Min veninde Mette – med efternavnet Heeno og som vi bor sammen med, er en af Danmarks bedste manuskriptforfattere. There, I said it. Og jeg siger det, fordi hvis man spørger hende, hvad hun laver, skraber hun i gruset og får fremstammet et eller andet, der lyder som om hun roder med lidt tekst på daghøjskole.
Men man skal ikke lade sig narre. Hun er knivskarp og virkelig virkelig morsom.
Det ses blandt andet i hendes seneste værk: Lærkevej, The movie.
Den har premiere i disse dage. Og Mette har reserveret to af de bedste biografsæder til mig og Smukke Allan, som i aften kommer til at gå og virre med hovederne for at få det hele med. Den røde løber er nemlig rullet ud for alle kendisserne, der skal ind og se filmen, når den første gang ruller hen over den store skærm i Imperial.
(Skal se om jeg ikke kan få fotograferet et par kendtfolk, mens Allan laver kaninører bag dem).

