Glæden ved at have en søster
af marensblog

Glæden ved at have en søster er blandt andet at have en at skrive pis til. Der er ingen grund til at lade som om, man på nogen måde er federe, end man er. Den anden ved, man er en idiot, og vi kan derfor bare give den fuld gas med absolut laveste fællesnævner. For eksempel kan jeg være sikker på, at hvis jeg skriver noget, der er lidt følt, så får jeg en fuckfinger tilbage. Eller jeg får at vide, jeg skal slanke mig. Siden både vores far, mor og stedfar er døde inden for de sidste par år, er det satme blevet til mange fuckfingre og anmodinger om reducering af røv.

Jeg tror stilen allerede blev lagt i fordums tid, da vi stadig var nordmænd, og min søster lavede dette lille kunstværk af mig, hendes lillesøster. Og ja, jeg slog hele tiden hul i hovedet og fik derfor konstant barberet skaldede pletter midt på hovedet, så lægen kunne sy. Derfor er håret korrekt gengivet. Med hensyn til bryster og antal af fingre og ben er vi nok ude i noget kunstnerisk frihed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg læste teologi i tyve minutter engang i 1840, derfor stiller mine omgivelser mig ofte spørgsmål om bibel, kristendom, ritualer og den slags shit. Af alle kan jeg bedst lide at svare min søster. Her er et fra kristihimmelfartsferien:

Siden vi er nordmænd, markerer vi selvfølgelig den 17. maj, Norges nationaldag. Det er en meget vigtig og nærmest religiøs dag for nordmænd, som man absolut ikke vitser med. Godt jeg har søster til at sende denne slags 17.maj-billeder til:

Efter det sidste indlæg jeg skrev om min søster, som handlede om min store blinde kærlighed til en fedtmulepez – kom hun med denne transkønnede Daffy og sagde: Her, den er til dig, se det er Fedtmule.

Thinking of it må jeg straks sende hende en fuckfingeremoji.

 

 

 

3 Kommentarer

Hjerneplagesang
af marensblog

Min hjerneplagesang er Fragglernes ‘Danse dagen lang – klap klap – bekymre sig en anden gang’, min veninde Lones plagesang, altså den, man får på hjernen i dagevis og bliver fuldstændig vanvittig af, er ‘Texas gule rose’. Men Allans hjerneplager er alligevel den sjoveste. Sørger selvfølgelig for at minde ham på den så ofte som muligt.

24 Kommentarer

Historien om kasserne
af marensblog

Da jeg ryddede op efter min mor, der døde for to år siden, endte jeg med alt for mange kasser med crap, jeg skulle tage mig af, når jeg kom hjem. De der kasser stod i vores stue i månedsvis, uden at jeg kunne tage mig sammen til at gør noget ved sagen.

Så fik jeg den tanke, at det var fordi, de ikke irriterede mig nok og fik Allan til at gøre det her:

 

Resultatet blev, at jeg fik virkelig mange nye sko de næste par måneder …

Til sidst tror jeg, Allan blev bekymret for vores økonomi, han flyttede i hvert fald alle kasserne ud i vores udestue. Der gloede de så på mig et par måneder mere. Og så en dag gjorde jeg det. Tog en kasse ad gangen. Men gjorde det kun på de dage, hvor jeg var smågnaven og træt af rod og shit, der hober sig op i alle hjørner, for så gad jeg ikke beholde særlig mange af minderne. På dage, hvor jeg var nostalgisk, rørstrømsk og ikke kunne overskue, at livet går og ting sker, holdt jeg mig langt væk, for så virkede det fuldstændig umuligt at smide bimsen med den halve arm og det søndergnavede øje ud …

Gnavnemaren er heldigvis skideligeglad med gamle bimser og billeder af smukke landskaber, andre mennesker har besøgt, og således har vi i dag et hjem, hvor vi igen har plads til at trække vejret.

4 Kommentarer