af vikaren (og Lasse Jensen (og Michael Bertelsen))
Indrømmet. Nedenstående er aldeles uden for hvad der normalt findes her på bloggen. Og vikaren modtager gerne gule kort hvis I synes det stinker. (Feel free i kommentarfeltet. D’ jo gratis.)
Men altså, her er en udskrift af en mail-korrespondance mellem Lasse Jensen (DR-koryfæ og vært på “Mennesker og Medier” på P1) og Michael Bertelsen (Der jo nu er schæfer på 24syv-kanalen). Det er Lasse Jensen der selv har postet hele molevitten på FB. Man skal nok være sådan lidt til medier, journalistik og magt for at synes det har sexappeal.
Nej, det interessante er ikke at to kendte personer har en ilter diskussion, men derimod de to hamrende forskellige synsvinkler. Og det spændende kig bag kulisserne generelt.
Lasse Jensen
Lørdag i 24syvs program “Interne affærer” læste kanalchef Michael Bertelsen dele af en besked-korrespondance med mig fra Facebook. Det skete efter aftale med mig, der gav tilladelse til at han læste korrespondancen op. Han havde redigeret i den – det havde vi ikke aftalt, men han har jo redigeringsretten – og han fik det til at lyde, som om den havde varet hele natten. Fx vækkede jeg ham – ifølge ham selv – ved 02-tiden med et svar, fordi han havde glemt at slå alarmen fra sin smartphone. Det var et godt dramaturgisk fif, men min sidste mail den aften blev afsendt lige før midnat. Og den efter min mening ret centrale dialog om 24syvs rekordhøje podcast-tal var redigeret væk. Igen er det naturligvis kanalchefens redaktionelle ret. Jeg kopierer her hele korrespondancen uden klip, så kan interesserede sammenholde det med den redigerede version i “Interne affærer”,
Onsdag aften kl 1830
Mikael Bertelsen
Hej Lasse,
Hørte at du efter vores dalende lyttertal beskrev Danmarks nye Radio som et IC-4 tog.
I denne uge er vores share steget med 33% ! Kommer der så en radioklumme hvor du kalder 24syv for mediernes svar på Airbus A380 ?
vh,
Mikael
Lasse Jensen
Hvis du hørte efter så var det ikke sharen eller indholdet, jeg kaldte et ic4 tog men den umulige politiske konstruktion i arbejder under. Og en uges stigning gør ingen sommer – i er stadig under gennemsnittet for de tre første uger, som var lavt. Der er jo også ic4 tog, der kører. Men ikke mange. Airbusklummen kommer, når jeres share kommer over 5 og bliver der i mindst tre måneder. Det lover jeg. Og tidligere, hvis jeres gennemsnitslytter kommer under 50. Forleden var den kortvarigt over P1-alderen som er 60, men i fik den ned på 59 igen! Men i kan jo bare fabrikere en ny fantasifuld pressemeddelelse som den med podcast-tallene! Den grinede vi en del af. Med samme beregningsmodel har alene mennesker og medier ca 240.000 timers downloads på tre måneder. Det svarer til 25 års radiolytning! Vh Lasse
Mikael Bertelsen
Flot ! Jeg er imponeret.
Spøg til side, alvor frem: tror bare jeg blev lidt træt af forudsigeligeheden…
Mikael Bertelsen
Rettelse: forudsigeligheden
Og iøvrigt har jeg indtil nu ikke mærket den umulige politiske situation i mit arbejde til hverdag. Jeg savner til gengæld ikke de utallige møder med P1´s chefredaktion, hvor der blev efterspurgt “noget farligt og sjovt” eller en lille “fræk blonde” som det så tit blev kaldt. Men når det kom til stykket, så gik alle i panikangst, hvis to lyttere havde klaget over, at der var blevet klippet to sekunder ud af rådhusklokkerne eller morgenandagten var flyttet et kvarter. Tænk at have tid til at være bange for lytterne !
Hvis de samme mennesker havde kastet sig ud i vores projekt, havde de ligget i fosterstilling nu. Skrigende.
Noget af det jeg oplevede var forsvundet i DR, var den tålmodighed og det overskud der i sin tid betød, at jeg fik chancen for at lave radio.
Jeg er smertefuldt bevidst om, at der er mange ting der kan blive bedre på Danmarks nye Radio, men jeg oplever hver dag folk som har talent, og som jeg ved aldrig var sluppet igennem Terminal 4-receptionen i DR Byen.
Et sted tager du fejl i din radioklumme, og det er når du forudsiger skiftende ledelser på 24syv. For vi ved mere end nogen, at alle kan lave to måneders fed radio, men at det lange seje træk tager hele år.
Hør med på næste lørdag. Der bliver mere at grine af, og det betyder jo, at vi ihvertfald på det punkt allerede er langt foran P1…
Lasse Jensen
Nu er jeg ikke sat i verden for at forsvare hverken DR i almindelighed eller P1 i særdeleshed, da jeg ikke er ansat dér. Jeg laver bare et program…..og jeg kan se, at dit bedste forsvarc er et angreb på DR og P1, som sjovt nok har givet dig rum, tid og penge til at lave de programmer, som du fortjent har skabt dig en karriere på. Jeg har aldrig helt forstået den lidt triste tilbageskuende nyopståede vrede. Var du forresten ikke selv medlem af chefredaktionen og en slags chef på et tidspunkt? Det må have været en lidelse på den måde i måneds- eller årevis at tilbringe dag ud og dag ind blandt alle de idioter i DR, så bliver jeg ikke så forundret over at du tilsyneladende ikke oplever det som et problem at i fx ikke må genudsende ret meget og dermed mister både lyttere og en masse penge, at I skal følge nøje regler for hvad i må sende, hvornår og hvor meget, at økonomien af samme grund er så stram, at i skal vende hver eneste krone og der ikke er ret mange penge til anden udvikling eller produktion end den spontane on-air-eksperimenteren og hvor fagligheden kun synes at råde i enkelte programmer fordi der ikke er ressourcer til ordentlig research så uforberedte (men ofte morsomme) studieværter skal slide sig igennem op til to timers improvisation – som fx at forfatte en pressemeddelelse der dybest set overhovedet ikke giver nogen mening. Jeg ved godt, at jeg er en ældre, forudsigelig journalist, der kan få glimtvis mistanke om, at du og Mads måske dybest set synes at journalistik kun er moderne, hvis det tager let på sandheden og bliver et personligt prestigeprojekt af underholdende karakter. Forudsigelighed er ikke nødvendigvis et skældsord. Og med hensyn til at tage fejl, så vil jeg indrømme fejlen, hvis ledelsen af 24syv er helt intakt om, skal vi sige, 3-4 år. Det ville i givet fald være den eneste af slagsen i branchen, som har holdt så længe. Og jeg taler ikke kun om DR, hvor de jo skifter chefer med langt kortere mellemrum – med meget få undtagelser….og jeg har i øvrigt i alt, hvad jeg har skrevet og sagt om 24syv understreget, at det er et langt og sjt træk og at man ikke kan bedømme kanalen før der er gået mindst et år. Men man kan godt bedømme det juridiske, regulatoriske og politiske grundlag. Faktisk har man pligt til at gøre det…
Mikael Bertelsen
Jeg har aldrig været vred på DR, men måtte på et tidspunkt erkende, at den loyalitet jeg havde til institutionen, nok ikke helt blev gengældt. I stedet for at få mulighed for at fortsætte DR2-programmet Læsegruppen Sundholm (der iøvrigt vandt en tv-pris for Årets Nyskabelse), blev Mads og jeg tilbudt at lave en dansk version af et Channel 4-koncept, hvor to engelske komikere rejste rundt i provinsen og svinede dårlige restauranter til. Der gik min grænse. Men vi smækkede ikke med døren, og udtalte kun stor veneration for Danmarks Radio da vi stoppede.
Mine år i Chefredaktionen husker jeg også som nogle af de bedste i mit arbejdsliv, hvor jeg ikke kun var “en slags chef”, men var ansvarlig for nogle af de DR2-programmer, som blev så store successer, at folk holdt op med at grine overbærende af kanalen. Lidt samme opgave som vi er ude i nu.
På flere punkter har du ret; du er god til tal og journalistik, men jeg noterer mig også, at der er visioner i det arbejde som vi har lavet indtil nu, som du ikke kan eller vil se.
Du vurderer vores studieværter ud fra traditionelle, journalistiske kriterier, og har ikke opdaget, at de værter vi har ansat (på alle programmer undtagen nyheder og aktualitet), IKKE er journalister, men derimod forfattere, musikere og filminstruktører, med masser af fejl, men også et beundringsværdigt mod. Når nu sprog og fortællinger ikke nødvendigvis er forbeholdt journalister, hvorfor har journalister så et monopol på alle elektroniske kanaler ?
Den improviserede pressemeddelelse, som du kritiserer, var jo netop, skåret helt ud i pap, et eksempel på hvordan en enkelt uges lyttertal, blev til en stor mediehistorie, som vi blev slået oven i hovedet med. Vi ville så, på fantasifuld vis, fortælle en modsat positiv historie om vores podcast-aflytning. Og det lykkedes. Historien blev citeret i flere medier, og viste at der så let som ingenting kan laves positiv presse på tal og statistik.
I øvrigt burde du i Mennesker & Medier ved lejlighed undersøge, hvordan det kan være, at flere af de avisjournalister, som ringer og optager vores tid med snak om lyttertal, ikke kan la´ vær at lufte, at der er nogen i DR, som har meget travlt med at gøre dem opmærksomme på de udfald og svingninger vi har haft i vores allerførste ugers sendetid. Tænk at have tid til at lave lyttertals-spin. Vi bliver nødt til at forfatte vores i radioen, hvor alle kan følge med i vores meningsløse, improviserede modspin. Det er da i det mindste at kæmpe med åben pande.
Nå. jeg skal sove. Du får ret i det juridiske, regulatoriske og politiske og jeg får fred. Der har lige været et fremragende, helt uprøvet talent i radioen, som ikke havde fået muligheden, hvis vi kun skulle ha´ sendt 9 timer i døgnet -som P1. Så havde overliggeren været sat så højt, at det udelukkende havde været kvalificerede, veluddannede journalister der var kommet til. Så havde vi genudsendt lige nu, og nok lavet noget der mindede om P1. Altså det samme – bare dårligere.
Sov godt.
Mikael Bertelsen torsdag formiddag
Hej Lasse,
Du blev pludselig så stille. Er du vågen?
Måske skrev vi forbi hinanden i nat. Men jeg var glad for korrespondancen. Jeg har nemlig altid været bange for Lasse Jensen. Bange for at blive sat på plads af “jeg har set Saigon falde, og du er bare en lille postmoderne prut”-rutinen, fra den alfaderlige medieedderkop.
Det er en ødipal farce; den yngre, uerfarne, overfladiske, selvoptagede og mediegøglende søn, mod den alvidende, klippefaste, objektive, patriarkalske far.
Sønnen angler efter bekræftelse og accept, fra faderen der ikke vil eller kan forstå hans univers.
Vi prøver at skabe en ny form for radio. Den er snakkende, improviseret og nogen gange bevidsthedsudvidende. Den kan ikke sammenlignes med P1. Det er som at sammenligne Rolling Stones med Aphex Twin.
Og det har aldrig været meningen.
I frygt og bæven,
Mikael
Lasse Jensen torsdag aften kl 2215
Don’t worry, boy. It’s only Radio etc. Og jeg sku pludselig passe mit arbejde, familien, naboens hund og andre vigtige ting. Kh lasse
torsdag
Mikael Bertelsen
Kære Lasse,
Tak for det.
Har du fem minutter i telefonen? jeg har et spørgsmål.
Kh Mikael
Lasse Jensen torsdag aften kl 22:30
Åbnede facebook nu lige før sengetid. Ring til mig i morgen ved nitiden. Sov godt
(Bertelsen ringede på slaget 9 næste morgen, red)
SØNDAG AFTEN
Lasse Jensen
Hej Michael
Interessant redigeret version af vores korrespondance, der i øvrigt ikke fandt sted kl 2 om natten, men inden midnat onsdag aften og genoptagelse torsdag aften ved 22-tiden over et par minutter. Men jeg indrømmer, at det giver en bedre dramaturgisk effekt at betegne det som en timelang midt-om-natten-maraton-dialog! Og du udelod diskussionen om jeres podcast-tal! (Det kan jeg godt forstå). Og iøvrigt så jeg ikke Saigon falde. Jeg havde morgenvagt på TVA i Rosenørns Alle og var skidesur over ikke at være der. Men jeg var nok for gammel – osse dengang. bedste hilsner Lasse
