TOLD OG ANUS

Man skal aldrig aldrig aldrig sidde og snakke om, hvor godt det går. Om hvor søde ens børn er for tiden, hvor afstressende og harmonisk det hele er, hvor dejligt man synes livet er, for så WHAM, så får Universet øje på én og opdager, at man er blevet strøget lige lovlig meget med hårene, så nu skal der lige uddeles et par flade, for at genoprette balancen.

Altså, jeg vil først undskylde over for alle jer, der har rigtige problemer, mine er bare irriterende. Men det gør de sig til gengæld også rigtig umage for at være.

Det startede søndag, hvor jeg prøvede at flette en julehjertekurv, men den er jeg stadig for vred på, til at jeg kan tale om den. Derfor iler jeg videre til mindstebarnet, som havde været overtræt i et døgn, hvilket resulterede i hun brølede JEGVILIKKESOVE JEGVILIKKESOVE JEGVILIKKESOVE og rokkede frem og tilbage som en autist i over tre timer. Ja, præcis der, hvor jeg også prøvede at få de andre til at sove, hvilket ikke er nemt, når man har født et barn med en så stor lungekapacitet som Anemone har. Er du gal, hun kan råbe højt. Totalt migræne.

Midt i et rok og et brøl gik hun ud som et lys klokken 22.40 – hvor jeg var så udmattet, jeg forlængst havde været omkring sætningen: ”Hvis hun ikke snart holder op, sætter jeg hende kraft edme ud i sneen!”. Så nu hvor hun sov, havde jeg travlt med at tude over, at jeg havde haft lyst til at sætte hende ud i sneen. For nu lå hun jo bare der med blød næsetip og sov sødt i mine arme.

Således drænet for energi prøvede jeg at få en nat til at bestå af sammenhængende søvn, hvilket er svært, når der på skift vælter unger ud og ind af ens seng – totalt banegårdsstemning. Og hvorfor vil de snakke klokken tre om natten? Det kan godt være, jeg om dagen kan stable en lille smule entusiasme op omkring emner som hvilken slags mad tror du fedthalemus spiser, mor? Eller Tror du jeg får en zhu zhu pets i kalendergavepakken den 17.? For om natten skinner det tydeligt igennem, at MUMMY DOESN’T GIVE A DAMN! Hold nu kæft og sov!

Godmorgen mandag, som startede med et barn, der stod ved min fodende og svinede mig højrøstet til, fordi jeg ikke var stået op før hende, som jeg plejer. Ja, vi var endda ude i et dask, da jeg søvnigt prøvede at række en hånd ud mod hende. Hm, muligvis kan vi i morgen løse det ved, at du ikke vækker mig hundrede gange om natten?

Videre med dagens gøremål, som bestod i at prøve at lokalisere den bogpakke, der er afsendt fra Nordnorge for en måned siden – med nogle eksemplarer af den samiske bog jeg udgav deroppe i oktober. Fandt den hos told og skat, der var ret anale med hensyn til at opkræve 1300 i told for bøgerne.

MIG: Jamen, jeg har jo selv skrevet den – det kan da ikke passe, jeg skal betale told for min egen bog, som jeg derfor gerne vil have nogle eksemplarer af?!

TOLD OG SKAT: Enhver kan jo komme og sige, at de har skrevet en eller anden bog, så det kan vi jo ikke bare sådan tro på.

MIG: Really? Har aldrig overvejet at gå og bilde nogen ind jeg hedder Salman Rushdi for at liste noget gennem tolden. Og er ikke nok, at mit navn står på coveret og så et kørekort fra mig?

TOLD OG SKAT: Nej, der er klare regler for den slags. Hvis de ikke er stemplet med ”ikke til salg” eller på anden måde mærket, så det er tydeligt de ikke må sælges, skal du betale told.

MIG: Altså nu er det ikke verdens mest lukrative forretning at udgive samiske satirebøger i et oplag mindre end antallet af beboere i Nørre Aarslev kommune, så jeg vil tro, det du kræver i told lige nu af mig, svarer til min samlede indkomst.

TOLD OG SKAT: Den slags tager vi slet ikke højde for.

MIG: Hvad så med det faktum, at bøgerne er på samiske – og hvem i helvede ville gide købe en bog på samisk i Danmark?

Oh well, de var ikke sådan at bøje skeer med. Så 1300 kroner senere, tænkte jeg, at nu jeg alligevel var igang med at bruge penge, ville jeg imødekomme Allans behov for a bikini wax (altså til mig, ikke til ham).

I hvert fald betød det en del surfing på hjemmesider for klinikker med speciale i den slags. Som havde prisoversigter som denne:

PRISER FOR VOKSNING AF:

Fødder … 199,-

Hele ansigtet …195,-

Anus … 200,-

Nå, men jeg grinte så meget af alle de underlige steder, de gerne ville have penge for at smøre varm voks, at det var lige før jeg blev i godt humør.

Men det var bare til jeg kom ned til klinikken. For hvem stod der og bød velkommen bag skranken, klar til at vokse mit anus: En mor til en af Kamilles klassekammerater.

Nice touch, Universe!