Bæredygtig shopping
.
Der er en ny dille in town: Resecond.
Det er en genbrugsbutik kun med kjoler. Men en meget særlig genbrugsbutik. Det foregår således:
Du kommer ned med de kjoler, du aldrig bruger, men ikke kan få dig selv til at smide ud, for de er jo så fine. Du betaler for et medlemskab – 150 for en måned eller 600 for et halvt år. Og så kan du ellers bytte kjoler lige så tosset du vil. Hver dag, hvis du har lyst til det. Konceptet omkring bytteriet er enkelt: En kjole for en kjole. Butikken går ikke op i mærker – de går op i at kjolen er pæn og velholdt.
Alle, der indleverer en kjole, bliver bedt om at skrive to-tre linjer om kjolens historie. Det er en oplevelse i sig selv at gå og læse de små lapper om kjolen, der blev købt som starten på en karriere som jurist – men det blev ikke til mere end første semester. Eller den, der havde været med på første date med manden, hun blev gift med. Eller den kjole der havde spist frokost i morgensolen i Paris. Eller den lange sorte sag, der havde stået på scenen i Operaen.
Jeg fik godkendt to kjoler.
Denne havde jeg på, da vi døbte Mynte. Tyve minutter efter blev jeg gravid igen og den har siden hængt i skabet og ventet på at jeg blev tynd nok / blomstret nok til at have den på igen. Den har ventet forgæves.
Denne hænger også nede i butikken (måske):
Købte den, lige efter jeg havde født Anemone, fordi jeg var fuldstændig overbevist om, jeg ville være røvlækker i den, til sommer – når jeg var tynd igen. På en eller anden måde blev jeg bare ikke rigtig tynd nok til den. Måske mest fordi, jeg havde glemt, jeg havde bryster – de harmoner pænt dårlig med et snit som dette. Så den er aldrig blevet brugt.
Mine bryster var desværre også et problem, da jeg skulle finde noget at bytte med. Min veninde Lotte, der ikke buler i lige så mange retninger som mig, smøg sig irriterende nok i den ene sag efter den anden. Men damen i butikken gav mig to tilgodebeviser og sagde, hun lige havde haft en masse kjoler til smukke udskæringer og ville skrive på sin facebookside, når der kom en ny ladning med brugbart snit til mig.
Så bor du i København eller skal du snart besøge os (og har du bryster), så tag en flok kjoler under armen og sus ned til Resecond. Det var den hyggeliste eftermiddag, jeg længe har haft. Her er en del af udvalget:
Bæredygtig shopping – win win.
Ej, et fedt koncept. Det må jeg straks ned! Og jeg har vist et par kjoler imellem (de mange – kald mig bare kjole-feticist), hvor der kan være lidt mere barm end jeg (desværre) har efter amning.
Cool, så sørger jeg for at komme lige efter dig, for mine har ikke fattet de skal skrumpe. Jeg tror jeg er ved at udvikle mig til sådan en tyk mormor med giga-kasser.
Fantastisk koncept! Tager en stak kjoler med næste gang, jeg kommer til København… med mindre jeg er blevet helt vild tynd og ikke har bryster mere – for så beholder jeg dem selv! Er ved at blive sådan en tyk Camilla-Plum-type.
Haha, åh, hvor jeg kender det! Måske man skulle begynde at bage speltboller i hobetal, for så er det tilsyneladende acceptabelt…
Et fuldstændig genialt koncept! Og elsker bare den første storblomstrede retrokjole. Ærgerligt du må af med den! den anden har jeg ingen mening om.
Fantastisk koncept. Det bør dæleme snart komme til Aarhus. Elsker kjoler – mange kjoler. Har dog ingen bryster af betydning at komme ned i dem.
Supert tips!
Jeg holder bytteparty for mine veninder på fredag. Lidt i samme ånd, så tager man med alt man vil af med og så kan måske finde nogle skatter selv at tage med hjem. Så har man lettere for at skille sig af med favoritter man egentlig aldrig kommer til at passe igen eller nogensinde se godt ud i. 🙂 Vi skal selvfølgelig også have masser af drinks til, så vi kommer sikkert til at synes vi ser top lækre ud lige meget hvad vi tager på!
Det samme som Lisa – Vi mødes mellem 8 og 12 kvinder/ piger/ damer ca. hver 3. måned, med hver vores medbragte madret, som blir til en fantastisk buffet. OG drikkevarer! OG sækkevis af tøj! Og så sætter vi os på gulvet i en rundkreds (og nej, vi synger ikke sange om frihed), og bytter tøj på skift – Der følger som regel en god historie med om tøjet.
Vi har en superfed aften med masser af lækker mad, drikkevarer, hygge og ikke mindst tøj!
Men idéen er skide god – Gad vide om den når til det nordvestlige Jylland…
Fantastisk! Intet mindre. Der vil jeg hen!!
Den kjole du havde på da du døbte Mynte My havde jeg engang også… Havde den på da jeg til en bytur med ‘de unge’ efter en famile julefrokost, kom til at kysse med min storebrors ven.. For derefter at brække mig ud over min fætters kæreste (Længe leve litervis af snaps). Kjolen var dejlig, men mindet om den yderst pinlige aften hvor lillesøster (mig) rigtig blev teenage stiv og måtte følges hjem før 00:00, var nok til at den aldrig kom på igen… Men fin var den!
Fed ide med kjole-bytte-butik… Det må godt komme til Århus… Er kjole-holiker, men det er efterhånden en dyr hobby 🙂
GENIALT koncept! Har da masser af nostalgikjoler i skabet!
Kan man tænke sig et ligeså koncept for slankekursmad? Så de der kikærter og hvide bønner ikke bare skal ligge i skabet i 6 år før de bliver smidt ud.
haha… slankemadsproblematikken er yderst velkendt herhjemme. Hvad sker der i øvrigt også for fødevarer, der skal ligge 12 timer i blød og koges 45 minutter, før de kan indtages? Just not gonna happen… kræver aalt for meget tid og planlægning.
Jeg har allerede byttet fire kjoler, og det er helt storslået. Havde faktisk en med derned første gang, som netop havde bryster – hvilket jeg til gengæld ikke har mere efter to graviditeter. Derfor ville jeg af med den. Men den hittede desværre ikke eller passede ikke ind i sortimentet. Men jeg tager den gerne med igen, når der er “fri byttedag” den 7. december. Så må du “få mine bryster” 😉
Jeg har været i butikken i lørdags og kom hjem med to fine kjoler (begge med plads til bryster og buler). Vil give dig ret i at der mangler lidt variation i størrelserne, men mon ikke det kommer når vi får mange flere med på bølgen?
Jeg skal i hvert fald derned igen og så kommer der kjoler med plads til barm!
Hilsen Thit (der lige har fundet din blog via Resconds facebook side)
Jeg er nu enig med dig, Maren.
En del meget små kjoler hænger i butikken. Måske er det medio str der ryger først.
Jo flere vi er, jo flere muligheder.
Spread the word…
Hvor er det et fedt koncept. Den butik vil jeg se om jeg kan finde, næste gang jeg er på de kanter 🙂
Sikke et godt koncept! De fleste af os har nok en del fantastiske kjoler, som aldrig forlader klædeskabet, men som man simpelthen ikke kan nænne at skaffe sig af med.
Hvis jeg boede i København, kunne jeg da godt overveje at finde “nye hjem” til nogle af mine ubrugte kjoler 🙂