I går var vi inviteret til en fastelavnsfest af nogle flinke mennesker længere oppe ad gaden. Vi har aldrig mødt dem før, men med af antallet på cykler, klapvogne, løbehjul og tilfældig børnehejs, vi har stående foran vores hus, kunne de regne ud, at der boede børn her. Og de ville gerne invitere hele nabolagets børn + forældre til fastelavnsfest. Så vi var med. Der var både højt til loftet, hvide paneler, hjemmebagte fastelavnsboller, filippinsk au pair, kakao lavet på kogechokolade, venlige mennesker, der hverken drikker eller ryger eller taler om upassende ting. Som vi jo er her på det indre Frederiksberg. Så alt var godt. Eller kunne have været ganske nydeligt, hvis jeg ikke havde fået den glimrende idé, at jeg også ville klædes ud. Så det ville Allan også. Og Mette som bor ovenpå med sine to unger. Af sted med os.
Altså.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige. Andet end at det først på vej derhen gik op for mig, at vi jo er freaking ADAMS FAMILY.
For må jeg præsentere:
Heksen (Anemone)
Piraten (Allan)
Edderkoppekvinden (Kamille)
Døden (that would be me … nåede jo aldrig at bestille nogle af de fine spøgelseskostumer, jeg talte om forleden dag, så jeg gik med den rene vare)
Her er så Mynte, englen, familiens håb, og den eneste der endnu ikke er gået over til the dark side. Til gengæld var hun skide sur, og sagde lidt for højt lidt for mange gange, at hun fandme gerne ville hjem fra den her fest …
Mette var humlebi. Og hendes børn brandmand og prinsesse, så det blødte selvfølgelig lidt op på det – selv om Mette havde både vinger og perfekt bi-kostume på. Men skal jeg ikke bare kort ridse det op på denne måde: Der var ingen andre voksne, der var klædt ud. Eller bare havde fået tanken, det var en mulighed at klæde sig ud. Og det er ikke just en icebreaker, når man ankommer som døden til en fest hos mennesker, man aldrig har mødt før. Man er ikke den første der bliver hevet ind samtaler om hvilke skoler, der er bedst i området, og hvilken børnehave ens barn går på. Slet ikke når deres børn bævrer af skræk, når de ser én.
Alligevel syntes jeg det var meget hyggeligt. Selv om det på intet tidspunkt var IKKE-pinligt at stå i blandt smukke frederiksbergfruer, som havde smukt hår, smuk makeup og smukke samtaler – klædt som døden. I hvert fald fik jeg lov til at være der festen ud, hvilken jo må betragtes som et kæmpe fremskridt i forhold til den sidste nabofest, jeg prøvede at være med til.
I er da de mest seje voksne hjemme hos jer. Tænk at have en far og mor der gider at klæde sig ud. Ok, jeg kan godt se, hvor fedt er det at få besøg af døden. Alligevel når nu det er, så er det da vanvittig sjovt, at få besøg af dig, selv i en dødlig udgave. Ikke om jeg fatter, du ikke er den første der bliver udspurgt om, hvilken skole dit barn går på. Hvis det var mig, ville jeg ikke alene kaste mig om din hals. Jeg vil også med det samme melde mit barn ind i dit barns skole. Blot i håb om at noget af din kreativitet og livsglæde ville smitte af på mig. For dalen Maren, gang i den hos dig…………..
Thumbs up til voksne der klæder sig ud!
- Og hvis KISS mangler en lille go-go-pige så synes jeg Kamille skal sende en ansøgning
Jeg må også sige at I er den sejeste familie nogensinde. Jeg vil sgu hellere have besøg af døden, end at ingen besøger en, for hvem gider at leve for evigt, egentlig ?
Elsker at I alle klæder jer ud. I går oplevede jeg også at være eneste voksne udklædte, og jeg fatter simpelthen ikke, at folk er så kedelige. Har forresten skrevet et indlæg om hele baduljen, fordi jeg var /er målløs, det ligger på min blog.
Hurra for udklædning!
Jeg er altid den der kommer udklædt, når alle de andre ikke gør. Til fastelavnsfesten i vores dykkerklub for en del år tilbage, var Nicolaj og jeg de eneste udklædte…ham som en sværdfisk i en dåse tun og jeg som Sally Bowles. Nicolajs sværd fra 1864 og mit korset-og-minishorts-med-tilhørende-kavalergang-in-your-face outfit vakte stor begejstring…
Men jeg kunne faktisk også godt finde på det der med døden, eller endnu bedre heks i den bedste Snehvide stil! Og ved du hvad, vi har altså kun det skæg vi selv sidder på, så hvis det der med udklædningen er noget, der fortsat giver dig og Smukke-Allan en fantastisk hyggelig og sjov fastelavn med jeres børn, så fortsæt dog med det.
Og tænk så på, at dine børn i nogen børns øjne har de sejeste forældre (ihvertfald synes jeg det!)
En meget sej fastelavnsfamilie:o) Thumbs up! Jeg kunne også saaaaaaaaagtens have fundet på at klæde mig ud sammen med børnene! Man kan ikke lege for meget her i livet, næ man kan så ej;o)
ja altså den kan jeg jo slå – har klædt mig ud 3 gange til Haloween fest som døden (uden at andre forældre var klædt ud altså, har givet et par af dem hjertestop ved at springe frem bag en dør og råbe uuaaahahaha) og 2 gange som Darth Vader til fastelavn hvor jeg er gået rundt og har raslet med ungerne (de har altså selv fået alle pengene, men ikke slikket hver gang) – denne gang frabedte min datter sig så mit selskab til raslerunden for nu er jeg blevet piiiiiinlig altså mor…..
Var der jer, der var klædt ud, eller de andre, der ikke havde taget kostumet af?
Tænker lidt, at døden er bedre end Frederiksberg innerkreds med pænt hår?
Gid forældre med indhold vinder over pænt hår og dertil passende samtaler … RESPEKT, Maren
Pingback: Mig og naboerne | marensblog
Pingback: Epilog 10 | marensblog