Det går ikke skide godt med at få døgnet til at passe igen. Mynte og jeg sidder i sofaen fra klokken 4.30 hver nat og sniksnakker og ser mærkelige ting på computeren. On the bright side kan det være det for en gangs skyld lykkes os at komme til tiden på job / skole i morgen. Hvis vi kan finde vej. For det er ved at være grumme længe siden, vi har været der. Vores lille familie har nemlig været her:
I fire lange dejlige fredelige uger med thailandske temperaturer.
Hvor jeg stort set ikke har lavet andet end det her:
Nogle gange havde jeg selskab:
(Anemone faldt altid i søvn, hvis man tog hende med ud i en kajak og ligger også på dette billede og bobler i bunden af den ene. Tjek lige den nette skygge-løsning vi har lavet med årer og sarong. Det virkede skide godt. Fire minutter ad gangen. Så fik hun enten åren i hovedet eller blev klistret ind i halvvådt stof. Tænker at fire uger ind i mellem føltes som længe for Anemone).
For os andre var det eneste der kunne stresse dette:
Huset lå en spytklat fra en fuldstændig øde strand. Vi havde havet helt for os selv. Der var så stille at havskildpadderne brugte stranden som yngle sted. Vi så ikke nogen babyskildpadder. Men Kamille og jeg havde den store fornøjelse at møde en gammel og venlig en af skildpaddearten på en af vores snorkelture.
I huset havde vi selskab af en del nysgerrige aber, der lirkede dørene op, når vi sov og sad og nidstirrede mig, til jeg vågnede. Og et par mus, der gnavede sig gennem Allans rygsæk til hans energibarer (som han bruger når han træner). Musene spiste en nat en hel bar og holdt derefter fest i mine trusser, hvor de spiste bunden på dem alle sammen (lad os tage denne underlige muse-perversion op i et andet indlæg). Ja, jeg går i dyre trusser. Ja, jeg var rasende. Ja, jeg holdt straks op med at syntes musene var nuttede. Hjalp slet ikke da de næste nat også gnavede lidt i den ene stang på den nye fangsy pradabrille.
Nu skal jeg jo ikke trætte jer med lange ferieberetninger om alle de fine huler, templer, skove, markeder og thailændere vi har set. Vil bare lige fortælle vi kækt kastede os ud i den thailandske trafik – som jo er ekstra spændende fordi der også er venstrekørsel. Men jeg må sige, at antallet af rædselsskrig fra vores side var overraskende få (dog til stede) og vi fandt endda frem til nogle af de ting, vi kørte efter (Thailand synes forståeligt nok ikke at det er specielt vigtigt at skrive alle vejskilte med latinske bogstaver).
Det var i denne del af vores tur, det i løbet af få timer på den samme dag lykkedes mig at efterlade både min yndlingskjole på et hotel vi havde overnattet og en time senere at glemme at tage mit visakort med fra automaten, da jeg hævede kontanter til os. Jamen jeg var total skeløjet af at prøve at regne ud om jeg nu var i gang med at hæve 50.000 kroner eller 500 kroner og havde derfor ikke hjernekapacitet nok til også at tage kortet med.
Det var jo en herlig mulighed for at sætte sig i lotus og testkøre noget Buddhalærdom om ikke at være for bundet til materiale goder som yndlingskjoler og visakort. Råbte dog en del af mig selv først. Allan kastede sig ud i nogle dybe åndedrætsøvelser for ikke at brøle mig i hovedet. Men altså. Det kom jo ikke rigtig bag på nogen af os, at jeg gør den slags, så vi endte med bare at spærre kortet, trække på skuldrende og så var der da et kort mindre at gå og passe på.
Vi har brugt så mange timer med hovedet under vandet, at det nu er helt mærkeligt ikke at skulle indånde halvdelen af dagens ilt gennem en snorkel. Hvordan der pludselig kan være gået to timer, forstår jeg stadig ikke. Men der var altid gået to timer, når jeg kom op af vandet efter en snorkeltur. Alligevel var det Allan der spottede både en blækprutte, en haj og en flok delfiner. Søens Snehvide som han er.
Således så afslappet, jeg hver dag overvejer om det nu også er nødvendigt at vaske hår (det har vist sig, det sjældent er det) er jeg nu klar til at indtage verden og bloggen igen. Jeg glæder mig. For jeg har savnet jer.
PS. Hvordan vi fik råd til at at hive fire uger ud af kalenderen? Kan I huske kælderen? Den der blev smadret af syndfloden sidste forår.
Nå, men vi er jo fornuftige mennesker, så vi havde selvfølgelig en forsikring. Da vi fik forsikringspengene udbetalt kiggede vi på kælderen i al dens vælde og klamhed, råbte SCREW YOU og købte 5 flybilletter til Thailand.
Sagde jo vi var fornuftige mennesker.
Ihh hvor ser det bare lækkert ud!
Og ja fuck kælderen.. Det kan ordnes en anden gang!
Hm. Måske skulle man anskaffe sig en kælder. Velkommen tilbage.
Kælderen løber ingen steder – og det sted der, ligner det oplagte bud på en stressfri ferie:-)
SKønt at have dig tilbage igen, selvom Jacob bestemt ikke har været kedelig som vikar;o)
Ej, manner hvor lyder og ser det bare himmel-skønt ud!! For dælen da hvor gad jeg også godt tage min familie med sådan fire uger til Thailand. Og genialt at bruge forsikringspengene til en kunne hive stikket ud i fire uger….kælderen løber jo ingen steder. Og velkommen tilbage du har været savnet, selvom det også har været hyggeligt at følge vikaren ;o)
Total cool forsikringsferie! Sådan!
Jamen, er det ikke derfor man skal ha’ en kælder? I gjorde det eneste rigtige!
Og velkommen tilbage!! Har nydt din vikar, men har altså også savnet dig!
Velkommen tilbage. Vil prøve at undgå at kommentere på total lækre feriebilleder og blot glæde mig over at du er tilbage. (Husk at linke til vikarens blog hvis han en dag opretter sin egen)
Ej men da hvor fuldstændig fantastisk!! Intet sted er dejligere end Thailand og hvor ser det der helt igennem formidabelt ud. Velkommen hjem til den klamme kælder og sikke et fornuftigt valg!
Nu sidder jeg her og er helt grøn af misundelse, men jeg bor til leje i en stuelejlighed og hvis kælderen bliver oversvømmet, så får jeg måske 500 kr i erstatning fra forsikringen.. Og det kan vist kun give til en gå-tur til Vojens..
:O)
Link til Kristine:
http://jacobinesblog.wordpress.com/2012/02/24/219/
Bliss!!
Hvor kan man leje abehuset?
http://www.goldenbuddharesort.com/
Jubii, du er tilbage. Begyndte at frygte at du aldrig mere ‘vendte hjem’. Til bloggen, that is. Du har været savnet i min faste blog-rutine.
Det har været en fornøjelse af lære Jacob at kende, men du har været savnet. Skønt, at du er tilbage
Det bliver SÅ skønt, at du skriver igen og fantastisk, at I tog disse uger ud af kalenderen og bare tog afsted. Vi planlægger at gøre det næste vinter og med disse billeder ved jeg bare, at vi SKAL afsted. 2 voksne og 3 halvvoksne unger. Åh, hvor jeg glæder mig…..
Åh fantastisk sted! og psst, du laver bare en byttehandel og så får du nogen til at ordne din kælder, og så gør du noget for dem. Smart deal.
åhh hvor lækkert, og hvor må det have været skønt. Det er dig velundt. Skid på kældre. Af samme grund overvejer vi lige nu at sælge vores hus – vil hellere have råd til ay rejse. Og så dejligt at du er tilbage. Åh kan huske rambo mus fra Vietnam, der er som narkomaner efter stof, når de lugter noget spiseligt. De åd – alt – og tillod sig at pisse og skide på vores tøj om natten, så vi skulle ryste lortene af om morgenen:-)
FEDT du er tilbage. Du er savnet.
Godt for dig – I er jo fornuftige mennesker.
Selvfølgelig skulle I da til Thailand!
OG – sikke lækre stænger!!!!
Kære Maren.
Velkommen tilbage. Din vikar har været god, men du har været savnet. Jeg under dig og din familie sådan en fed ferie. Det ser virkelig fabelagtigt ud
Fantastisk come-back indlæg! Føj for en fed ferie I vist lige har haft!!! Er slet ikke misundelig….
Velkommen hjem. Thumbs up til forvaltningen af forsikringspengene
Jeg tror størstedelen af forsikringspengene for oversvømmede kældre er gået til en vintertur til Thailand!
Pingback: Den friske pige | marensblog