I mange år havde jeg forestillingen om, hvor godt det hele ville blive, når jeg en dag blev pæn og tynd. Hvilket jo er latterligt. Så jeg har forlængst forliget mig med, at jeg er rigeligt pæn og rigeligt tynd.

Men her til morgen slog det mig pludselig, at det kan da godt være, jeg ikke mere tror at jeg en dag bliver tyndere og derfor lykkeligere – men jeg bærer stadig rundt på et par “en dag bliver jeg sådan en der … “-fantasier.

For eksempel tror jeg stadig, at jeg en dag bliver sådan en med ens skåle i skuffen. Og at det faktum, at mit morgenmadsservice består af to stakke fuldstændig uens skåle bare er en forbipasserende periode. Men jeg bliver snart 40. Måske er det på tide at acceptere, at jeg aldrig blev sådan en med noget som helst ens?

Et snapshot fra i morgenmadsbordet.

Et andet billede fra morgenen:

Jeg tror nemlig også, at den signede dag, hvor jeg er sådan en med pæne viskestykker en dag vil oprinde. Not likely. Men Maren, en røvklud? Seriøst?!

En tredje opdagelse fra morgenen: Jeg køber jævnligt strømpebukser til mine piger. De går jo i kjoler og har flettet hår og den slags. Men nu jeg tænker mig om, har jeg i over et år ikke set dem i andet en bukser. Og tager de en kjole på sværger de til gamacher. Strømpebukser er åbenbart so last year. Så mon ikke det ville være en god idé, at jeg holdt op med at købe dem? For de bruger dem ikke til andet en at sjippe med.

Kombinationen af to købedygtige kvinder og et sorteringsivrigt barn under samme tag.

I give you neglelaksfarveskalaen:

(Nej, vi pudser ikke vinduer. Vi filer negle).

Da jeg var barn, rodede jeg meget. Nogle gange sendte min mor mig op på mit værelse for at rydde op. Så var jeg væk i flere timer. Når hun stille bankede på for at se, hvor fint der da nødvendigvis måtte være blevet nu, fandt hun mig midt i kaos i fuld gang med at sortere mine glansbilleder. Jeg skulle jo rydde op og så kunne “babyer” jo selvfølgelig ikke ligger under “hunde”. Jeg forestiller mig hun har tænkt, jeg nok ville vokse fra det.

Oh well, think again.

Ungerne har hundrede venner på besøg, hele huset flyder, der er mad ud over hele køkkenet. Og jeg er ganske sirligt gået i gang med at farvekoordinere mine bøger. Jamen for helvede da. Man kunne med meget stor fordel være startet ET ANDET STED i sodomaet end at flå bøger ud af reolen. Værst er, at nu har jeg fået lagt de fleste i rigtig farvebunke og nu gider jeg ikke mere. Værre er måske, at jeg nu egentlig ikke synes, de skal være i farveorden alligevel.

Men fik indskydelsen, fordi der var nogen inde på bookshelfporn, der havde gjort det og det så jo vældig fint ud, men de havde heller ikke hjem, hvor de vadede rundt i lort til knæerne, så måske var det bare dét, der var pænt …

Kære brevkasse

Det er fordi, jeg havde en del problemer med mine linser i sidste måned. Så jeg skiftede til et andet mærke. De er både dyrere og bedre og har løst mit problem. Så det er ikke dét, jeg vil trætte dig med. Da jeg skiftede, var jeg nede ved optikeren, og de var så søde og sagde, at jeg bare skulle komme ned med resten af mine gamle, så ville de tage dem tilbage og modregne beløbet.

Jeg skulle rejse på ferie dagen efter. Så nåede ikke ned med dem. Havde dårlig samvittighed, for de var så hjælpsomme over for mig og mine røde øjne. Men det har hele tiden været min intention at gå ned med linserne, når jeg kom hjem. Og det er det i og for sig stadigvæk.

Men i morges skete der noget. Og nu ved jeg ikke helt, om jeg skal gøre det eller ej.

Det er fordi, den mindste ligger og roder med noget blærebetændelse efter ferien med alt det våde badetøj. Som betyder jeg har været oppe og tisse med hende fire gange i løbet af natten. Og så er det fordi, en af de andre unger sover meget let og har værelse meget tæt på toilettet. Så jeg har ladet være med at skylle ud. Alle fire gange. For man gider jo ikke stå med TO unger, der råber, klokken 2.53.

Af samme årsag var jeg lidt træt i morges. Og måske også lidt hurtig i vending da jeg flåede æsken med linser ned fra hylden. Men det er jo også fordi, når man har været væk i fire uger, så har man jo for længst glemt, at man har lagt de små æsker med de gamle linser, som skal leveres tilbage, oven på den rigtige linseæske. Kan godt høre det begynder at blive lidt indviklet det hele med store og små, rigtige og forkerte linseæsker. Det er dumt, for det, der skete, er meget simpelt: De fire æsker med linser, jeg skal levere tilbage, fløj i en flot bue lige ned i toilettet med fire gange blærebetændelse-tis og en gang fra mig, fordi jeg havde været oppe så mange gange, min krop mente, det var på tide, at den også skilte sig af med noget væske.

Gispede højt af forskrækkelse. Og samlede dem hurtigt op, skyllede dem under hanen og tørrede dem af i et håndklæde. De lugter ikke eller noget. Man kan heller ikke se det på æskerne.

Alligevel ved jeg nu ikke, om jeg skal levere dem ind eller ej. De fejler intet. Men altså, de giver dem jo nok til en anden kunde. Og gad jeg selv have en kasse linser nogen havde tisset på? Nok ikke. På den anden side var det jo bare den omkringliggende æske, der endte i kummen. Selve linserne er der jo flere omgange emballage ind til.

Åh, jeg ved det ikke. Så derfor spørger jeg dig, kære brevkasse. Skal jeg levere dem ind eller ej? Og hvis jeg gør, skal jeg så sige undskyld for det med tisset?

Kærlig hilsen Tissekonen

Klokken 15 er jeg i 24/7. I radioprogrammet med værterne Bom og Bjerke, der har denne fine blog.

Programmet kan podcastes herfra.

Fandme godt det ikke er tv, for mit ene øje er rødt, som har jeg ligget i Smirnoff-drop hele natten. Det har jeg ikke. Har bare betændelse sådan generelt all over. Det er en fest. Af samme årsag er jeg bekymret for, hvad jeg egentlig kommer til at sige. For de løber ikke specielt stærkt de små væsener, der styrer mine tanker. Tror også de er blevet ramt af betændelseshelvedet. Desuden har jeg aldrig været god til at være skarp på kommando. At sige noget åndssvagt på kommando er til gengæld en af mine spidskompetancer.

Kender I også godt det med at man muligvis er kommet til at sige ja til noget man nok ikke skulle sige ja til. For eksempel har jeg fået dette spørgsmål sendt fra dem:

Kan du komme med nogle tips og tricks til, hvordan man ikke går under i en travl og hektisk hverdag, hvor der også skal laves mad, gøres rent osv … 

Altså … eh … hm … øh. HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA.

Hilsen mig og min stue.