogud.

Jeg fornemmer på kommentarfeltet under foregående morsdags-indlæg, at jeg har trådt på en klassiker. Og det undskylder jeg meget. Jeg lod mig nok bare narre af den endeløse række af mand-elsker-kvinde-så-kan-vi-være-lykkelige-covers der stod side om side under opfordringen om at købe dette til alle mødre. For det er det shit vi vil have. Og det skal jeg faktisk heller ikke opponere i mod.

Så længe jeg bare kan få lov til at spille min egen morsdagsgave i fred:

Jeg har ventet på dette computerspil i ti år. Nu skal jeg eddermame ud og smadre nogle røvhuller i cyberspace. Yay!

Personlig håber jeg, alle glemmer mors dag. I hvert fald hvis det er meningen, jeg skal sidde og se på alt det følelort, Fona har stillet frem til anledningen …

Kusiner fra Bergen burde komme på besøg noget oftere.
Især når de har så fine gaver med.

Hvordan kan man ikke blive begejstret for en strikke-kop?

Men kusiner bedes give mig chokoladen mere diskret, så jeg ikke skal dele den med mine børn. For I DO LOVE KJEKSSJOKOLADE!!

Ja, man har jo altid forstået at være i de rigtige medier.
For eksempel dengang jeg var breaking news i en flække et sted i Finland.

Eller da de aldrig havde set magen til mig og min cykel i Libanon (eller også udskrev de bare en dødsdom over mig, wouldn’t know).

Og nu har jeg gjort det igen på denne blog. Se nu bare her:

Aner ikke hvad der står. Men han elsker mig og min lille samebog. Jo han gør så. Og jeg elsker hans hue.