Bogforum
af marensblog

Årets Bogforum er slut, og jeg er færdig med at løbe rundt og lytte til kloge mennesker tale om deres fremragende bøger – og ikke mindst selv finde den scene, jeg skulle på næste gang. Dette interview på Bogcafeen måtte jeg sprinte til, derfor er jeg ret glad for den afslappede interview stil, jeg lægger for dagen. Skoen er i øvrigt fra Roccamore. Og jeg er ret tilfreds med at kunne sidde der og flashe dem på en scene:

(Billedet har jeg snuppet fra Birgitte Bartholdy, der interviewede mig om ‘Hvor er der er fugle’)

Jeg er så heldig, at min roman er nomineret til DR-romanprisen, og derfor svingede jeg også forbi DR’s scene. Mens man sidder backstage og venter på, at det bliver ens tur, spiser man et helt fad med slik og hakker sig igennem spejlvendte bogtitler.

Og så var der Micki:

 

 

I dag er det mandag. Alligevel er formen ret søndag.

 

 

6 Kommentarer

NY KALENDER
af marensblog

Bordkalenderen for 2018 er landet i min lille butik. Den indeholder en tegning til hver dag i året, kan fikst foldes om, så den kan stå på dit skrivebord, morgenbord, din vindueskarm eller gad vide, hvor I egentlig har den stående?

Og som noget helt nyt og spraglende, får du, når du køber kalenderen, min postkortbog med 25 forskellige tegninger GRATIS med (værdi 150,-). Se mere HER

 

16 Kommentarer

Tilbage
af marensblog

Oktober gik, og jeg er nu tilbage i Danmark. Jeg har været i Bolivia med alle unger, mand og en rygsæk fuld af bøger. Halvdelen af tiden rejste vi rundt og så landet. Ud over at Bolivia er et ret besværligt land at rejse i, er det også breathtaking. De har en natur, der flere gange fik mig til at tvivle på, at det er den samme planet, som jeg bor på. For at nævne det mærkeligste, har de en kæmpe stor saltørken. Der består af salt, salt, salt og salt, så langt man kan se.

(Og ja, vi er fem i familien, men de sidste to havde højdesyge og lå og rallede i bilen.)

Den anden halvdel af vores måned i Bolivia arbejdede vi som frivillige hos Wildlife Resortet Senda Verde. Vores arbejde bestod i at passe vilde dyr, der desværre er blevet stjålet fra naturen, tæmmet og mishandlet af mennesker – og som Senda Verde nu prøver at give et så værdigt og naturtro liv som muligt.

Vi fodrede og gjorde rent efter fugle, tapirer, en kapivar, skildpadder og meget andet.

Vi blev konstant shanghajet af aber, der ville have en bid af den mad, vi fodrede de andre dyr med.

Mange af dyrene var tamme, især en spidermonkey udså sig mig som sin store kærlighed, og jeg brugte derfor ret meget tid sådan her:

Men de var stadig vilde dyr. Jeg blev for eksempel angrebet af en capuchinabe (jvf ridser i panden på billedet her over). Allan elskede de selvfølgelig, og han fodrede dem flere gange om dagen.

Der var mange triste dyreskæbner på stedet. Blandt andet aben Mara, der som helt lille sad på sin mor højt oppe i træet, da jægeren skød. Som så mange andre jægere var hans mission at skyde en abemor for at stjæle hendes unge. De er indbringende på det sorte marked. Men Mara nægtede at slippe sin mor og faldt derfor sammen med hende. Moren døde på stedet og faldet lammede Mara fra livet og ned. Da jægeren alligevel prøvede at sælge Mara, opdagede Politiet ham, og hun blev hastebragt til Senda Verda (på deres egen regning, staten er ligeglad). Så siden har Mara levet i armkrogen på Marcello, der ejer Senda Verda sammen med sin kone Vicki.

Mara sover i deres seng, og de står op tre gange hver nat for at skifte hende. Han har trænet hende i to år, så hun i dag både er accepteret af de andre aber og kan bevæge sig med en blanding af armgang og ved at rulle rundt på jorden.

Senda Verde er et sted, der drives med få midler, hjerte, vilje og et brændende ønske om at få stoppet både det bolivianske folk og turister i at tage dyr fra naturen for at have dem som kæledyr.

Der er ikke mange steder som dette, og slet ikke steder, der lader børn være med som volunteers, men Senda Verda gør. Og hvis man er en familie, der elsker dyr, har det okay med skovle lort, ikke har brug for luksus og tager skrammer med ophøjet ro, vil jeg på det varmeste anbefale en “ferie” som denne. Vi betalte 1000 kroner per person om ugen for at være der. Halvdelen er for kost og logi og den anden halvdel går til dyrenes mad. Og jeg tror, vi bliver nødt til at starte forfra med at tælle penge, for siden vi rejste derfra, har mine børn ikke talt om andet end at komme tilbage …

 

10 Kommentarer

I dag er sidste chance …
af marensblog

Bloggen holder lukket frem til 1. november  – og derfor er det I DAG SIDSTE CHANCE for at købe noget i den lille tegnebutik, hvis der noget man vil have tilsendt i oktober.

Denne lille dame er endnu ikke kommet på, men der har været et par stykker, der cravede den som poster.

Den er endnu ikke kommet på i butikken, men hvis du er en af dem, der gerne vil have den her og nu – så skriv til butik@marensblog.dk, så fikser vi det lige på falderebet.

 

8 Kommentarer