Den sidste besked
af marensblog

En af mine yndlingsbloggere linkede i går til bloggen Last Message Received. Som i al sin simpelhed har samlet ‘den sidste besked’, som folk har fået fra kæresten, der skred, vennen der kørte galt eller fætteren, der tog livet af sig.

Jeg blev pludselig nysgerrig efter, hvad min fars sidste sms til mig var. Eller om jeg stadig har den. Jeg scrollede og scrollede på min telefon. Det er trods alt over seks år siden, han døde. Jeg fandt den.

Dette var vores udveksling – en uge før han døde:

MIG: Hvordan gik undersøgelsen hos lægen?

FAR: Veldig bra! Alt under kontroll !

… min far havde humor. Man må godt le.

5 Kommentarer

Badetøjsneurosen
af marensblog

Jeg har en badetøjsneurose. Da jeg var 17, arvede jeg en badedragt af min veninde. Hun havde selv arvet den efter sin bedstemor. Det pæneste, man kunne sige om den, var, at den var sort. Jeg havde den i 14 år. Fjorten! Den afgik ved døden, da jeg var gravid med nummer to, og jeg var stor som en bus. Muligvis var den lidt mørnet. I hvert fald faldt den pludselig fra hinanden.

På det tidspunkt var min badetøjsneurose så heftig, at jeg nægtede at købe en ny badedragt.

“Der findes alligevel ikke noget badetøj, der er så stort, at det kan nå rundt om mig,” skreg en højgravid udgave af mig – og googlede ‘Frankrig’ og ‘nøgen’.
Derfor tilbragte Allan, jeg og lille ældstebarn hele sommeren på en nøgen fransk ø. Vi spiste, badede og smalltalkede uden en trevl på kroppen. Det mest forbavsende var, at der gik utrolig kort tid, så ænsede man ikke, at man stod og snakkede om vejret med en, der var iført bar pløk.

Siden har jeg badet i alt muligt tilfældigt. Bare ikke bikini. Har været ude i at tænke, at det var synd for folk, at de skulle se min krop slaske rundt her efter tre børn og blandselv-slik. Men så var det, jeg tænkte, at folk sgu da ligger der og ser på zombiefilm og alt muligt andet splatteragtigt. Endda frivilligt. Så derfor besluttede jeg mig for, at i år er året, hvor jeg skal ligge henslængt i bikini. Og endda gynge op og hente strand-is, mens min mave får sol for første gang i årevis.

Så jeg gjorde det eneste rigtige: Skrev til Anne Sax. Og dette er et slet skjult og ikke lukrativt reklamestunt fra min side. Men jeg er så kæmpe fan, at jeg har lyst til at hædre hende med medaljer. Hun er intet mindre end et brystgeni, der på daglig basis sørger for, at min barm trodser tyngdeloven.

Selvfølgelig viste det sig, at hun også har bikinier. Som hun også kræver, man prøver 40 af, før hun er tilfreds med, hvordan de sidder. Jeg blev så begejstret, at jeg kom hjem med to sæt. TADA:

3

Og nej, selvfølgelig kunne min røv ikke skrue sig ned i dyreprintstrussen, men der er ikke sæt-regler hos Anne. Den enste regel er, at det skal sidde godt. Så fik istedet en lille buks, der var så pæn på, at jeg ikke engang behøver holde mig til zombie-entusiaster.

Se, hvor koncentreret Anne pakker mit nye badeeventyr ind.

2

Mens jeg prøvede at regne ud, hvad det her er:

1

Kunne have spurgt Anne, men var bange for at afsløre, at jeg ikke dimser sådan sindssygt meget rundt og samler ting op foran Allan i sexy perlelingeri. Så før jeg køber den: Hvad er det? Hvor skal jeg proppe perlerne hen? Hvor skal jeg binde sløjfen?

 

 

38 Kommentarer