Historien om kasserne

af marensblog.

Da jeg ryddede op efter min mor, der døde for to år siden, endte jeg med alt for mange kasser med crap, jeg skulle tage mig af, når jeg kom hjem. De der kasser stod i vores stue i månedsvis, uden at jeg kunne tage mig sammen til at gør noget ved sagen.

Så fik jeg den tanke, at det var fordi, de ikke irriterede mig nok og fik Allan til at gøre det her:

 

Resultatet blev, at jeg fik virkelig mange nye sko de næste par måneder …

Til sidst tror jeg, Allan blev bekymret for vores økonomi, han flyttede i hvert fald alle kasserne ud i vores udestue. Der gloede de så på mig et par måneder mere. Og så en dag gjorde jeg det. Tog en kasse ad gangen. Men gjorde det kun på de dage, hvor jeg var smågnaven og træt af rod og shit, der hober sig op i alle hjørner, for så gad jeg ikke beholde særlig mange af minderne. På dage, hvor jeg var nostalgisk, rørstrømsk og ikke kunne overskue, at livet går og ting sker, holdt jeg mig langt væk, for så virkede det fuldstændig umuligt at smide bimsen med den halve arm og det søndergnavede øje ud …

Gnavnemaren er heldigvis skideligeglad med gamle bimser og billeder af smukke landskaber, andre mennesker har besøgt, og således har vi i dag et hjem, hvor vi igen har plads til at trække vejret.

4 svar til Historien om kasserne

  1. Birgitte siger:

    … og en masse nye sko 🙂

    15. maj 2018 kl. 08:31
  2. Fiemus siger:

    15. maj 2018 kl. 09:21
  3. Monika Kern siger:

    Du er bare så rørende, Maren!

    15. maj 2018 kl. 09:22
  4. Gitte siger:

    Ak ja, når ens mor har brugt en del af sit liv på at samle fine ting, og man ikke ved hvad man skal stille op med det hele.
    Det er lykkedes mig at sælge noget, resten ligger i flade kasser under min seng….

    15. maj 2018 kl. 11:20

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *