- fra LIME
Kan I huske dengang i de dejlige firsere, hvor vi ikke krammede, når vi mødtes på gaden? Hvor vi bare håndhilste eller kastede et friskt ”hejsa” efter hinanden. Eller ”mojn”, som vi sagde, der hvor jeg kommer fra.
Sådan er det ikke mere. I dag krammer vi. Også selv om vi bare er bekendte. Ja, selv min bankmand stillede sig an til en krammer forleden.
Jeg kan ikke lide at kramme. Jo, jeg krammer gerne alle dem, jeg har født, dem jeg har sex med eller kunne tænke mig at have sex med. Alle andre gider jeg ikke røre ved. Med mindre vi lige har vundet Melodi Grandprix, scoret mål mod svenskerne eller jeg er virkelig fuld. Derudover vil jeg helst bare have min krop for mig selv. Det kan vi godt analysere på. Og mange har gjort det.
Puha, hvor er du da kropsforskrækket, siger de. Måske har de ret. Men altså, jeg tager gerne i mod en massage, går til frisøren, og du må gerne se mig nøgen. Også mens jeg hopper i trampolin. Så jeg er ikke på dén måde bonert eller tilbageholdende. Jeg gider bare ikke kramme.
Ahr, vissevasse, siger andre. Og så tvangskrammer de mig for at vise, at de da ikke lader sig kyse af, hvad jeg har lyst til og ikke lyst til. Mmm dejligt, det overbeviste mig da helt sikkert om, at det er rart at kramme.
Havde længe håbet på, det ville blive umoderne med det krammeri. Men nu er folk også begyndt at kysse. I et stykke tid har de gjort det på kinden. Den anden dag også på munden. Bare sådan et lille bitte hej-med-dig-farmorkys. Tror da nok lige jeg gik hjem og begik selvmord der.
Problemet er, at der ikke er noget at gøre. Jeg bliver nødt til at kramme, kindkysse og farmorkysse. For gør jeg det ikke, er det en afvisning af en venlig gestus, hvilket i sidste ende gør alt meget værre, end at jeg bare bider min krammekvalme i mig. Det svarer jo til, jeg råber Så hold dog kæft til én, der siger ”hvor er du sød”. Der er for meget der skal forklares og roes i land, hvis jeg sætter hælene i. Så er det alligevel nemmere bare at give det kram. Og begå mentalt harakiri.
Det eneste jeg kan håbe på er at det i min levetid i det mindste ikke bliver værre en farmorkysset. At jeg til sidst skal stå og slikke folk i hele hovedet, snuse dem numsen eller på anden måde dele kropsvæske, bare fordi jeg møder én, jeg gik i klasse med i 1982. Åh ja, jeg ved godt du synes jeg er en sur kælling lige nu. Men det er faktisk ikke så svært at gøre mig glad. For eksempel hvis jeg ikke behøver give et kram, næste gang vi ses?!
(Denne klumme er i øvrigt, ud af de snart 100 klummer jeg har skrevet, den der har indbragt mig flest mails fra læsere. Søde som sure. Vi er tydeligvis mange, der ikke bryder os om at kramme. Og mange, der er sure på dem, der ikke kan lide at gnide. Altså ud over de mailskrivere, der bare syntes jeg som person er en idiot).
Jeg kan da også lige melde mig ind i gruppen af folk, der ikke gider kramme. Jeg synes dog, det går over at sig selv. Mange af mine venner krammer mig ikke når vi ses, fordi jeg altid gør det så akavet. Så er det pludseligt mere rart (også for dem) bare at sige hej.
Hørt hørt !
Det værste er dem der har været på selvudviklingskursus og giver et MEGA kram. Sådan et, hvor man bliver klemt halvt ihjel, og hvor vedkommende nærmest sitrer af anstrengelsen. Tror det er noget med at det skal virke ægte eller noget. Jeg ved det ikke. Jeg koncentrerer mig mest af alt om ikke at besvime af iltmangel.
Nadia og Maren. Jeg lover. I må nøjes med en fremstrakt goddaghånd, hvis vi mødes igen.
(Dette er ikke skrevet med fornærmet krammeforkæmperskrift)
Jeg overvejer meget, meget kraftigt et skilt om halsen med “Pas på, bider ved kram” eller noget lignende! Hvad blev der af den gamle “Hej”?
Jeg tror altså at jeg står af, med det der kysseri.. Og snusen hinanden bagi.. Hihi jeg fik lige en masse billeder i hovedet, af vores nye statsminister i Bruxelles der står og snuser et jakkesæt bagi.. Hæhæ det billede bliver svært at fjerne fra kontaktlinserne!!!
Men krammerne kan jeg gode lide. Og har fuld forståelse for dem, der ikke kan!
Jeg elsker kram, men ser godt problemet for Jer der ikke bryder Jer om det og bliver helt ked af det – jeg ønsker i hvert fald på ingen måde at gøre nogen utilpas! Og hvordan kan man sådan afvise et kram uden at det bliver et problem? Får helt lyst til at tage et skilt om halsen hvor der står “Kram er valgfrie hos mig” eller et eller andet….
Havde en svigerfar på et tidspunkt, der gik efter munden, hver gang vi skulle kramme goddag. Våde kys (også på min kæreste, som gladeligt tog imod – wtf?!). Det udviklede sig altid til en kamp om vilje – var helt overgrebs-agtigt! Men største udfordring pt var alligevel, da jeg flyttede til Spanien. Her foregår der jo kys-på-begge-kinder-uanset-hvem-du-står-overfor! Og i særlig rækkefølge – først den ene, så den anden. I starten endte det ofte med, at jeg kom til at ramme munden, fordi jeg ikke kunne huske rækkefølgen! Stress og ikke pænt.
Har også svært ved kram – men kun med folk som jeg ikke så’n betragter som værende sikre i kramme-kategorien.. Visse venner står bare til en krammer, fordi jeg oprigtigt har lyst, men med andre holder jeg nærmest så’n en sikkerhedsafstand og stikker en kejtet, meget strakt hånd frem. It works, men virker som sagt ret kejtet..
Må tilslutte mig Kathrine med de der sydlændinge.. Oh my GOD, det var svært! Var på udveksling med både spaniere, italienere, portugisere, hollændre osv. – Der er så forskel på om man kysser 1, 2 eller 3 gange.. Så ikke nok med, at jeg følte at mit personlige rum blev totalt invaderet – når jeg kejtet forsøgte at “spille med” endte jeg ALTID med at gøre det for mange gange, og så var JEG pludselig den kysse-syge idiot.. Arrrmen, altså! Strakt arm!
Fuld respekt til jer, der ikke vil kramme Gud og hvermand. Det vil jeg heller ikke, men jeg vil gerne kramme lidt flere end dem jeg lige har født og har sex med. Jeg giver også mine venner et kram – eller rettere – nogen af dem. Det er forskelligt fordi der er bare enkelte, som jeg ikke er på “krammere” med. Bankmanden, kollegaen eller andre perifære personer er ikke noget for mig, men et lille varmt kram til mennesker, jeg holder af giver kun glæde og varme. Meeen, ikke noget kysseri, her… Der er det kun til ham jeg har sex med – min mand – og mine børn.
Ja hvad er der nu galt med det gamle formelle håndtryk…?
Det vederstyggelige knus skrev jeg selv om i 2008: http://www.bitterblog.dk/2008/03/knus.html … og det er tydeligt, at vores indlæg kunne være parafraser af hinanden. Hvilket bag det flotte ord betyder, at din er en kopi.
HEAR! Stop så med det krammeri. Plejer bare sige, jeg er jyde. Som om det forklarer alt. Krammer altså heller ikke altid mine forældre, når jeg ser dem!
Jeg elsker at kramme – giver gerne voldsomme kram til dem, jeg virkelig holder af, men de kender mig jo, og ved at sådan er jeg bare. Fremmede mennesker, not so much – af respekt for at de måske ikke har det ligesom mig.
Åh, jeg synes næsten ikke at selve krammet er det værste – det værste er situationerne, hvor man ikke er helt sikker på om man skal kramme. De der sekunder, hvor man kigger lidt usikkert på hinanden og lige vejrer situationen, skal, skal-ikke. For i det allerfleste tilfælde, så beslutter man sig for alligevel at kramme, men det er ligesom for sent, fordi begge parter er bevidste om det ene sekund, hvor man overvejede, og så bliver krammet uanset akavet og utilfredsstillende.
Det sker fx typisk, når man skal på date med én, man er kommet i kontakt med på nettet. For helt ærlig – krammer man, når man aldrig har mødt hinanden før?!?!? Åbenbart… Det er sgu lidt forstillet – men på den anden side, så syntes jeg, det var noget fesent, da en date en gang GAV MIG HÅNDEN! Wtf? Virkede en anelse for formelt, så hellere et kram.
Og så alle de gange, hvor man møder veninders veninder… Som man godt nok har hilst på, evt. været i et festligt lag med, men måske ikke nødvendigvis fik snakket med eller kan huske hvad hedder. Så står man dér i et par sekunder og overvejer om at kram er passende, upassende, nødvendigt eller om man vil fornærme den anden ved ikke at kramme! Og så krammer man – evt. ledsaget af et “du får sgu også lige en kram”, hvilket nu reducerer krammet til et ironisk kram, og så er det ligegyldigt!
By the way, jeg hader når folk siger en kram.
Damn, nu harcelerer jeg totalt over krammere.
Jeg har ikke spor imod kram, med mindre modparten krammer for længe – hårfin grænse, jo. Men kindkysseriet, DET gider jeg ikke. Kan så sige, at dethar hjulpet meget på det, siden jeg flyttede vestpå, det er ikke så moderne på den jyske højderyg, som på Østerbro!
Jeg synes ikke det er så voldsomt, altså jeg mener, det er de færreste der giver et rigtigt kram eller knus, det er mere bare det der kindkysseri og det er sku alligevel så upersonligt efterhånden, så det ikke betyder noget for mig. Men fair nok med det krammeri der, det kan sku også godt gå hen og blive lidt akavet.
og hvorfor krammer bankmanden dig?! Det er for underligt!!
Du må virkelig have en god økonomi, siden bankmanden stiller an til det store knus! Jeg plejer at få en flyveskalle og besked om at stramme op.
I love it!
What she said.
Det er derfor, du skal have en ren internetbank. Ingen fysiske møder og ingen flyveskaller!
Den sidste sætning i parantesen fik mig til at grine. Åh manner. Og har det også kejtet med alt det unødvendige krammeri. Det virker sgu så tvangshandlingsagtigt på mig. Hvad med at give nogle flere ægte knus istedet, når behovet opstår?
UNDSKYLD. Jeg er en af dem der krammer med fremmede, bankmænd, what ever.
Jeg farmor møsser også – bare ikke bankmanden, men stadiet lige efter bekendt.
UNDSKYLD.
Har bare så meget kramme-kysse-kærlighed i mig, at jeg gerne deler ud til hele verden.
Og nu hvor man ikke bare kan knalde rundt med alle mulige, må man jo få sit behov dækket på anden vis.
OK hatten af herfra så…. ;oD
Der hvor jeg kommer fra siger man også Mojn og der krammer man ikke helt så meget. Jeg kender godt det med at give hånden og blive trukket ind til et akavet kindkys/knus……….. Det er noget mærkeligt niget
Jeg mente: mærkeligt noget……….
Herligt læsestof. Heldigvis har jeg en Lad-være-med-at-kramme-og-kysse-migudstråling, så jeg slipper let om det.
LEAK
Er helt med på hvad du mener, men jeg er blevet bedre til at tænke på det som en slags udvidet håndtryk i stedet for en invasion af min privat-zone.
Jeg synes kram er ok, men håber ikke på at den sydeuropæiske tradition for kindkysseri nogensine bliver importeret til Danmark. Når vi er på besøg hos min franske mands familie skal man rundt og sige goddag til alle med to-tre kindkys, og det er kun fordi jeg som ‘pæn pige’ ikke har mod til at bryde med kulturnormen og i stedet række hånden frem.
Åh hvor har du dog ret!.. Jeg har det helt fint med, at kramme venner/veninder/familie. Men der må da også være en grænse!
NEJ TAK – kære bankmand. Du er ikke min gode ven. Du er ganske simpelt, bare min bankmand
Jeg har det samme problem som Irene. Jeg bor et sted, hvor jeg skal kindkysse absolut ALLE tre gange, også selvom vi bare møder hinanden på gaden i 2 min. Her kindkysser vi tre gange, når vi mødes, og tre gange, når vi siger farvel. Altså 6 gange på 2 min. Set i det lys, kan jeg på ingen måde hidse mig op over et kram. Piece of cake!
Jeg krammer, nysser, kilder, aer, nusser alle de dejlige unger u vuggestuen. Men når det kommer til voksne, så får jeg nærmest kvalme, for det er ubehageligt at være så tæt på et andet menneske, at du kan dufte om personen brugte Elida eller fyrrenåleskumbad ved det ugentlige bad.
Nu har jeg det dårligt over at jeg krammede dig. Jeg, en antikrammer. Men det var dig, der begyndte! Dengang til Auster, hvor vi ikke fik givet det knus! Jeg HUSKER, at du skrev, at vi skulle kramme. Aaaah, the internet does not forget, tjek kommentarerne. http://infotainer.dk/2011/05/it-was-like-meeting-the-man-of-my-dreams-and-then-meeting-his-beautiful-wife/
Må vi seriøst se dig nøgen, mens du hopper trampolin?
Skøn start på dagen – indtog din klumme, med en halv kop kold reste-kaffe, inden jeg strøg op til det månedlige visit ved psykologen…bare så’n for at få vendt livet… “Hvad skal vi snakke om idag”, spurgte han, og jeg sagde: Hvordan har du det med krammere??
Jeg er helt til dén side, som savner et hej, og et kasten med nakken, når jeg møder folk på gaden – for fa’n, jeg har jo en mission med dagen, og har ikke hjemmefra indregnet stop, med kram og sniksnak indover, så jeg er helst fri…men et hej, som siger: dér er DU og hér er JEG; vi HAR set hinanden, men skal iøvrigt videre – dét er lige mig!!
Hr. Psykolog havde det på samme måde – han havde indstuderet en teknik (da han tilsyneladende er én af dém der har svært ved at melde ud), hvor han kører skuldertasken, som er ret bombastisk, ind foran maven, sammen med rulamsfrakken, som han sirligt arrangerer på venstre arm…det gør det skide svært at kramme, som han sagde, og SÅ er dén ged barberet – og manden har jo ret
Tak for glad start på dagen – håndtryk og nakkekast hérfra
@Haha, cool psykolog. Jeg vil nu til at gå i rulamsfrakke.
@Dines: Jamen jeg krammer jo alle jeg møder, for det er det vi gør og jeg vil nødigt virke afvisende og arrogant. Det er af samme årsag jeg bruger ret meget energi på at smile og se venlig ud. Fordi folk altid siger jeg virker sur og uvenlig og utilnærmelig. Prøver virkelig at virke indbydende og ikke som en utilnærmelig kaktus som mit naturlige jeg åbenbart er.
@Sofie FH: Ja, hvis det er dét vi laver den dag. Altså jeg ser ikke (umiddelbart) nogen grund til at lægge videoklip af mig og nøgen og trampolin på bloggen.
Hej Maren, Jeg har læst din klumme om krammeri, det har måske taget lidt overhånd, især når der er kindkys indblandet, hvis det ikke er nære relationer.
Jeg skriver til dig, fordi der er faktisk noget, som jeg i mange år har syntes er meget værre og virker falsk på mig. Det er når man møder nogen for første gang og de så siger “nice to meet you” eller på dansk “rart at møde dig” HVORDAN kan man vide det UDEN at kende vedkommende ?
Jeg kunne aldrig få mig til at sige det ved første møde, først ved afsteden hvis jeg mente det, det kunne jo værre man fandt ud af, at den anden er en stor idiot eller det der er værre. Det er igen en af den ting der er indført fra udlandet som er totalt plat, hvad mener du ? Så hellere et hurtigt kram, men kommer selvfølgelig an på hvem den anden er, velsoigneret eller sjusket osv.
Hej Erik og tak for din kommentar. Jeg synes floskler er det kedeligste i verden. Altså alt det vi lirer af over for hinanden om og om igen. Men på den anden side er det jo bare noget vi siger, for at den anden skal forstå vi er venlig indstillet og altså ikke har tænkt os at smadre deres kranie med en økse, når de vender sig om. Så på den måde har jeg lært at acceptere floskler som en slags venlig knurren. Og hellere det end at jeg skal gnide mig op ad dem
Når jeg er til familiefester på Sjælland, har jeg svært ved at koncentrere mig om at spise kage, fordi jeg hele tiden stresser over, at jeg bliver nødt til at give et kram til alle 14 mennesker (også fødselarens klassekammeraters mødre), før jeg får lov at gå hjem igen. I Jylland giver vi bare hånd.
Jeg har faktisk i mange, mange år været en ikke-krammer. Det mærkelig var, at mine venner godt vidste det, så vi behøvede ikke at kramme, men som dig var jeg lidt nødt til at kramme alle mulige andre, hvilket egentlig var lidt underligt.
På et eller andet tidspunkt kom jeg dog over det, så nu krammer jeg i flæng og er ligeglad.
Men jeg ELSKER i øvrigt at give hånd. Dét er en dejlig ting!
Men faktisk synes de eksempelvis i Japan, at det er lidt klammo at give hånd. Jeg var engang til møde med 5 japanere (og var lidt svedig da jeg ankom fordi jeg havde svært ved at finde stedet og havde hastet ret så meget – og svedighed synes de i øvrigt også er klamt) og da jeg havde givet de første 2 hånden kom jeg i tanker om, at de jo nok syntes, det var ulækkert, men da var det lissom lidt svært at stoppe igen. Så måske er hilsner generelt bare ikke så let.
Bor i Spanien og jeg havde i begyndelsen meget svært ved at give de 2 kindkys, som man giver her. Kunne heller ikke altid finde ud af hvem der skulle have kys og hvem ikke. Nu har jeg lært det, men kan meget bedre lide bare at hilse eller give hånden.
Synes det virker fjollet med al den krammeri, skal i det mindste holdes til de nærmeste venner og familie. Nu er det mange år siden jeg har boet i Danmark, men hvorfor er man begyndt at give kram? Er det efter indførslen af al det franske? Synes det er ærgeligt at man i Danmark lader sig påvirke sådan af udlandet, det ses også på sproget, nu er det halve jo fransk endda nogle spanske gloser også.
Iøvrigt skriver du super godt og underholdende
Hej folkens vil i ikke hjælpe mig med noget her. Forleden dag spurgte jeg en fyr om hans nummer og efterfølgende tog han det og krammede mig, hvad betyder det ? at han er interesseret eller ej og hvor lan tid skal der gå før han skal svare mig
Hm, det ved jeg virkelig ikke. Men mænd er generelt nogle svin – så go lesbo!!