Et af de karaktertræk, jeg bedst kan lide ved mig selv, er, at jeg ikke bager. Noget som helst. Nej, jeg klapper ikke lige en bolledej sammen. Eller en chokoladekage. Ingen muffins eller langtidshævede rugbrød.
Jeg. Bager. Ikke.
Hvorfor? For så er der nogen andre der gør det.
Jep, jeg har lavet mandefinten på at bage. Det er bare ikke en mulighed at spørge mig om, jeg ikke lige tager en drømmekage med. Det har det ikke været i ni år. Ikke siden jeg skulle prøve at imponere en mødregruppe med at bage boller og de blev hårde som sten. Thats it, tænkte jeg dengang. Og har ikke bagt siden.
Jamen du har da bagt kagedamer til børnenes fødselsdage, var der lige en der sagde.
NOPE. Jeg har aldrig bagt bunden, det får jeg andre til (gerne den gæst der kommer først). Jamen det er faktisk ikke svært at få andre til det, når alle nu bare som udgangspunkt VED, at jeg ikke gør det. Så er der ikke noget at diskutere. Lige som vi her i huset som udgangspunkt VED Smukke Allan aldrig kunne finde på at fjerne en gammel madvare fra køleskabet, så der er ingen grund til at blive ved med at hakke på ham for at få ham til det.
Nå, undskyld jeg vrøvler. StineStregen hældte lige lovlig mange gin-toncis på mig i går. Og tvang mig også til at ryge, så jeg er ikke så skarp her til morgen. Kom bare til at tænke på det med det herlige ved at være en ikke-bager, da jeg i går eftermiddags sendte en sms til Kamilles far med ordlyden:
Hej kagebage-far. Husk Kamille skal have kage med til hele klassen i morgen.
Hun er her til morgen travet af sted med tasken fyldt med lækre brownies.




Hehe. Her pudses der aldrig vinduer (ringer efter nogen) og der tørres HELLER ikke persienner af! Persienner og mig kan ikke sammen. Til gengæld er jeg en habil bager. Men vores sennepsfarvede lorteovn fra 70′erne vil ikke være med længre. Så that’s også it herfra……
Åhja, det er lige præcis sådan nogle indlæg, der får mig til at knuselske din blog!
Det er præcis derfor jeg skal have lært Otto at tømme afløbet for hår. Jeg.gør.det.ikke. I hvert fald ikke uden gag reflekser og en halv rulle lokumspapir som handske.
(… Jeg ønsker mig en kæreste. Uden afløbsfobi.)
Her har jeg gået og spurgt mig selv om hvorfor jeg har fået et barn, men der var jo svaret.
Bare bavianen snart bliver stor nok til noget afløbs-dressur
Har en kammerat, der i årevis kørte samme stil med biler. Han kørte ikke – og havde i øvrigt heller ikke noget kørekort. Og hvorfor ikke? “Jamen, det har I jo…?”. Gæt hvem der aldrig skulle holde sig ædru
Jeg droppede bagerierne samtidig med smøgerne – uden sammenhæng i øvrigt men lissom når man beslutter ikke at ryge mere så når man beslutter ikke at bage mere så slipper man for at overveje om man alligevel skulle gøre det på underlige tidspunkter af døgnet, hvor det slet ikke er godt for helbredet hverken at ryge eller bage. Jeg kan endda afsløre at jeg har vundet en kagekonkurrence i børnehaven med to runde chokoladekager fra bageren som jeg havde sat sammen til et 8 tal og ladet børnen pynte som racerbane med sort og grøn glasur. Med de afskårne bidder transformeret med hjælp fra blå og rød glasur til biler med lakrids hjul.
Genialt at toppe bager-kagen med børne-pynt:-)
Øv for en dårlig veninde. Hende Stinestregen. Sådan at tvinge dig til at ryge.
Altsååååå… nu har du hørt én side af den sag… “tvang”… hmpf.
Pyh, jeg er aalt for kageglad til at lade stå til og vente på at andre bager til mig. Måske er det i virkeligheden sådan man udvikler evner her i livet? Det man higer allermest efter, er man nødt til at lære at lave selv…