Se flere boganmeldelser

Når jeg ikke er til stede
af marensblog

Tegneren Lars Horneman, har lavet en lille perle af en bog. Den hedder NÅR JEG IKKE ER TIL STEDE, og jeg elsker den. Som jeg sjældent elsker tegnede bøger. Den er så fin og så poetisk. På forlagets side, står der:

“NÅR JEG IKKE ER TIL STEDE er et tegneserielangdigt, der undersøger, hvad det vil sige at være et moderne menneske i København i dag. At være mand og alene.”

Læs den. Det gjorde jeg. Tre gange i træk.

horne2

Stod i kø i hundrede år til receptionen på Storm P museet for at få den signeret.

horne3

Var så begejstret for bogen, at jeg måtte spontankramme. Sådan helt frivilligt og med hjertet. Sjælden set. Sjælden sket.

Horne

6 Kommentarer

Bøger
af marensblog

I sommerferien læste jeg Donna Tarts “Stillidsen”. Det er en kæmpe mursten, hvilket er meget upraktisk, når det samtidig er en bog, man ikke kan lægge fra sig. Virkelig anstrengende hele tiden at slæbe rundt på kæmpeklump – skal jo nærmest have en ekstra taske med. Men sådan måtte det være. For den er virkelig virkelig god, jeg elskede den, den var min bedste ven i over en uge. Også fordi den er godt skrevet – og godt oversat. Hvis du er typen, der kan lide at læse og kan lide lange gode veldrejede historier, hvor man følger hovedperson fra barnsben og op i voksenalder, så slæb denne med hjem fra boghandleren eller biblioteket. Du vil ikke fortryde det. Læs mere om handlingen HER.

stillidsen

 

Jeg har skrevet om første del i denne serie før: Jonas Gardells lille trilogi “Tør aldrig tårer bort uden handsker”. Jeg var meget glad for den første og har ventet utålmodigt på toeren. Det er ikke stor litterær kunst, men historien om 80-bøsserne i Stockholm, er så gribende og vild og lærerig og grum og fuldstændig umulig ikke at blive revet med af. Da jeg var færdig med toeren, blev jeg rasende på det danske forlag over, at treeren først kommer til foråret 2015. Jamen, hvor vanskelig kan det være at oversætte den smule svensk? Vil ha’ den bog NU.

tårer2

 

Glad blev jeg derfor, da jeg i en norsk lufthavn i sidste uge, fandt denne her:

tårer3

Jep, treeren. Flåede den af hylden, betalte og begyndte at læse den gående mod min gate. Må på en eller anden måde været kommet ombord på flyet, endte endda i rigtig land. Og da jeg satte fødderne på dansk jord, kunne jeg bladre sidste side og lukke den med et suk. Damn, kan godt forstå, den bliver oversat til alle mulige sprog. Og er endda lavet som film (fandt den her), men vil nu foreslå at læse bøgerne. Sådan for alvor foreslå. Og tilgive alle tre bøger, når de kammer over i lidt for tyk symbolik med hvide elge og den slags. Man må ikke være for anal på den måde. Der var folk der døde og vi var nogle røvhuller. Læs dem så!

 

Den tolvårige er gået amok i serien “Fyre og flammer”. Som i A.M.O.K. Hun er ellers ikke typen, der har svært ved at løsrive sig fra litteraturen, men hun er totalt besat af denne serie. Jeg har ikke selv læst dem, så kan ikke sige så meget om dem, men kan sige, at det er utrolig svært at få lov til at tale til barnet, når hun sidder med en af bøgerne, får mest bare sådan en “talk to the hand” smækket op i ansigtet.

fyreogflammer

 

Den snart ni-årige har tvunget mig adskillige gange på biblioteket for at få endnu en af Josefine Ottesens “Krigerprinsessen”. Tror der er 7 bøger? Æhm, burde vide det. Løb også i pendulfart til biblioteket med præcis denne serie, da den ældste var 9. Det er en perfekt kombination af tegninger, tekst og spænding. Gid jeg havde købt dem. Har betalt alt for mange bøder på dem allerede – og mon ikke tredjebarnet også ryger ind i Krigerprinsessefasen om tre år alligevel. Der er altså et eller andet med Josefine Ottesen, der får de fleste børn til at være stille og lytte – eller læse selv. Gid hun havde skrevet bøger, da jeg var barn!

krigerprinsessen

9 Kommentarer

Bøger
af marensblog

Det er længe siden, jeg har prøvet at tørre bøger, jeg har læst, af på jer, så here goes:

Forbandede yngel: 
Jeg læste med den absolut største fornøjelse “Forbandede yngel” af Anne Cathrine Riebnitzsky. Den er blevet hædret på alle tænkelige måder – og med rette. Det er en virkelig fin, velskrevet, spændende, interessant, knugende og helt igennem formidabel roman. Så god, at jeg ikke engang har et billede af den. For den er den slags roman, som man ikke slipper, før man er færdig med den, hvilket betyder, jeg havde den med over ALT jeg gik i de par dage, det stod på. Hvilket igen betød, at coveret blev helt flænset i den ene side. Så jeg ville lige tape den sammen, før jeg tog et billede af den til jer – men så kom jeg til at låne den ud, før jeg fandt tapen. Ja, den slags roman. Læs den!

Huggede dette billede fra Riebnitzskys egen hjemmeside.

Forbandede-yngel_small

 

Svømmeren: 
Mens jeg læste Riebnitzsky, læste Allan denne svenske krimi. Han var ikke til at tale med i flere dage, sad bare med snuden nede i bogen. Det var længe siden, han havde læst noget så godt og spændende, sagde han. Du kan læse mere om handlingen her. Selv har jeg tænkt mig at læse den som det første, når sommeferiekrimisæsonen går igang.

svømmeren

(Og nej, du kan ikke nå at læse den, før den udkommer. Det kan godt være, at der er forlag, der er så søde at sende mig bøger sådan helt på forkant med udgivelsen, men reglen er – ud over at jeg kun skriver om de bøger, jeg elsker, at jeg ikke kan garantere hvornår jeg eventuelt skriver om den. Hvis jeg skal pligtlæse noget, kan jeg garantere dig for, at jeg hader det. Det er således et par måneder siden “Svømmeren” udkom. Men det bliver den jo heldigvis ikke dårligere af … )

 

Jeg vil ikke tage det flot: 
Bloggeren Anne Bredahl fik konstateret sclerose for et par år siden. Den rutchebanetur har hun skrevet en bog om. Jeg gider som regel ikke læse bøger om andre folks sygdomme, men jeg læste Annes i én køre. Hun skriver let, levende, underholdende og hjerteskærende. Og gjorde mig meget klogere på, hvad det vil sige at få og skulle leve med en kronisk sygdom. Og fik mig til at skamme mig lidt over, alt det pis, jeg er kommet til at sige til syge mennesker. Altså velmenende. Jeg troede faktisk kun, at jeg gad læse Annes bog, fordi jeg kender hende. Altså til det gik op for mig, at jeg overhovedet ikke kender hende. Jeg har aldrig mødt Anne. Men det er lidt en af hendes talenter – også på hendes blog, som jeg trolig har fulgt også længe før hun blev syg – hun giver lige præcis så meget af sig selv, at man føler, man er hendes ven. (Men aldrig, så det bliver for meget, så man bagefter bliver nødt til at spise chips og se tv3 for at tænke på noget andet end at verden er fyldt med sygdom).

anne

 

Et knald til:
Jeg er også faldet for to tegneserier. Endda tegnet og fortalt af kvinder. Den første er af danske Rikke Villadsen, hedder “Et knald til” og er fandme mærkelig.

knald1

Den første side, jeg slog op på, var der en pik med en flue på. Og da jeg senere fik læst hele bogen, kunne jeg ikke andet end at elske den, for at være fuldstændig uforudsigelig hele vejen igennem. Også selv om jeg bagefter sad tilbage med en følelse af, at jeg ikke helt fattede, hvad den gik ud på. Som de selv siger, så har bogen “porno, poesi og kønsforvirring i revolveren” og på en eller anden måde, virker det ret godt – også selvom man ikke altid forstår hvilken vej, Villadsen egentlig har tænkt sig at ride.

Elskede for eksempel denne lille passage:

knald2 Læs mere om bogen her.

 

Den usynlige lesbiske:
Den anden tegneserie er en fransk oversættelse, skrevet af Océanerosemarie og tegnet af Sandrine Revel, og er lidt mere klassisk i sin udformning med nydelige tegninger og pæn skrift. Den handler om at være lesbisk. Men jeg tror faktisk godt man må læse den, selv om man knalder mænd. Og hey, helt crazy – også hvis man er en mand. I hvert fald er den både sjov og underholdende. Og igen blev jeg lidt klogere og tror muligvis, jeg har sagt alle de tåbelige ting, der bliver nævnt i bogen, som heteroer (igen velmenende) siger til lesbiske.
lesbisk1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se hvor fint: lesbisk2

Og sjovt:
lesbisk3
Læs mere om den her.

2 Kommentarer

Smagsdommerne – nu også med datter
af marensblog

Kamille og jeg brugte sidste lørdag på at se Skammerens datter i Østre Gasværk – en maratonforestilling, hvor de viste både etteren og toeren. Vi elskede det. I går var vi så i Smagsdommerne og fortælle om vores oplevelse. Ja, Kamille var også med. Hun var så fin og god og sød, og jeg var så stolt af hende, at jeg ikke kunne sidde stille i stolen. Du kan se programmet her:

K-smagsdommerne


5 Kommentarer

Bøger jeg kan lide!
af marensblog

I dag er dagen, hvor jeg vil anbefale et par bøger. For eksempel Astrids dagbog, som er til de 12-15 årige.

astrid

Den handler om fjortenårige Astrid, som pludselig får sin mor hjem fra New York. Moren rejste, da Astrid var 8 år, for at realisere sig selv som kunstner. Men nu er hun klar til at lege familie igen. Problemet er bare, om Astrid er? Og så er der også det med Jonas og bedsteveninden Mia, der begynder at opføre sig mærkeligt. Det er Louise fra min skrivegruppe, der har skrevet den, hvilket gør mig fuldstændig utroværdig som objektiv anmelder. Derfor er det så heldigt, at alle andre roser den til skyerne – se bar HER.

nukakaa

Helle, som også er i min skrivegruppe, har netop sendt sin tredje krimi om Caroline Keyser ud i verden, nemlig Nukaakas kabale. Vi er fire i vores skrivegruppe og mødes hver anden måned – hvor vi gennemgår hinandens manuskripter på kryds og tværs – og selvfølgelig  drikker vi også kaffe og sladrer om vores mænd, men mest af alt snakker vi om vores bøger. Hvilket betyder, ingen i verden kan få mig til at sige noget dårligt om hverken denne eller de andres. Derfor er det igen godt, jeg bare kan pege på nogen andre, der klapper og råber LÆS DEN.

allan

For mine børn har jeg med fornøjelse læst om Lille Allan. Det er virkelig sjældent, at børnebøger også er fede at læse for voksne. Lille Allan er en undtagelse. Dobbeltgængerskolen er nummer to i serien. Du kan også læse etteren – med lige stor, måske endda større, fornøjelse. Det er Lise knutzon og Peter Frödin, der har skrevet den og håber, de også skriver en treer. Vi er faktisk ude i, at Smukke Allan blev sur over, at vi var gået igang uden ham en aften, for han ville også høre, hvordan det gik med lille A. Han bliver ikke tilsvarende grebet af Totte, Lotte og alt det andet hejs, børnene kommer rendende med og insisterer på at få læst højt.

Selv slugte jeg denne lille svenske sag:

(SE BILLEDE HER, min blog er sur og gider ikke loade billeder op, så nu kan den lære det, kan den)

Tilbage til bogen: Man skal ikke begynde at lede efter de sproglige perler eller det overraskende plot. Men det er en virkelig gribende historie og jeg kunne ikke slippe den, før jeg var færdig. På måden, hvor jeg havde lagt bogen fra mig efter at have læst halvdelen, fordi Allan havde sagt, at nu havde vi altså travlt, og hvis jeg skulle i bad, så var det nu, så jeg var klar til at gå, når han havde hentet børnene. Selvfølgelig gjorde jeg, som han sagde, men da jeg kom fra badet med håndklædet omrking mig og fik øjen på bogen, der lå der på sofaen, måtte jeg lige  læse et par sider mere og blev siddende, helt til jeg hørte døren og Allan og ungerne, hvor jeg pilede ind på soveværelset for at lade som om, jeg selvfølgelig var i fuld gang.

Tør aldrig tårer bort uden handsker handler om bøssemiljøet i Stockholm i starten af firserne. Om dengang HIV kom og slog dem ihjel fra en ende – mens samfundet behandlede dem som var de spedalske. Den er så grum og så fin og så er det starten på en trilogi. Den har efter sigende lagt Sverige ned og er ved at blive filmatiseret. Selv venter jeg bare på at to’eren kommer på dansk i 2014.

11 Kommentarer

Kunsten at være kvinde
af marensblog

Havde en seriøst doven lørdag for et par uger siden. Af den slags hvor man ikke gider rejse sig fra sofaen nogensinde. Allan, der havde besluttet sig for at gøre brug af at være født med ben, tømte postkassen og kom ind med en lille bogpakke til mig fra Gyldendal. Det var denne bog:

IMG_0230

Med bogen fulgte et brev, der forklarede, at dette var den nye kvindebibel, skrevet af engelske Caitlin Moran. Og så fulgte et par tihi-fnis linier om, at hun jo havde et lidt “frimodigt” sprog og at forlaget derfor tihifnis ikke helt havde vidst, om de turde udgive den. Nu gjorde de det så alligevel, uha uha.

Jeg smed bogen fra mig, gabte højt og gloede lidt på tv’et hvor ungerne så Zappa for anden gang den dag. Som om jeg gad endnu en dame der har skrevet en eller anden lortedamebog, der intet har med mig at gøre. Og tro mig, der er endnu ingen kvinde, der har chokeret mig med sit sprog. Eller skrevet en bog om at være kvinde, som jeg har kunnet genkende mig selv i. Enten er de for damebladsagtige, hvor man skal leve op til et eller andet åndssvagt appelsinhudsfri pis eller noget med at drikke grønne væsker og købe en pude, der gør at man får færre rynker og hold nu kæft. Jeg sover om natten! Eller knalder. Begge dele kan gøres med fuldstændig vilkårlige puder – og antal rynker. Eller også er bøgerne virkelig vrede på mine vegne, og selv om de har ret i alle de uligheder, der er meget tydelige at få øje på, så får jeg bare ondt i maven og bliver træt og ked af det og bekymret for mine døtres fremtid.

Nå, men fordi jeg har set Zappa allerede hundrede gange før ungerne begyndte at se den i døgndrift, samlede jeg på et tidspunkt bogen op og gav mig til at læse sporadisk i den. Selvfølgelig kun for at udvælge de mest patetiske passager, som jeg så kunne ringe til mine veninder og læse højt.

Men der skete noget andet. Bogen er nemlig formidabel. Ikke nok med at Caitlin Moran er skarp i sin tankegang og får perspektiveret, hvad det vil sige at være kvinde i et vestligt samfund – både så jeg kan nikke genkendende og bliver meget klogere. Derudover er hun så morsom, jeg muligvis aldrig har læst noget så sjovt. Ja, helt seriøst. Jeg har siddet muttersalene ved køkkenbordet og spist havregryn og råbegrint for mig selv. På et tidspunkt så meget og så længe, at jeg måtte tørre tårer væk. Den slags sker sjældent, når man er alene, ikke sandt?

Er også kommet til at vække Allan op til flere gange, fordi han lå og sov i sengen ved siden af, mens jeg læste. Dealen blev til sidst, at jeg godt måtte le – også højt – bare jeg holdt op med at prøve at holde ham vågen med prik i siden, så jeg kunne læse det sjoveste højt for ham, nu han alligevel var vågen.

Og nej, jeg synes ikke hendes sprog er chokerende eller upassende eller frimodigt. Jeg synes det er helt, som det skal være. Desuden er den glimrende oversat til dansk. Så læs den! Do it! (Også selv om du er mand. Du bliver så meget klogere. Der er fisse i at have læst denne bog, det lover jeg.)

 

17 Kommentarer

Kvinden ved 1000 grader
af marensblog

Min bagskærm har været presset længe. Og nu er det gået helt galt.

IMG_9983

Gad virkelig godt, at nogen gjorde noget ved det. Det er nemlig ikke kun det, at det larmer lige så meget, som hvis jeg slog to grydelåg sammen, når jeg kommer cyklende. Men også fordi mit baghjul samtidig er begyndt at vælte rundt når vi triller. Nå, men der er ingen, der gør en kæft, sandsynligvis fordi det kun er mig, der har interesse i at få det gjort, og jeg er altså travlt optaget med andre ting.

For eksempel at læse denne helt igennem formidable bog:

IMG_9959

Den er skrevet af den islandske forfatter Halgrímur Helgason. Det er uden sammenligning, den bedste bog jeg har læst i et helt år. Og jeg tvang Allan til at sidde og lytte til længere passager, jeg nødvendigvis måtte læse op for ham. Bogen handler om en gammel syg kvinde, der ligger i en garage og venter på at dø. Hun er både sur og vred og hævntørstig og virkelig morsom. I løbet af bogen får man hendes livshistorie. Den er ikke kedelig. Eller uvedkommende. Og hendes surhed er bestemt berettighet. Derudover er den sjældent godt skrevet. Jeg ELSKER den bog. Og elsker nu Halgrímur Helgason – har derfor erhvervet mig alt, han har skrevet, der er oversat. Det bliver en god måned, kan jeg allerede mærke. Køb den, lån den, stjæl den, LÆS DEN!

 

For ungerne har jeg lige læst denne højt:

IMG_9998_2

Og den er også rigtig god. På måden, hvor jeg hele tiden kom til at læse lidt videre for mig selv i den, når jeg havde formanet dem om at slukke lyset. Handler om dengang vi boede i huler. Hovedpersonen er en pige, der bor i en klan, som har kvinder som overhoveder. Det giver nogle spøjse og tankevækkende konstruktioner. Ikke mindst da de møder en klan med mænd, som herskere.

19 Kommentarer

Irriterende ferielæsning
af marensblog

Der er fantastiske fordele ved at være blogger. For eksempel er jeg nu en af de heldige, der får tilsendt Sissel-Jo Gazans efterfølger til Dinosaurens fjer: Svanens Graf. Endda før den udkommer (det gør den sidst i august).

Jeg får den i små bidder, efterhånden som den er færdigredigeret. Hvilket har vist sig at være verdens mest rådne og irriterende fordel. For dem af jer, der har læst Dinosaurens Fjer, ved, at Sissel-Jo skriver bøger som man ikke kan slippe, før man er færdige med dem. Men jeg får kun to kapitler ad gangen og lige meget hvor meget, jeg prøver at spare på siderne, er jeg hele tiden færdig og vil have flere sider. Hvilket har fået mig til at sende ikke så få onde tanker til redaktøren, for hun ku’ sgu da godt ta’ og arbejde om natten også, når der er nogen af os der er hooked!

IMG_9678

 

Kamille anbefaler i øvrigt denne til ligesindede, hvis man har lyst til noget hyggelæsning:

IMG_9681

Dog ikke hvis man er til voldsom drama og tjubang, siger hun. Men hvis man har lyst til en lidt stilletid i hængekøjen og gerne vil underholdes på den gode måde.

Bogen anbefales i øvrigt til de 9-14 årige. Kamille er selv ti, læser som en almindelig ti-årig og syntes den var nem at læse.

 

7 Kommentarer

Japansk fortællerkunst
af marensblog

Jeg ved godt, vi ikke læser tegneserier. Men tro mig, vi gider godt læse den her:

IMG_9404

Det er en roman. Bare med billeder. Ingen crash-bang og store splatstjerner med lydord eller et slattent seriehæfte. Det er en flot tyk bog. På mig virker den som en hybrid mellem film og skreven litteratur. Jeg glemmer, det er tegninger, jeg sluger bare historien – og de enkle og letafkodelige tegninger underbygger teksterne på fineste vis. Åh, altså. Jeg elsker den. Det gør Allan også. Ingen af os læser ellers tegneserier.

IMG_9407

Hvis du har lyst til at få serveret en god fortælling på en anderledes måde, skal du stikke næsen i den her. Eller hvis du har lyst til at overraske nogen med en anderledes bog gave – go fetch! Du kan læse mere om den og se nogle af tegningerne HER.

 

Tidligere på aftenen, inden jeg fjernede neglelakken, hyggede mig og barnet-der-elsker-alt-om-døden os med denne bog. Som ikke er poetisk, som nogle af de andre bøger, vi har elsket om samme tema. Men helt konkret giver svar på de spørgsmål børn har om døden. Hvordan dør man, hvad sker der så og hvorfor.

IMG_9214

 

Det lyder måske både som kedelig og trist godnatlæsning – men det er det ikke:

 

IMG_9212

 

 

IMG_9211

 

Den er af samme forfatter, som lavede denne fantastiske lille børnebog om sex.

 

14 Kommentarer

Bogreolpimp
af marensblog

Købte i øvrigt også denne, som har fået meget fine anmeldelser og som er meget kunstagtigt og som hverken Allan og jeg fatter en kæft af og som vi har stillet i vores bogreol med front frem, så alle kan se, at vi vel nok er sådan nogen der læser tysker-arty tegneserier.

20130604-135155.jpg

6 Kommentarer