Den friske pige

Jeg er stadig forundret over, at I bare lod den passere. At der ikke var en eneste af jer der på nogen måde studsede over, at jeg sad der ved siden af en kajak. Og endda henkastet sagde ting som “når vi var ude og padle”.

Kajak og mig. Og padle. Og I smiler bare og tænker at det er da typisk nok for en frisk pige som mig.

Her gik man rundt og troede, man var blandt venner, der kendte én som sit eget lommeuld. Men jeg kan fortælle, at jeg sgu da aldrig har siddet i en kajak før og der var flere i min familie der var meget skeptiske ved tanken om, at jeg havde tænkt mig at flyde ud på rigtigt vand, man kan drukne i. Grunden til vi første gang stod foran kajakerne var, at vi gerne ville ud og se nogle huler, som man kun kunne komme til i kajak.

Det udmundede i denne samtale:

Allan: Men Maren, kan du godt padle en kajak?

Mig: Altså jeg vil da ikke sige nej, for jeg har aldrig prøvet det.

Allan: Kan du ro en almindelig båd?

Mig: Ved jeg sgu da ikke. Har aldrig rørt en åre.

Allan: Hm, måske skal vi binde din kajak fast i min?

Mig: Visse vasse, jeg tager Kamille med i min, så kan hun jo redde os.

Kamille: MIG? Hvorfor MIG? Hvorfor skal JEG dø på grund af DIG?

Mig: Fordi du er ældst, så du har fået lov til at leve længst.

Kamille: Hvor er du tarvelig. Jeg VED bare vi ryger i vandet.

Mig: Du har jo også plaget om at få lov til at bade hele dagen.

Her viste Kamille mig sine ondeste øjne, men fordi hun er en klog pige begyndte hun at tage sine ringe, øreringe, armbånd og alt det andet hun ikke ville have skulle ende på bunden af havet af og gav det til Allan.

Hvordan det gik? Jamen skide godt. Og jeg har hermed kvalificeret mig til friskpige-certifikatet. Next stop rulleski og rullekraver i bomuld med logo på halsen. Om jeg syntes det var sjovt, fedt, dejligt at få bevæget sig lidt? HAHAHAHAHA go figure …

Men hulerne var helt fantastiske!