Af den tidligere vikar
Der er tyk mørke rundt om Elizabeth nu. Skal vende mig til at sne og is ikke lyser op mere. Kedeligt. Skal osse sige farveller til jer alle. Seriøst uideelt, for humøret er mere til “fuck alt der har biologisk oprindelse”. Men jo ikke jeres skyld. File under “Skilsmisse, bankerot, tvivl.”
Jeps, det var en dum dag i dag. Får ikke lavet nok for tiden. Er nærmest arbejdsløs og kommer for sent i seng og vågner for tidligt. Med søvnunderskud, slasket slaphed og selvbebrejdelse til følge. Har stor bunke rudekuverter jeg ikke tør åbne. Dumt. De martrer mig og hverken de eller jeg får det bedre af at vente. I dag ville jeg gøre noget ved dem. Men hvad? Har jo ikke pengene alligevel. Så de er der endnu.
Lyspunktet var heldigvis stort. Det blev hentet 14.00 i skolen og var her lige til kl. 20. Vi hørte den sidste halvanden time af Den Uendelige Historie-lydbogen. Et fedt projekt, som startede helt tilbage i forsommeren sidste år. Over 14 timers genial god højtlæsning. Vi har snuppet os en time eller to hver gang hun har været her og vejret har være dårligt. Har tegnet og drukket te imens.
Ude for enden af broen har isen trykket hul i en gammel kutter. Det var Jespers sommerrecidens. Nu stikker kun styrhuset op. Vi så længe på det, for papdatteren elsker at kigge på skibsvrag under vandet (der er et par stykker langs med broen hvis man ved hvor man skal kigge). De er napalm for hendes fantasi. Mystiske, hemmelige, fortabte. Et glimt ind i en anden verden.
Men det var i eftermiddags og nu sidder jeg altså her. Uden en skid at fortælle. Har tænkt en del over skriveriet fremover. Der har været mange søde tilråb om at blogge videre og jeg vil på mange måder gerne. Har faktisk lavet en blog, som står fin og frisk på en fane i browseren. Der er bare et ret så omfangsrigt problem: jeg har jo ikke noget vigtigt et fortælle mere. Og da slet ikke om en måned eller syv. Hvad skulle det dog være? …det lover virkeligt godt.
Og så var der dagens røvsyge indlæg om dyresex. Gjorde mig i dårligt humør at forsvare noget jeg er ret ligeglad med, men som i min optik pisser mange alt for meget af. På den irrationelle måde, hvor de står og siger nej-nej-nej uden at ville/kunne lytte. Slap nu af, det er bare sex, ik’? Det er præcist så farligt som vi gør det til. Det er os der udpeger hvad der er slemt og problematisk og klamt. Så jo mindre vi udpeger, jo mindre dårlig samvittighed giver vi os selv. …åhh, nu kører møllen igen. Stop, stop, gider jo ikke.
…Klappede maskinen sammen, knækkede filteret af tre smøger, drak et tandglas rom og gik i seng. Hvor jeg sidder nu. Det er lyst. En ny dag truer. Må hellere læne mig lidt mere positivt fremad. Kunne overveje at anskaffe flødekager og et eller andet der kan oppe humøret. Nye støvler er altid godt. Eller en bærbar der ikke går i sort hver anden time. Nå nej, rudekuverterne vil blive sure.
Så er det man skal finde et lyspunkt i situationen… måske kan jeg ha’ the blues hele weekenden hvis jeg hiver den lidt. Slukket telefon, godt med smøger, billig mørk rom og spejlæg på rugbrød med ketchup. Jeg ser muligheder.
Og hermed farveller!!! Tak for tiden her. Det har været en overraskende stor fornøjelse at møde Verdens Bedste Heppekor. 1000 tak for en sjov og lærerig og fucked-up tid. I fyre klipper! Kneppende koldt!
Dem der har lyst er velkomne på jacobinesblog.wordpress.com. Men jeg lover intet. Især ikke på vej ind i et lokalt lavtryk.
Søde Jakob(ine). Hvis du er på vej ind i lokalt lavtryk så brug det til at formulere nogle tanker og ønsker og måske ligefrem handliger for din (nære) fremtid. En dag ad gangen og alt det pis. Og del det af det, du har lyst til med os. På din blog. Det kan måske have en fremdrift-virkning på de positive oplevelser der gerne skulle vinke til dig forude. Go’ vind, styrmand-inde!!!!! Varme tanker.
Har selv mødt sorgen og den bider sig stadig fast engang i mellem og insisterer på at blive til middag. Så må jeg vente på at mit lyspunkt kommer hjem fra sin far og jager mørket på vej. Skilsmisser stinker!
Men rudekuverterne… Dem er jeg sgu’ ikke bange for – op med svinene! De er kun farlige så længe de ikke er åbnede. Når først de kommer ud i lyset mister de deres kraft. Og ellers ringer du bare – så kommer jeg og åbner dem for dig!
Tusind tak for nu – for mod og ærlighed – det var en stor og lærerig fornøjelse
Og husk nu, at en fod foran den anden nødvendigvis må føre dig et sted hen. Selvmedlidenhed er en af de allerletteste måder at retfærdiggøre for sig selv, at man ikke får fingeren ud og handler sig til det liv man vil have. Det er ok at føle sorg, men DU bestemmer hvad den skal bruges til – til at komme videre på eller til at give op på.
Og ja ja, alt det ved du godt, men nogen gange har jeg selv brug for at høre den slags, og det går hermed ud over dig
Masser af kærlighed din vej!
MaleneMild
Kære Jakob(ine)
Tak for nu, det har været en fornøjelse af den fede, provokerende, indsigtsgivende slags.
Op på hesten, når du er klar til det… men pas på den ik knepper dig i svinget
So long, Marie
Nu fornærmer jeg nok den samlede blogsfære, men reelt set er der jo ikke en kæft af dem der har noget som helst vigtigt at sige…? Det er jo ikke nyheder og skelsættende historier jeg (vi?) kommer på blogs for.
Det er det der “magiske” lille vindue ind i et fremmed menneskes verden.
Jeg har tilføjet din blog til min samling og ser frem til, måske, at læse mere om det der gemmer sig på din side af livet.
- G
Afsti-afsted over og melde sig under fanerne hos Jakobine-bloggen. Og skulle du ikke noget relevant at skrive om hver eneste dag, så er du tilgivet på forhånd – jeg såmænd gerne til du har noget på hjerte. Du har i den grad udvidet min horisont (måske endda gjort mig til et mere rummeligt menneske), så jeg vil slet ikke snyde mig selv for at labbe det i mig, når du spreder guldkorn ud i blogland.
“napalm for hendes fantasi”……Jeg følger med begge steder fremadrettet…
Kære Jacob, det er da os, som takker!
Jeg glæder mig til at læse med på din egen blog. Efter en måneds vikariat er jeg sikker på du allerede ved, at hvis ikke du passer lidt på dig selv, æder bloggen al din tid – og du får pludselig selv brug for en vikar. Så fra én, som har blogget næsten dagligt i tre år og nu har måttet skrue ned for blusset: Tænk dig grundigt om på forhånd mht hvor meget, du vil give. Vi hænger på uanset formatet, for det er indholdet, vi elsker.
Jeg har allerede meldt mig som fast læser. Der er ingen diskussion! Du er herlig!
tak for vikariatet Jakob – jeg læser med på din nye:-) Op med humøret – jeg har det indimellem ligesom dig – men mennesket vil jo i sidste enden have balance – så på et tidspunkt kommer du op igen.
