Har haft hånden dybt nede i klummeskuffen i denne uge for at fodre bloggen. Damn, jeg har været træt. Og nej, det er ikke særlig interessant at læse om folk, der er trætte. Men jeg er lige præcis så træt, jeg ikke kan snakke om andet. På den der måde, hvor man bliver lidt svimmel, når man skal tænke to tanker i træk. Og hvor man hver dag egentlig kun har lyst til at remse alt op, man har lavet siden klokken seks, så der er nogen, der kan komme og give én en medalje. Eller bare fem minutters pause.
Det er jo ikke fordi, der er noget nyt under solen. Smukke Allan arbejder stadig fra klokken 04 til klokken 21 (seriøst). Hvilket er så grotesk, det nærmest bare er til at grine af. Altså når vi ikke lige sidder og tuder over det. Her hjemme løber jeg så en halv maraton hver dag, for at få alle ender til at hænge sammen. I weekenden havde barn#2 fødselsdag, med gæster søndag. Og børnehaven mandag. Nu er jeg faktisk så svineheldig, jeg har en svigermor, der er økonoma og derfor kan bage hundrede boller i minuttet. Endda uden (som visse andre) at blive hverken svedt, aggressiv eller brokke sig. Så det tog jo lige toppen af to-do listen. Også fordi hun både lavede kagedame og aftensmad (stadig med evnen til at have mildhed i stemmen, når en af hendes herværende fem børnebørn også lige skulle bruge hende til noget andet).
Fik jeg så filet negle imens, eller hvad?
Gu’ gjorde jeg ej, for jeg brugte et døgn på at gennemrode heeeele vores hjem. Og min eks-kærestes. For Barn#1 som fyldte år for et par uger siden, fik, fordi hun har en ekstern bedre bemidlet far, en Nintendo DS. Den nye. Og fordi hun er et gavmildt menneske, havde hun besluttet, hun ville give sin gamle Nintendo til sin lillesøster, som har ønsket sig én for ever. Skide godt, tænkte jeg og havde derfor ladet alle mine fødselsdagsgaver til #2 svirre om denne spillemaskine.
Totalt i vinkel. Hvis altså ungen for fanden da havde kunnet finde sin gamle Nintendo. Den var pludselig som sunket i jorden, har aldrig været væk før. Og vi ledte. Og ledte. Og ledte. Og jeg fandt virkelig mange ting, jeg har ledt længe efter, men ingen Nintendo. Til sidst måtte vi give fortabt. Og fordi vi også var løbet tør for tid, måtte vi give barnet Nintendospil, Nintendocover, Nintendospillepinde – og en tegning af en Nintendo (og mig der troede, jeg ikke kunne toppe listen af crappy gaver). Hun blev da skide glad, gjorde hun. As in NOT. ”Nææææ, en snydegave”, sagde hun. Nå, men jeg lavede et frit fald ud i facebooks netværk og blev grebet af en mor, der havde en søn, der gerne ville sælge os sin billigt nok. Så den får jeg i hus i morgen. Så må vi æde katten, fordi vi nu har sprængt månedens budget.
Men for at slutte et rarere sted – nemlig der hvor #2 jublede på sin fødselsdag, vil jeg vise kagedamen. Ikke fordi den er noget særligt, men fordi den var sjov. Mynte My, som #2 hedder, er giga fan af tre piger: Pippi, Ronja og Lille My. Jeg har lavet Pippikager til hende to år i træk, så i år ville hun have Lille My kage. Sviger stod for bunden og jeg fik lov til at pynte den. Tadadaaaa:
Det ligner da okay, når man lige tager med i mellemregningen, at det altså er en kage og at jeg er mig, gør det ikke?
FIN kage og hvor er det typisk at tingene bliver væk når man skal bruge dem, efter de bare har stået og samlet støv i månedsvis.
Dygtiiiig – du skulle næsten have en medalje
Jeg håber at du også når at nyde hvor godt du klarer det… Og selvom du er træt, fornemmer jeg også at du også synes det er en lille msule skægt at balancere alle de bolde.. Men jeg kan tage fejl..
Den er mindst lige så god som hestekagen og det siger jo ikke så lidt
Trætheden er til at tage at føle på efter sådan en dag – det er der, hvor man slet ikke ved om man skal grine eller græde for man orker ingen af delene.
Da min søn var 8 måneder sad jeg for gud ved hvilken gang hos lægevagten en lørdag aften. Jeg var ikke bare træt, men gennemsyret TRÆT og ville egentlig gerne bare vide, hvor man kunne aflevere sådan nogle små skrækkelige børn, når man havde fortrudt! Jeg stødte ind i den mindst pædagoiske læge jeg nogensinde har mødt, som tørt konstaterede at han igen havde lungebetændelse og røde ører! Jeg sad der med tårer i øjnene og magtede bare ikke mere, mens den latterlige læge sagde…. ta´det nu bare roligt, så snart de starter i skole, så bliver det hele meget nemmere……! Ta den, han var 8 måneder og jeg havde ikke sovet siden han blev født!
Den sgu da flot Maren. Ikke med nogle forbehold eller noget. Bare flot.
Hvad er det der er ovenpå? For på fyn- hvor jeg er fra- er sådan en kagefætter en brunsviger med slik på. Men det ligner den der ikke, at den er (det er i hvert fald en meget lys én af slagsen, så)
Vildt sej kage, cool mom!
Fantastisk flot kage!!! Du kan da bare et eller andet med de der kager!
Har du ikke et billede af pippi kagen? jeg har sekv en datter på 3 der er kæmpe pippi fan og ville elske at få en pippi kage til hendes fødselsdag
velkommen i rodeklubben
Min søns DS er også væk, så jeg måtte købe den nye DSi. Eller det vil sige, jeg fik et lån af min far til den, og har stadig ikke betalt af, så Rasmus har fået både en DS og DSi af morfar på to måneder. Det er da ret godt gået… 
Sej kage …. den er næsten lidt skræmmende med det der ansigtsudtryk!
jeg kan godt lide detaljen med det opsatte hår.
Mumitroldene jeg har ALDRIG begrebet dem, det er dog en mycket fin kage.
Super fin kage – godt gået. øhhh det er ikke nu jeg skal sige at den der nintendo sikkert dukker op i overmorgen, vel!!! Sig til hvis du skal have en god opskrift på gryderet de la kat. Hiv en balje med ind i stuen og slænger den med tv-serier og fodbad i aften, det letter på trætheden. Kh Karin
meget svedig kage det der! Sådan en vil jeg sgu også have til min fødselsdag
Maren, jeg sidder her og er vildt imponeret over dine kage evner – “lille My og hesten”. Sikke kreative evner du har. Tillykke med dine døtre, og et særligt stort TILLYKKE for deres mor!!!
Maren, det er den skarpeste Lille My-kage jeg har set i hele mit liv. Ka godt forstå ungen jublede.
@Maria, jeg skal se om jeg kan grave et billede af pippi-kagen op. Nogle af dem har børnene været med til at pynte, hvilket betyder hun mere har lignet et rumuhyre end pippi. Men der er andre, hvor jeg har fået lov til at gøre det selv og så har jeg flettet hår og alt.
@jer andre: tak for jeres sjove kommentarer, elsker kommentarer!
årj, hun deler jo navn m. mig! hvor fint. og hvor ER den kage altså fab!
Pingback: Epilog 6 | marensblog