af vikaren
Indtil flere (tre) har efterlyst et bedre indblik i livet ombord på Elizabeth Med Det Gyldne Hår. Well, som udgangspunkt er det en bolig: der spises, soves, hygges, steges, selvhades, dovnes, rodes, pettes, skrives og så videre. Men på en del mindre plads end almindeligvis, jo. Lad os se på det…
Briksekommoden
Når vikaren lægger hovedet på bloggen, så starter det her, på den brune kombi af en briks og en kommode med udsigt over havnen. Bygget af to IKEA-kommoder, en smal bordplade og en madras der fulgte med båden. Bag briksen ses en skydedør der om sommeren står åben så snart vejr og Draculas Disciple tillader det.
Nederste til venstre i billedet ses nedgangen til køkket, mini-toilettet, spisekrogen, micro-garderoben og brændeovnen. Dernede hvor der på onde dage er seks grader i fodhøjde.
Soveværelset
Hopper vikaren ned fra briksen, og sætter sig på hug, så kan hun tage et mesterskud af “soveværelset” ude agter. Ja, det er et rødt ryatæppe der anes nederst i billedet. En næsten glemt maritim tradition.
The Ulti-fucking-mate Stash Box
Tæt på skrivebriksen står cigarkassen, arvet fra morfar. Vikaren ryger ikke til hverdag, men ka’ godt li’ tobaksæstetik. Da hun var knægt synes hun den var SÅ flot og duftede fantastisk af tobak. Det grønne i øverste venstre hjørne ligner overraskende meget hjemmedyrket pot, men er selvfølgelig bare nogle tørrede blade der ligger der for sjov.
Lampen og træet
For enden af skrive-briksekommoden hænger en gammel værkstedslampe som vikaren fandt i sin morfars – tadahhh – værksted. Den passer glimrende i boheme-fattigrøvs-laminat-hippie-stilen, men den nøgne pære skærer i øjnene. Derfor en ydmyg skærm lavet af en halvtredser. Og vennerne ved, at hvis dén seddel er væk, så må de gerne begynde at ta’ mad med selv. Det grønne, voldsomt betornede uhyre er et appelsintræ som vikaren fik som 12-årig af en sød, gråhåret dame der hed Asta, som selv havde opfostret det fra en kerne fra en appelsin, som man kan forestille blev købt i Brugsen lidt før jul. Dengang var væsenet ca. 30 cm. højt. Det hedder selvklart “Asta”. (Åh, sentimentalitet er en fed ting.)
Salonen
Så kunne man seføli sende fotografen ned ad trappen til køkkenet og brændeovnen og garderoben. Eller på søndagssejlersprog: “salonen”. Men ved I hvad? I må gerne høre om mine stiletter og at jeg er trans og biseksuel og al ting. Men jeg er sgu flov over at vise mit rod frem. (Frontstage/backsage, I ved). Så det må vente til en dag der er ryddet op. Eller… bare glem at det findes, ok?
Hylden over vasken er dog uskyldig, og til den knytter sig desuden en lille historie: Før jeg sprang ud havde jeg en 22-karat jyde-gæst ombord. Da han så hylden sagde han: “Nå, du har nok fået dig en kæreste.” Jeg benægtede. Han studsede: “Så gør man en del mere ud af sig selv herovre end jeg er vant til.”
Alt for denne gang. Må se at komme videre med den til jer-der-har-børnekontakt-lovede børnehistorie. Der er ikke langt til deadline. Ahh, en dag på briksen.
Elsker fine kommentarer fra 22-karat jyde-gæst! Synes, jeg kender ham fra ungdommens vilde vår i det sønderjyske. Og dog – han var tre!
Enig – så fin kommentar fra det jyske.
Er det en Ole-creme, der lures der i salonen?
Si-si. Godt spottet.
Godt nok et hyggeligt soveværelse!
Haha – fattigrøvs-hippien bruger Ole H-cremer. Det er bare SÅ god stil!
Ahrj, altså rod er ikke pinligt! Det har egentlig været min ting, som jeg skammede mig over: at jeg er et kæmpe rodehoved. Men nu er jeg også sprunget ud og lægger glad og gerne billeder af rod på min blog…. mangler bare lige, at nå dertil, hvor jeg heller ikke skammer mig over det ulækre rod (altså det der involverer mad og bleer). Men, måske det bliver for meget backstage online.
Super god stil, og jeg vil gerne se det meste, elsker de der små detaljer, der kan sige så meget.
Mææhn – I behøver ikke have livecam på , når I klipper tånegle.
Fint nok, at du trækker fortæppet for.
“Det grønne i øverste venstre hjørne ligner overraskende meget hjemmedyrket pot, men er selvfølgelig bare nogle tørrede blade der ligger der for sjov.”
Ha ha ha, fantastisk skrevet.
Hæ-hæ “Draculas disciple” – det er det pæneste jeg har hørt nogen kalde de blodtørstige sata… længe
. I vores familie er (var) det af uransagelige årsager min far og jeg, der måtte holde for som måltid for myggene,mens alle andre gik fri. Jeg kan have en lille mistanke om, at det måske er derfor at vi ofte blev inviteret til grillparties? Med os i nærheden var alle andre beskyttet 
Kære Jakob
Jeg har et spørgsmål til dig. For jeg har lagt mærke til at du indimellem omtaler dig selv om hun, og det får mig til at tænke. Handler denne trans-ting for dig om, at du i virkeligheden (hvad hulan den så er – er der en sand kerne derinde et sted, hvor vores sande kønsidentitet og seksualitet gemmer sig for kultur og herskende normer?, nå det var ikke mit spørgsmål til dig!!), men altså at du i virkeligheden opfatter dig som kvinde? Jeg havde, indtil at du begyndte at lege med at kalde dig selv hun, nærmere tænkt at det drejede sig om en fascination af at åbne op for det der kulturelt set opfattes som kvindelige beklædning, altså at ikke et forsøg på at kamuflere en mandekrop i kvindetøj, men nærmere den spænding og de muligheder, der ligger i at åbne op for køn og seksualitet ved at kombinere krop og tøj og vel også opførsel på andre måder, end det man kulturelt set forventer af en mand.
Mit spørgsmål bunder i en form for undren over, om det at være trans, også implicit kræver eller indebærer en trang til at skifte køn? På en eller anden måde ville det være at fastholde de herskende kønsnormer: hvis man har lyst til at gå i dame-tøj, så må man også være en dame.
Ved gennemlæsning kan jeg godt se at du nok ikke kender svaret på mit spørgsmål sådan generelt, for det er vel meget forskelligt; for en del er det nok oplevelsen af en uoverensstemmelse mellem krop og kønsidentitet, og for andre er det mere noget med at være tiltrukket af det feminine og kvindelige og måske en følelse af ikke rigtig at føle sig helt hjemme i de kategorier der hersker i vores tid omkring køn (uden dog at ønske at skifte køn). For mig at se er det ret forskelligt om man egentlig ikke ønsker at ændre ved kategorierne, blot man kunne skifte over til den anden, mens den anden er mere udfordrende for hvad kønskategorierne indeholder.
Jeg stopper her – det kører i ring for mig
Tanker fra Line
Glimrende spørgsmål.
Det nemme svar: jeg ved det ikke.
Da jeg skrev det første gang var det bare en djævel der for i mig. Et pludseligt indfald på linje med at skrive et sjovt ord. Men jeg kunne virkeligt godt lide det. Blev glad over at turde. Blev glad for at gøre noget der med et ganske simpelt greb vender op og ned på en hel masse.
Nej, jeg er ikke kvinde indeni i transseksuel forstand. Det nemmeste er nok at sige at jeg er mand uden på, og en blanding inden i. Og der vil helt sikker komme mere bloggeri om lige præcis dette sære aspekt hen ad vejen.
Kh
Jakob
Svar på dit svar:
Er glad for at mit spørgsmål i det mindste gav mening.
Men jeg kan også godt se at jeg som spørger jo står et helt andet sted end dig. For jeg bliver jo nysgerrig eller forundret, som tilskueren, der iagttager et spændende fænomen, som jeg gerne vil forstå bedre, mens du står midt i dig selv og det hele, og vil nok hellere forstå dig selv bedre, end du vil iagttage dig selv som fænomen.
Men jeg læser glad videre på din blog, og kommer helt sikkert fænomenet trans nærmere ved at læse med. Så tusind tak for at du deler.