Fik lige denne mail fra min ven Peter:

Hej. Til sjov Info. Er på besøg hos Naser Khader. Han har din pms-bog som en del af sin læsning på gæstetoilettet.

Sguda sjovt?!

Jeg har lige grint helt utrolig højt. Efterfulgt af en grum følelse af uro.

Min samiske bog er netop blevet oversat til en anden samisk dialekt. Sørsamisk. Det er der selvfølgelig en oversætter, der gør. Selvfølgelig er min bog både grov og for meget. Det er jo satire, ikke sandt. Og så kan man ikke vinde alle. I know I know. Men åbenbart heller ikke oversætteren. Der var en del fejl i oversættelsen, det skulle vedkommende rette og kvitterede så med disse ord (som jeg har tilladt mig at oversætte til dansk):

“Her kommer rettelserne. Der var en del småfejl. Det kommer sig sikkert af, at jeg aldrig har kunnet lide denne bog. Så måske har min tanke været, at det ikke gør noget, der er nogle småfejl i en satirebog?”

Hm, jeg tænker vi skulle have lagt os i selen og have fundet en anden oversætter, der rent faktisk mente, det var indsatsen værd at stave mine ord rigtigt, når de skal oversættes. Eller også er det bare fordi, jeg er pigesur over, at der er nogen, der er så frække ikke at bræge højt af latter over mine forsøg på at være morsom …

———————————————————————————————————-

Fremhæver lige følgende kommentar skrevet af min redaktør, inspirator, kusine og generelt medsammensvorne, Mona: 

Mona

Det sker tit, jeg synes, jeg skal kunne lide noget. For eksempel synes jeg, at jeg skal kunne lide bloggen Promenaden. Derfor har jeg flittigt læst med siden de startede. Men nu har jeg givet fortabt. Har måttet erkende, at de er alt for kloge. Eller også er jeg for dum. Eller måske har jeg bare ikke læst nok litteraturhistorie til at fatte, hvad de egentlig mener, når de mener noget. Eller er sure over, når de er sure.

I stedet hygger jeg mig hos Amrit. Hun snakker også om bøger. Men på en måde, jeg fatter. I dag er hun omkring noget med at cykle gennem tunneller mens man råber og spise for meget skumslik. That I get. Forleden skrev hun dog dette indlæg, der fik mig til at smile længe. Måske fordi jeg også er vokset op i Sønderjylland og derfor ved præcis, hvad hun snakker om … Og den måde, mormorens dialekt er beskrevet, er helt perfekt. Men måske man sku’ ha’ været der. I hvert fald kan jeg kun anbefale Amrit som daglig dosis, hvis man samtidig på en sjov, hyggelig, letbenet, underholdende og nærværende måde gerne vil vide lidt om, hvilke bøger der findes på hylderne i Danmark lige nu …

Jeg har trukket lod med random.org og vinderen blev nummer 36: Emma. Det er dig der står lige før Carportognoia. Og derfor vinder Carportognoia også en bog, bare fordi jeg altid godt har kunnet lide dit blognavn.

Vil I begge sende mig jeres adresser på maren@marenuthaug.dk

Selvfølgelig har jeg meninger om ting og sager der sker i Tromsø. Du kan bare ringe og spørge. Det gjorde den norske avis Aftenposten.