Når ens barn lige lå der på sofaen og havde så meget feber, man skyndte sig at ringe til vagtlægen, der skyndte sig at sige, at man skulle skynde sig at komme, så man skyndte sig at bestille en taxa, der skyndte sig at komme, så man kunne skynde sig helt ud til Hvidovre hospitals vagtlæge, så skal det lille bitte barn altså lade være med pludselig at blive helt frisk og sidde og give den fuld gas i venteværelsets gyngestol.
Sendte billedet hjem til Smukke Allan og sagde, at hun var frisket gevaldigt op og spurgte ham, hvad fanden jeg skulle sige til lægen, når jeg kom der og havde presset mig foran i køen fordi hun nærmeste havde været døende – og jeg så stillede op med et barn, der lystigt sniksnakkede med på lægens fjaserier om, hvorvidt det var Hello Kitty eller Pluto, der sad inde hendes ører.
”Du må lade som om du er førstegangsmor”, svarede han mig. Hvilket jeg så prøvede at udstråle.
Nå, men vi blev uanset og ikke overraskende sendt hjem igen. Taxamanden, der havde været så bekymret, havde ventet på os, så han kunne køre os hjem igen. Det kvitterede Anemone så med at falde i søvn på vejen hjem, men ikke uden at hoste rigtig meget først og så koge op med den vildeste feber igen. NEEEEJ ANEMONE!! Det er LÆGEN vi prøver at imponere med sygdom, ikke taxachaufføren.
Hun har haft feber siden i søndags. Kæft vi har lavet de underligste krumspring, Allan og jeg, for at dække hinandens røve ind. Allan er for eksempel begyndt at stå op midt om natten og tage på arbejde, for at være hjemme og passe barn klokken ni, når jeg tager af sted. Og vi er således holdt op med at gøre brug af det der søvn. Nogen der har en herboende bedstemor til overs?
Samme hos os. Siden søndag og stadig. Mon det er en pest, der er ved at sprede sig i vores område? Har ikke andet end visne hjerneceller at tilbyde.
Jeg kan kun anbefale jer at prøve at finde en reservebedste. Vi fandt for 5 år siden det skønneste pensionerede ægtepar via nettet. De er nu blevet en del af vores familie og vi ses til jul, fødselsdage, udflugter, mad og kaffe. De er så søde til at hjælpe, hvis det brænder på med vores yngste datter på 4 år.
Og feber en hel uge i træk. Ja, det er da for stressende! Har I ikke en bedstemor/bedstefar, der kan komme og hjælpe jer lidt et par dage..
God bedring til charmetrolden.
Jeg har fri tirsdag og torsdag og kan bestikkes med Disneyfilm og chokoladekage. Just saying…
Og god bedring til lillepigen og ønske om søvn til hendes forældre…
Har også utallige gange gået den lille km over til vagtlægen med barn, som var så slapt og slatten, at vi ikke længere turde tage ansvaret selv.
Når vi så har gået den lille tur i den friske luft, er ungen kvikket så meget op, at vi har følt os fuldstændig tåbelige overfor den her (som regel) søde vagtlæge.
Da min 18-årige var en lille rund baby med gang i lungebetændelse, lavede han også engang det der feberstunt. Og da vi bor forholdsvis langt væk fra skaderen, var det noget med at den mavesløje far (ja, hvorfor ikke) skulle vækkes af sin jamredøs, og hele familien smadre afsted i lille Fiat 127, for at nå vagtlægen inden alt gik helt galt. Og som ingefd også er inde på, kan den friske luft friske noget så gevaldigt op. (Til gengæld måtte vi stoppe flere gange på vej hjem igen, fordi faren kastede op af al den bilkørsel på dårlig mave. Men det var jo ikke nær så synd..)
Kære Maren
Jeg er fast læser på din blog, formentlig fordi jeg kan genkende så meget af det du skriver. Nogle gange synes jeg næsten vi lever parallelle liv…
http://rabarberkvarteret.wordpress.com/2011/11/08/syg-eller-ikke-syg/
God bedring med det bette!
Nete
Been there, done that! her var det bare en knejte på 22 mdr. og et ben der havde været brækket i en uge, hvor vi havde været ved vagtlæge, på skadestue og ved to praktiserende læger, der alle afviste andet end en forstuvning – men man er vel mor og han havde skreget hele ugen, så jeg forsøgte een gang til og fik endelig overtalt en læge til en henvisning til røntgen. Der ventede vi i 3 timer og pludselig stod banet op og kørte rundt på en scooter – så overvejede jeg også om de måske havde haft ret, de andre læger. Og følte mig lidt pinligt til mode. Men han HAVDE faktisk et brækket ben, endda fra ende til anden og så var det igen lægerne der var pinlige!