Den hormonelle brist

Ting jeg har købt eller fået // 15. juli, 2014 // 7 kommentarer

Jeg er ikke særlig meget til boligindretning med krummelurer, flæser, små engle og dims. Er mere til en lidt mere praktisk indretning, et firkantet billede, en pude i ryggen og etlerandet bord, jeg kan stille min te på.

Undtagen når jeg er gravid. Hver gang er jeg gået amok i lige præcis flæs, krumelur og små tykke engle. Og hver gang hormonforstyrrelserne har lagt sig, har jeg set mig rundt og tænkt JESUSFUCKINGCHRIST, har flået alt ned og ud, og hvis I vidste hvor mange krummelurer man kan få på noget så simpelt som en toiletrulleholder, ville I blive overrasket. Allan har taget det pænt hver gang. Skruet op – og skruet ned igen nogle måneder senere.

Nu er det heldigvis slut med de hormonelle rutchebaneture i indretningen her i huset. Jeg har kun én ting, der kan tricke min hormonbrist og få mig til at synes, at SO EIN DING må jeg simpelthen have … og det er … ja, ikke glad for at indrømme det – og til mit forsvar har jeg ingen prinsessedrømme om at være hvid brud, følges op at nogen kirkegulv eller svinge med min kjole, mens min prins ser drømmene på mig  - men altså, ja … argh, jeg har en brist omkring himmelsenge.

Har altid tænkt, at en dag skulle jeg have motherfucker himmelseng. Og aldrig stå op igen. Bare ligge der og være appetitlig i noget løst og slankende. Mens jeg venter på at Allan kommer hjem i en harmesbuks. Eller noget.

Har aldrig haft en himmelseng. Og tror ikke rigtig, jeg er et sted i mit liv, hvor jeg får Allan til at se det fortryllende i at pakke vores seng ind i tyl.

Nå. Som blogger får jeg som de fleste andre bloggere tilbudt alt muligt underligt – mod at jeg skal skrive om det på bloggen. Jeg siger nej til stort set alt. Jeg siger som altid, at forlag, firmaer og hvad der ellers skriver gerne må sende mig deres hejs – men jeg skriver kun om det, hvis jeg elsker-elsker det.

Så sådan er reglerne. Og nu har vi så balladen. For med min himmelbrist, hvordan skal jeg så kunne modstå DISSE HER, der dumpede ind i min indbakke fra LIFETIME KIDSROOMS med forespørgslen, om jeg mon ikke havde et par pigebørn, der skulle have en ny seng:

seng3

seng2

seng1

Jamen, hvor er balladen, tænker du? Gå amok i himmelsenge og lev lykkeligt til dine dages ende. Mnja, ser du, balladen har vi, for Allan har bygget senge til alle pigerne – sådan indbygget-ish til deres værelser, med opbevaringsplads over under, og huler hemmelige steder og shit. De er virkelig meget meget fine. Og han virkede derudover heller ikke særlig villig til at splitte hele lortet ad, for at jeg kunne leve mine himmeldrømme ud gennem mine piger.

Kan kun sige ak. For jeg måtte sige nej tak.

Men så kom jeg til at tænke på, at Mynte, det glemte midterbarn, godt kunne trænge til at få brushet sin del af værelset op (hun deler med den lille). Jeg tog nogle billeder af, hvor kaotisk det var i hendes hjørne – for at kunne lave en før-og-efter-TADA!. Og du tror det er noget jeg finder på, men det er faktisk lykkes mig at rode rodebillederne væk. Arhmen hvad fuck sker der for mig. Har ledt og ledt, de billeder er væk. Og nu er det for sent. For jeg har jo fikset værelset helt op (så I må selv forestille jer et fuldstændig eksploderet hjørne, med bamser, bøger, gamle madpakker gemt under tøj, tæpper og spil, der havde vendt vrangen ud på sig selv.

Jeg fik alligevel lidt hjælp fra Lifetime. For da jeg takkede nej, kom jeg til at snuse rundt på deres side og de har ikke kun senge, men også skriveborde, lamper, tæpper og alt muligt pynt, som små pigeværelser bare står og sukker efter. Altså, de har også en masse til drengeværelser, men siden jeg kun kan presse pigebørn ud af mig, interesserer drengeting mig ikke nok til at gide forholde mig til, om jeg kan lide det eller ej.

Susede i IKEA og fik rumdelere (de grønne reoler). Fik Allan til at samle det hele – hvorefter han tørt konstaterede, at det var tydeligt at mærke forskel i kvaliteten, når man skruede IKEAting sammen og når man skruede LIFETIME-bordet sammen. Og han har ret. Det er en meget stor fornøjelse, at give sit barn noget ordentligt for en gangs skyld – og ikke udelukkende de der IKEA-papplader, der ender med at stå og svaje skævt efter et par måneder.

Uanset: Se hvor fint Myntes del af værelset er blevet:

my1

Skrivebordet, stolen, tæppet, pyntedims, lampe, hylde og det fine navneskilt er fra Lifetime.

my2

Og ja, der er lidt trangt. Men barnet er ekstatisk lykkeligt for at have noget, der er helt hendes eget. Fordi der ikke er plads til sofa eller anden slænger må vinduet udgøre det for hyggekrog. Så jeg har pelset og pudet den til.

my3

PS. Dragekorset på hylden er i øvrigt magisk. Det fortalte Mynte mig efter jeg havde pakket alt hendes skrammel ned i sorte plastikposer – for selvfølgelig at gemme det. At jeg “gemte” noget af det skraldespanden foran huset, betragtede jeg som en mindre detalje. Dragekorset var røget med derud – den blev kategoriseret som “dims barn aldrig vil savne”. Jamen, er I klar over, hvor meget skrammel børn kan rage til sig på 8 år? Og når der ikke er mere plads på et deleværelse, må mødre grovsortere i ejendelene. Nå, men de samme mødre, må så også stå på hovedet i skraldespande efter mørkets frembrud, når dragekors viser sig at være magiske …

 

Undskyld og tak

oo // 7. juli, 2014 // 2 kommentarer

Tak til den helt utrolig søde læser, der stoppede mig torsdag på Roskildefestival og snakkede om mine tegninger og bog lidt om sit speciale. Hvis jeg virkede lidt sammenbidt, var det fordi jeg præcis stod og bed tænderne lidt sammen. Havde brugt tirsdag og onsdag på at passe mine børn, der havde maveinfektion. Tre minutter før du kom forbi, gik det op for mig, at de også havde smittet mig. Ud over jeg blev helt utrolig glad for alt du sagde, koncentrerede jeg mig meget om ikke at kaste op på dig. Gik bagefter direkte ned i mit telt og brækkede mig de næste par timer. Herligt at være til festival på den måde. Håber du havde det lidt sjovere.

Blev spurgt

Se flere tegninger // 30. juni, 2014 // 4 kommentarer

ingen job

Ben-beauty

oo // 28. juni, 2014 // 2 kommentarer

Ja, de himlede med øjnene, skønhedsfolket, da de hørte, jeg brugte ansigtscreme til mine A4-farvede ben. Altså, det var mere en panikløsning end noget gennemtænkt, men derfor kan jeg da godt sole mig i at være totalt firstmoverish på ben-beauty alligevel. Læs mere hos Anette.

Lavede momsregnskab

Se flere tegninger // 27. juni, 2014 // 6 kommentarer

moms

Web og design af Ligefrem
Top