Nogle gange, ikk’!
Altså nogle gange, synes jeg udfordringerne bliver for mange. Ikke på den livstruende måde, men på den der AAAHRJ FOR HELVEDE DA måde. Som for eksempel nu. Hvor jeg skal have ryddet op i nogle af min fars pengesager. Han døde sidste efterår og da jeg ikke er den hurtigste myre i tuen, er det først nu jeg er ved at få ryddet op i de sidste ting. Han var same og boede i nordnorge, hvilke ikke gør det nemmere at organisere alt med bank, snescooterforsikringer, hus-blabla og ikke mindst alle de der papirer, jeg skulle udfylde om arv og halløj, som jeg virkelig ikke fattede noget som helst af og til sidst bare udfyldte med tilfældige ord mens jeg bællede en flaske rødvin. Nå, men i sidste uge tog jeg mig sammen, især fordi jeg begyndte at få så grimme breve af den norske stat. Til at hjælpe mig har jeg haget mig fast i Werner. En bankmand deroppe, som virkede flink og som også viste sig at være min granfætter (they all are). Så han har hjulpet mig en del. Og jeg tænkte han også ville holde mig i hånden under slutspurten i denne uge. Men Werner svarede ikke på min mail med 15 TO DO-punkter. Heller ikke på min reminder. Så jeg ringede til ham, på hans mobil for lidt siden. Han tog den, om end han lød noget nasal. Stakkels Werner ligger nemlig hjemme med feber og snot og kan derfor ikke hjælpe mig. Men han henviste mig til en af sine kolleger, som ville kunne ordne det mest presserende for mig. Og så gav han mig hendes mailadresse. Blabla-så meget snot i næsen jeg ikke fatter hvad du siger-blabla@snn.no.
Hvad?
Blabla – jeg fatter stadig ikke hvad du siger – blabla@snn.no
Kan du måske stave det for mig?
Selvfølgelig er det da et finsk navn, så det gør det jo KUN nemmere, du er så snottet, man ikke kan høre forskel på N M B D G K og cirka alle andre bogstaver når du taler@snn.no
Da han havde stavet det fire gange, tænkte jeg, at jeg havde fanget den. Men med fire return to sender mails i min innboks, tænker jeg noget andet. Jojo, har prøvet at google banken for at finde noget der minder om mamalinkajojkakaka@snn.no, men kan ikke finde noget.
Man kan bare aldrig regne ud, hvad der stikker benet ud og forpurrer ens gode planer for dagen. Her sad jeg og havde psyket mig selv totalt op til at være hende der ordner op og så bliver jeg fældet af en snottet bankmand, der skal stave et finsk navn …
Og hvorfor er det, Finland hele tiden spænder ben for mig?
Maren, jeg føler i den grad med dig! Men alligevel, tak for et godt grin …
For saddan – hvor er det træls! Hvad med at ringe til din granfætter igen. Og så få ham til og smide dig en mail med adressen. Det MÅ han da lige kunne orke, ikk?
SMS ham dog, hvis han ikke orker at åbne sin pc. ..
ÅH, sms!! Jeg havde helt glemt kommunikationsmulighed nummer firehundredeogsyvogtredive: SMS!
Havde nemlig ikke lyst til at ringe til ham igen (det var lidt stalker-agtig allerede første gang), men man må godt sms’e. TAK!
Ja eller gå til innkjøp av nesklype og få en grunnpromille på nærmere 2,5 og ring igjen:-)
Et annet alternativ kan være og la Anemone snakke med Werner?
Lykke til!!
Maren, kender du tegneserien “Scandinavia and the world”? Tænker at du med dit forhold til Finland og resten af Skandinavien vil kunne se det sjove i dem. Prøv: http://humoncomics.com/scandinavia-and-the-world
@Anne: Kendte den ikke, men det gør jeg nu! TAK.
@ Stig: Eller bare lene seg tilbake og vente og vente og vente på at samelandet skal få ut fingeren …
Pingback: Epilog 6 | marensblog