Min veninde bor i Hong Kong. Med sin mand og sine tre børn. Den ældste hedder James og er min gudsøn. Han er 7 år og af et følsomt gemyt. Han er bestemt ikke den bedste i sin klasse og kæmper en daglig kamp for ikke at bukke under for det udenlandske skolepres. (Indsæt selv violiner og tårevædet gudmorkind).
I sidste uge havde hans skole et tema om afrikansk kunst.
Han fik blandt andet til opgave at lave en tegning, som han selv opfattede som afrikansk kunst. Da han var færdig, var der dette på papiret.
Drengen er jo kunstner!! Han er syv år. Just saying.
Smukke Allan siger, at det her billede er alt for porno til at jeg må lægge det på min blog. (Tænk, jeg vidste ikke ikke at min blog var sippet?)
Anyway, mest turde jeg ikke lægge det på, for aner ikke hvor det kommer fra og måske ville der pludselig komme nogen og tæve mig for at have snuppet det. Så se billedet her. Og fortæl mig så, om jeg er den eneste, der ender med bare at sidde og fokusere på telefonen …
Jeg spuler dig lige i røven og så ringer jeg til …. hvem?
Eller er det dét mænd laver mens de venter på at fredagsdaten skal ringe? For vi kvinder gør nemlig som regel andre ting …
Ungerne er udliciteret i tre forskellige retninger helt til i morgen. Og jeg vil derfor være at finde til fredagsbar hos Pinligt Selskab, hvor der, ud over Smukke Allan, sidder illustratorer, der er så absurd talentfulde, at de laver skitser som dette:
Som de så tryller om til dette:
Kunstneren hedder Jesper Ejsing. Besøg med fordel hans hjemmeside, der er sprængfyldt med de vildeste kreationer. Jeg er i næsegrus beundring. Blandt andet er der denne tegning …
… som jeg personligt har tænkt mig at printe ud, hænge op på børneværelset og præsentere som Tandfeen. Så er det sgu bare med at holde pløkkerne på plads inde i munden til det bliver lyst igen!
Eftermiddagens udfordring er nu ikke at drikke mig så stiv, at jeg finder det både nødvendigt og retfærdigt, jeg begynder at hugge hans tegninger. Eller (åh gud bedre det) at jeg giver mig til at gnide mig op ad ham og mjave “tegn mig tegn mig”. Selvfølgelig i en forventning om, at tegningen vil se cirka sådan her ud:
Men efter tolv gintonics sandsynligvis sådan her:
(Og jeg ved godt jeg garanteret har voldtaget både farver og skygger og hvad ved jeg ved at omforme billederne til mærkelige formater for at vride dem på plads på bloggen. Men den slags skal man altså tilgive mennesker, der tegner tændstikmænd for a living for …)
Elsker street art. Får akut trang til at være en 25-årig dude med surferhår og alt for store bukser, der render rundt og slår kolbøtter ude på den rå asfalt med pensler i den ene hånd og en pose anarki i den anden.
Billederne er lånt fra STREET ART UTOPIA (har fået lov og alt muligt – jep, jeg er nemlig så street, at jeg spørger om lov først … suk.)
Jeg følger et væsen, der kalder sig “douchefuck” på twitter. De fleste dage tænker jeg, at jeg vil slette ham (muligvis hende), for han spreder simpelthen for negativ energi.
Men i dag … I dag er jeg i dét humør. Hvor jeg griner højt og hånligt af mig selv og mine forsøg på at have et fint og godt liv sammen med min mand og mine børn, i mit sorte hus på hjørnet. As fucking if.
Og på disse dage er “douchefuck” som sendt fra himlen. Seneste tweet fra hans kant er:
I would say eat shit and die but I don’t care if you eat shit
Til min store fornøjelse fandt jeg også lige en af hans ubehagelige venner “FingDuck”, som tweetede:
My wife hates the way I lift my leg straight up in the air when I fart and I hate her soul.
