Jeg har haft en kontorplads ude i den virkelige verden så længe, jeg kan huske. Kun afbrudt af barsler, hvor jeg har glæææædet mig til at komme hjemmefra og arbejde igen.
- Jamen, jeg bliver jo idiot, hvis jeg aldrig kommer ud, plejer jeg at sige.
Nu er så tiden kommet, hvor jeg har tænkt mig at teste, om jeg rent faktisk forvandler mig til en idiot af ikke at gå ud. Jeg har nemlig sagt op på min kontorplads og planen er at sidde hjemme til evig tid. Det er punkt to i planen, der skal sørge for at vi snart får råd til at døre i vores hus.
Smukke Allan gav selvfølgelig en hjælpende hånd og triller her hjemad med mit kontor i vores ladcykel. Fordi punkt 1 i dør-planen var sælge bilen, remember?!
Så nu har jeg indrettet mig i et hjørne af vores stue. På verdens mindste bord, som jeg fandt på loftet hjemmet hos min mor. Det er sådan cirka hundrede år gammelt. Altså seriøst. Det var min morfars, er ikke specielt pænt og min mor brugte det derfor også til at skifte mig på, da jeg var spæd. Men jeg elsker det. Elsker mit lille mærkelige hjørne, hvor jeg har udstedt dødsstraf, hvis nogen under en meter og fyrre rører ved noget uden at have modtaget min velsignelse først.
- og ja, jeg har virkelig korte ben og bruger derfor bogstøtter under fødderne.
Held og lykke med projektet -det bliver spændende at se om man virkelig bliver idiot af at gå hjemme. Det er du nok ikke den eneste der frygter og tror!!
Tillykke med den nye kontorplads
Sådan en krog vil jeg også ha’!
Mest fordi jeg lidt frygter at blive psykopat af de 9-12 mdr. barsel, der venter forude … Med sådan et hjørne kan man jo faktisk (lade som om), man er lidt på arbejde
Der kommer garanteret en skidegod roman ud af en person, der har sådan et par bøger under fusserne på en orange stol i en dagligstue!
Det var da de fineste arbejdshjørne! Tænk at du har ligget lige der i bar numse
. Jeg har også fået mit eget skrivehjørne hjemme. Med et blåt bord klunset fra børnehavens storskrald… Dit er altså mere hyggeligt. Og hvis du bliver idiot, så kommer der sikkert nogle sjove tekster ud af det!
Lækkert hjørne. Følger spændt med i om evt. du forvandles til en idiot. I think not, men måske lidt sær…
Sådan et hjørne har jeg også. Jeg har bare ikke noge kontor arbejde. Og jeg tror ikke mine patienter vil ligge der. Måske jeg skal pusle min datter på det i stedet.
Hvis du er interesseret kan vi lave Idioternes Fagforening. Jeg går nemlig også hjemme pt og er i fuld gang med at blive idiot.
Desværre har jeg ikke plads til sådan en lækker skrivekrog som din, men nogle gange får jeg plads til min computer på spisebordet – og når jeg e vildt heldig sover børnene samtidig. I ca. 20 minutter
det dér m. bøgerne under fusserne er da egentlig brandsmart. tror det skal indføres herhjemme. så slipper man for at sidde m. benene trukket op under sig.
Damm du må være på størrelse med en smølf jo!
Min morfar fiksede sådan en lille skammel til mine fusser under bordet – det er bare utrolig rart med fødderne lidt oppe når man arbejder
Tillykke med den nye arbejdsplads!
/Pernille
Man bliver rent faktisk idiot af at gå hjemme og ikke komme ud, skulle jeg hilse og sige. Men heldigvis er det ikke det eneste, man bliver. Der kan også, hvis man har heldet med sig, komme storartet tænkeri ud af det. Og jeg har på fornemmelsen, at det sker for dig. Dit tænkeri er jo ikke det værste af slagsen – for at sige det på godt gammeldags og voldsomt underdrevet jydsk!Sådan at få verden lidt på afstand og krybe under jeg-går-hjemme-osteklokken kan på magisk vis trylle nye og ganske fascinerende perspektiver op af hatten. Held med din nye livsstil -jeg glæder mig til at læse med fra mit eget osteklokkeunivers.
Hvordan ved man egentlig når man har transmogriffet sig til en fuldblods idiot? Er det ikke undervejs i den forvandlingsproces, man komplet mister sin selvkritiske sans?
… og dermed springer ud som idiot?
(men med en følelse af, at man da er helt ok – evt. nærmest normal)
Hvor ser det skønt ud, Maren! Er vild med dit bord
Du bliver bananas af at arbejde hjemme (har selv gjort det i mange år), men det har også mange dejlige sidegevinster … kan bare ikke lige huske dem lige nu …
Knus
Pingback: Epilog 7 | marensblog