Bøger

af marensblog.

Det er længe siden, jeg har prøvet at tørre bøger, jeg har læst, af på jer, så here goes:

Forbandede yngel: 
Jeg læste med den absolut største fornøjelse “Forbandede yngel” af Anne Cathrine Riebnitzsky. Den er blevet hædret på alle tænkelige måder – og med rette. Det er en virkelig fin, velskrevet, spændende, interessant, knugende og helt igennem formidabel roman. Så god, at jeg ikke engang har et billede af den. For den er den slags roman, som man ikke slipper, før man er færdig med den, hvilket betyder, jeg havde den med over ALT jeg gik i de par dage, det stod på. Hvilket igen betød, at coveret blev helt flænset i den ene side. Så jeg ville lige tape den sammen, før jeg tog et billede af den til jer – men så kom jeg til at låne den ud, før jeg fandt tapen. Ja, den slags roman. Læs den!

Huggede dette billede fra Riebnitzskys egen hjemmeside.

Forbandede-yngel_small

 

Svømmeren: 
Mens jeg læste Riebnitzsky, læste Allan denne svenske krimi. Han var ikke til at tale med i flere dage, sad bare med snuden nede i bogen. Det var længe siden, han havde læst noget så godt og spændende, sagde han. Du kan læse mere om handlingen her. Selv har jeg tænkt mig at læse den som det første, når sommeferiekrimisæsonen går igang.

svømmeren

(Og nej, du kan ikke nå at læse den, før den udkommer. Det kan godt være, at der er forlag, der er så søde at sende mig bøger sådan helt på forkant med udgivelsen, men reglen er – ud over at jeg kun skriver om de bøger, jeg elsker, at jeg ikke kan garantere hvornår jeg eventuelt skriver om den. Hvis jeg skal pligtlæse noget, kan jeg garantere dig for, at jeg hader det. Det er således et par måneder siden “Svømmeren” udkom. Men det bliver den jo heldigvis ikke dårligere af … )

 

Jeg vil ikke tage det flot: 
Bloggeren Anne Bredahl fik konstateret sclerose for et par år siden. Den rutchebanetur har hun skrevet en bog om. Jeg gider som regel ikke læse bøger om andre folks sygdomme, men jeg læste Annes i én køre. Hun skriver let, levende, underholdende og hjerteskærende. Og gjorde mig meget klogere på, hvad det vil sige at få og skulle leve med en kronisk sygdom. Og fik mig til at skamme mig lidt over, alt det pis, jeg er kommet til at sige til syge mennesker. Altså velmenende. Jeg troede faktisk kun, at jeg gad læse Annes bog, fordi jeg kender hende. Altså til det gik op for mig, at jeg overhovedet ikke kender hende. Jeg har aldrig mødt Anne. Men det er lidt en af hendes talenter – også på hendes blog, som jeg trolig har fulgt også længe før hun blev syg – hun giver lige præcis så meget af sig selv, at man føler, man er hendes ven. (Men aldrig, så det bliver for meget, så man bagefter bliver nødt til at spise chips og se tv3 for at tænke på noget andet end at verden er fyldt med sygdom).

anne

 

Et knald til:
Jeg er også faldet for to tegneserier. Endda tegnet og fortalt af kvinder. Den første er af danske Rikke Villadsen, hedder “Et knald til” og er fandme mærkelig.

knald1

Den første side, jeg slog op på, var der en pik med en flue på. Og da jeg senere fik læst hele bogen, kunne jeg ikke andet end at elske den, for at være fuldstændig uforudsigelig hele vejen igennem. Også selv om jeg bagefter sad tilbage med en følelse af, at jeg ikke helt fattede, hvad den gik ud på. Som de selv siger, så har bogen “porno, poesi og kønsforvirring i revolveren” og på en eller anden måde, virker det ret godt – også selvom man ikke altid forstår hvilken vej, Villadsen egentlig har tænkt sig at ride.

Elskede for eksempel denne lille passage:

knald2 Læs mere om bogen her.

 

Den usynlige lesbiske:
Den anden tegneserie er en fransk oversættelse, skrevet af Océanerosemarie og tegnet af Sandrine Revel, og er lidt mere klassisk i sin udformning med nydelige tegninger og pæn skrift. Den handler om at være lesbisk. Men jeg tror faktisk godt man må læse den, selv om man knalder mænd. Og hey, helt crazy – også hvis man er en mand. I hvert fald er den både sjov og underholdende. Og igen blev jeg lidt klogere og tror muligvis, jeg har sagt alle de tåbelige ting, der bliver nævnt i bogen, som heteroer (igen velmenende) siger til lesbiske.
lesbisk1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se hvor fint: lesbisk2

Og sjovt:
lesbisk3
Læs mere om den her.

2 svar til Bøger

  1. Karen siger:

    Tak for råd til læsning.

    Er vild med din neglelak. Vil du dele mærke og navn/nummer?

    TAK for et herligt grin HVER morgen i Politiken!

    13. juni 2014 kl. 10:10
    • marensblog siger:

      Hm, jeg har kun neglelakke i den nuance og jeg sværger jeg kan se forskel (når allan spørger), men det kan jeg egentlig ikke. Jeg skal dog finde et af navnene og numrene frem til dig 🙂

      16. juni 2014 kl. 09:15

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *