Okay, så gør jeg det. Selv om jeg ikke er stolt ved situationen, men jeg har feber og synes det er synd for bloggen, den skal stå tom. (BLAME THE FEBER ON GNISKEN. Må jeg i øvrigt minde universet om, at jeg lige har tæsket rundt som en idiot for at passe en syg Anemone i 2 uger. Og at det derfor ikke er fair, at riste mig over ilden lige nu. Må jeg også minde lorteuniverset om, at jeg altså er freelancer og derfor ikke har noget sikkerhedsnet, men bare ender med at arbejde dobbelt, når jeg igen har normal temperatur. Og sidste påmindelse er, at der heller ikke er bedsteforældre i nærheden. Så jeg passede for eksempel selv mine børn i går aftes med cirka hundrede i feber, fordi Allan skulle arbejde … fordi han også er ret langt bagud pga Anemones sygdom. Og mine børn har ingen sans for at opsnappe det martyrium jeg lagde for dagen, med både hundeøjne und alles, næ, de ville bare have spejlæg. Ja, så jeg synes faktisk at det der univers, skulle passe sin egen feber og lade være med at kaste den efter mig. Røvuni. Parentes slut.)
UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER: Smid en kommentar, så kan du vinde den norske udgave af min samiske bog. Du må også godt få den samiske, hvis du vil …
Med præmien følger retten til at skrive 100 mails til mig og spørge, hvad fanden pointen er. For ærlig talt, så fatter nordmændene ikke engang vitserne. Det er ret internt. Lige som hvis det var en vitsebog kun for folk, der bor i Thy. Ikke sjovt for særlig mange, men ret sjovt for dem, der bor i Thy. Altså ikke denne. Den er kun sjov for dem, der kender til samisk samfund. Sådan noget med politikere og ting. Men også andet er der selvfølgelig. Fuck, jeg er så færdig i mit hoved, aner ikke hvad jeg snakker om. SAGDE JO JEG HAVDE FEBER. Så skriv kommentar. Og kom så med den kamillete og det kølige omslag.


