Jeg må dvæle lidt ved mit navn endnu. Vælger at se stort på, at der åbenbart ikke er grænser for hvor selvcentreret jeg tillader mig selv at være.

Men altså I sendte mig helt mange fine links, som jeg først nu har haft tid at se (blame the hjemmegnisk).

For se nu bare her, ”Maren” er nemlig ikke bare en ko, en flodhest og et lokumsbræt. Jeg er også et par virkelig slutty blå sko. ”Promiscuous Maren” hedder de. Not bad.  

”Maren” er også disse sko, som jeg under ingen omstændigheder ville kunne gå i – med mindre jeg var så fuld, at jeg i forvejen dinglede nok til at ophæve balanceloven (findes der mon sådan en lov?)

”Maren” er også en sær samling kjoler – og efter jeg forleden læste, at det samiske folk nogle steder i Norge betragtes som ”ikke-hvide”, passer det jo fint med det mulat-agtige tema:

”Maren” er også en lille nuttet elefant:

Og denne bh, der hedder noget med ”balkon”:

Og sidst, men absolut ikke mindst, har Klidmoster opkaldt en julegløgg efter mig. Hvilket måske er det sejeste i verden. Også selv om jeg synes, gløgg smager af rævepis, vil jeg faktisk kaste mig ud i forsøget og lave denne gløgg til Allan. Som helt sikkert vil hygge sig med at drikke en tår Maren.

Om gløggen siger Klidmoster selv:

”Og hvad skal man så kalde sådan en drik? Svaret kom til mig her i morges på en rundtur i blogland: den skal da hedde en ”Maren”. Drikken er saft forklædt som voksen, sød og alligevel skarp. Mors drink, ikke for børn (kun til at dyppe sutten i hvis de ikke vil sove). Stik den IKEA!”

Du finder opskriften HER. Både med og uden alkohol.

Mon der er nogen, der har en kattetis-detektor. Gerne sådan en, der virker som en geigertæller og skratter højere jo større koncentration, der findes af kattetis. For man må vel regne med at der generelt er en vis mængde kattetis all over?! Nå, ikke hjemme hos jer?

Okay, nu får jeg det til at lyde som om vi søber rundt i pis i det sorte hus på hjørnet, det gør vi ikke. Men her stinker af kattepis. Og hverken jeg, Smukke Allan eller overboen kan finde gerningsstedet. Vores katte er ellers venlige og renlige sjæle, der aldrig bruger andet end kattekassen, men Hjemmegnisken (som er begyndt at kede sig uhelbredeligt meget på det sidste) morer sig med at lukke døren ned til kælderrummet, hvor kassen står. Hvilket så har fået en af kattene til at ordne det fornødne et meget meget meget meget meget hemmeligt sted.

Fandme træt af at komme ind ude fra den friske luft og blive væltet omkuld af lugten af tis. Kan i hvert fald konstatere at ”tis” ikke har en positiv eftervirkning rent aromaterapeutisk.

Det var min mor, der bestemte, jeg skulle hedde Maren. Det er der nemlig altid nogen i hvert slægtsled i vores familie, der hedder. Æren tilfaldt så mig.

Fordi jeg ved, at der prægtige Uthaug-kvinder før mig, jeg har arvet navnet af, har jeg med ophøjet pande levet med at samtlige køer og jeg deler navn. Og med ydmygelsen over at det dyr i Zoo, de mente passede bedst til navnet Maren, var flodhesten. Stødte også engang på en færge, der hed Maren. Og en bagerbutik der havde så mange svedige smørkager i vinduet, man fik kvalme bare af at kigge ind.  

Med denne historik ville jeg mene, det var på tide at Maren fik lidt medvind. At der var et sart lille møbel eller et sexy stykke lingeri, der blev prydet med navnet Maren. Måske en påfugl, en sommerfugl, et nyt magasin fyldt med elegante kvinder i lette rober. Men nej, dette var hvad det kunne blive til:

Fucking assholes!

I den gård min veninde boede i indtil for nylig, bor der en banditosrocker, som har en rottweiler, der hedder Fisse.

Nogle gange er er virkeligheden så god, man næsten har svært ved at tro, den kan være sand.

Jeg har to unger, der ikke gider sove om aftenen. Den store på otte som står op hundrede gange hver aften, blandt andet for at fortælle ting fra skolen – i en detaljegrad, der er tæt på at få mig til at falde i søvn. Og så den lille på to, som kalder FAR! FAR! FAR! FAR! FAR! FAR! FAR! – som en anden rytmeboks der er gået i hak. Når far så går ind til hende, kigger hun fornærmet på ham og siger: Jeg vil da ha’ mor!  

Hende i midten på fem synger fejlfrit med på de godnatsange, hun får, nulrer mine ører, siger godnat, lukker øjnene og sover. SOVER! Gæt hvem mor og far elsker højst om aftenen?

Fuck, hvor er jeg ved at blive idiot af unger, der ikke vil sove. Det æder den sidste lille bitte rest tid Allan og jeg har sammen. Og tro mig, der var ikke meget i forvejen. Vi er ude i smuler af smuler. Som nu også er væk.

I går var jeg dog lidt fiffig. For den lille lå og brølede efter flere godnatsange. Og den store var ude i, at hun var for stor til at skulle sove nu. Hvilket jeg sagde okay til – og sendte hende ind til den lille for at synge. Hæhæhæhææææææ. Der lå jeg så i sofaen og godtede mig, mens jeg kunne høre min stakkels ældste datter blive trættere og trættere i stemmen af at blive afkrævet Se den fordømte lille kattekilling fyrre gange i træk. Og syntes egentlig det var en passende pay back for dengang, hun var i samme alder og insisterede på, at jeg skulle synge Hjulene på bussen samme absurde antal gange, før hun ville sove.

Nå, men det hele gav selvfølgelig bagslag, og det endte med at begge to blev så overtrætte, at de skreg i vilden sky. Nice work mum!